Bjærgfolkene havde en gang byt et barn og sat et af deres i steden. Folkene blev nu så slemme ved dether bitte bjærgbarn, og så kom bjærgkonen igjen med det rette. Ja, nu kom hun med deres barn, de havde ikke været mod hendes, som hun havde været mod deres. Kristen Ajstrup, Ovstrup.
I Seglflod var der en Bjærgkone, hvis Ild var gået ud. Så kom hun ned i en af Gårdene efter Ild. Mette Marie Pedersdatter, Mov.
A har set en jæger skyde en hugorm ud af sin bøsse, da han troede, den var forgjort. Han havde haft uheld den dag og skød dårlig. Han stoppede den ned med sin ladestok. efter at have drillet den noget, og så listede den også derned. Derefter skod han den ud imod en sten, lige te det smadrede. A vilde have listet ham til at lade det være, men det var der...
Kongen var en gang i Allinggård. Der havde de en skjøn gårdklokke, som han fik at se. "Det er da en dejlig klokke," siger han, "hvor er den lavet?" "A," siger manden, "den har vores præst lavet." "A, vil De ikke få bud til ham, jeg vilde nok have ham til at lave mig én også." Strags sendte de bud efter præsten, at kongen vilde have ham til at lave en...
Visse karle tager hugormetunger i munden og kysser en pige, for at hun skal løbe efter dem. Martin Smidt, Ovstrup.
da.etk.DS_07_0_00934
Imellem Stolum og Troelstrup ligger Kamhøj, og der var noget, der råbte om hjemlys dag. Min bedstefader og bedstemoder blev rædde for det. "A tror, a vil svare det", sagde han og vilde gå ud imod det. "Nej, det skal du ikke," siger hun. Jo, han vilde alligevel. Så går han ud på en brink tæt ved gården og vil lytte efter det for at høre nærmere om det....
Min bedstefader var ude at kjøre en aften og så med ét stod bæsterne stille. Han står af vognen, og da han var en ældre mand, tykte han jo, der kom ham noget forbi, men kunde ikke se, hvad det var, men en stor ting var det. Da det var kommen forbi, kunde han kjøre igjen. De vil sige, at når de går om for ved hestene og kiger gjennem hovedlaget for fra,...
Tastum sø har en gang hørt under Lundgård og wereT helt i eng. Nogle af beboerne havde en part med, og de delte høet. Ved det der blev træde om den, gik den under vand. kRISTEN ajstrup, OVSTRUr.
Den gamle mand, a tjente, han kom hjem en aften og sagde: «Nu blæser a dig min sjæl et stykke, for nu er a hjemme.» Da var det lygtemanden, og i det samme slog han et gålm eller et blammer ad ham lige i gårdsleddet. Manden blev ræd alligevel i udenden. «Tu, det var daosært,» sagde han, da han kom ind. «Hvad var det?» «A, det var lygtemanden.» Gården...
Min fader og Kristen Meldgård i Tapdrup fulgtes ad en aften. Så med ét griber han i min fader og siger: «Kom her ovei> Det gjorde han ikke, men blev ved fremad og snublede to gauge efter hinanden. Så går de videre. Næste dag fortæller han, at de var komne imod et ligfølge, og første gang, han snublede, var ved at træde på ligkisten, anden gang ved at...
A tjente i en gård i Smollerup, hvor der var bestemt at skulle være bryllup. Der hørtes musik langs ad gaden vel et halvt års tid for. I gården havde vi en tjenestedreng, der blev syg. En aften, a kom og vilde ud at give bæsterne, hørte a ligesom en vogn stjært, der faldt ned forved gadedoren. En fjorten dages tid efter døer drengen, o^ da han skal...
I Stenderup, Toftlund sogn, var en blind karl, der var så klog. Når nogen kom og gav ham hånd, eller de sagde blot et ord, så skulde han nok sige dem, hvem det var. Han passede også kreaturerne. Så snart de gik over marken og ti'ådte af de gamle agre på de ny, kunde han sige det, og i hostens tid gav folkene sig aldrig til at hoste af kornet, inden de...
Det passerede ved Rydhave, at der gik en havhest op og gik ved de andre heste. Da der kom folk ned og vilde flytte dem, gik den der, men så foer den ud i fjorden, og de så den aldrig mere. Den er i bagenden som en fisk og i forenden som en hest både med hoved og ben. De kuude ikke komme den nærmere end at se, hvordan den så ud. Kristen Ajstrup, Ovstrup.
En mand kom ridende forbi Dagbjærg Dojs. Så gik der én og pulrede der ude, og den siger ban til, om han kunde ikke få en tår at drikke, han var så torstig. Jo, den går ned i højen og kommer tilbage med et sølvkrus. Han tager det, men giver nu hesten af sporerne og rider. Hun følger ham helt til Hagebro, men der slipper han fri. Kristen Ajstrup, Ovstrup.
En mand nede i Hø'jslev, Kræn Jebjærg, tog sig for at kaste en høj ud, og der fandt de så ligesom et kammer inde. Der var fejet og strøet sand hver morgen, når de kom og arbejdede; men hvem der gjorde det, fik de ikke at se, for der var ingen. Manden fik lige godt højen kast ud, men duede aldrig siden. Kristen Ajstrup, Ovstrup.
Konen i æ Dal, der var min Faders Moder, var i sådan en Kamp med en Bjærgkone, der vilde tage hendes Barn fra hende, mens det lå i Vuggen. Det var den førstefødte, og han hed Klemmen Dal. Mads Knudsen, Jegind.
En ung mand red en aften om ved en høj i nærheden af Hagebro kro. I højen fandtes bjærgfolk, og bjærgmandens kone stod uden for den. "Kan du give mig lidt at drikke," spurgte manden. "Såmænd kan jeg så," sagde bjærgkonen, og hun gik ind og hentede drikke i et sølvkrus. Så kastede han drikken og red o. s. v..... Hagebro kro. Villads Andersen, Trabjærg.
Der var en bjærgkone, der kom gående med hendes grydeske. Så spurgte de hende om, hvor hun var fra. . Ja, hun var fra GrøftbjærgshØj, og hun skulde over til Kajbakshøj og koge til et barsel. Det var kirkefolkene, hun kom til her vesten for mit hus, og det var dem, der spurgte hende ud. Kirsten Marie Sørensdatter, Grønfeld.
Der er en høj lige vesten herfor på Troesfn/p mark, den kaldes Storrhøj, og der har været bjærgfolk i. En af deher natmandsfolk, der skar hunde og sådant noget/den gik en morgen før dag i sådant et ærende og kom så om ved højen, og da så han en bjærgkone sidde dér og binde på en hose. Søren Nielsen, Troestrup.
En Gang skulde en Bjærgkone her i Dokkedal gjøre Barsel, og så hentede Bjærgmanden Jordemoderen på hans Ryg. Det var en hjemmelavet Jordemoder, der boede her i Byen. Da det var overstået, bar han hende hjem igjen og gav hende hans Hat fuld af Høvlspåner. Da hun kom hjem med dem, var det blevet til Guld. Else Marie Frederikke Andersen, Dokkedal.
da.etk.DSnr_01_0_00775
