En Gang skulde en Bjærgkone her i Dokkedal gjøre Barsel, og så hentede Bjærgmanden Jordemoderen på hans Ryg. Det var en hjemmelavet Jordemoder, der boede her i Byen. Da det var overstået, bar han hende hjem igjen og gav hende hans Hat fuld af Høvlspåner. Da hun kom hjem med dem, var det blevet til Guld. Else Marie Frederikke Andersen, Dokkedal.
da.etk.DSnr_01_0_00775
Der har været så mange Bjærgfolk her i Bakkerne ved Dokkedal. En gammel Mand har set en Kone sidde der oppe og rede hendes Hår med en Guldkam. De lånte også Brød i den næstnordligste Gård og 01 i den sønderste. En Gang skulde Bjærgkonen slagte, og så lånte de en Gryde i en anden Gård her i Byen til at koge Pølsen i. Da de bar Gryden hjem, var der en Ting...
Min Moder var med nogle andre Piger oppe i Krattet at plukke Linninger (en Slags Bær). Der fandt hun en stor Bunke Hugorme, og der imellem var en hvid; det var jo en Hugormekonge. Pigerne blev bange Og løb derfra. Elise Marie Fred. Andersen, Dokkedal.
Det er nu en 30 år siden der blev gravet to rasker ned i den sønderste gård her i byen, den ene under deres fårstidør, og den anden under kohusdøren. Der var en hugorm i hver flaske, og de blev gravet levende ned. A var med til at få dem i flaskerne og bar dem hjem, og konen var så glad ved det og gav os kageraeldmader for det. Der skulde jo være held...
Min fader var skrædder og boede lidt vesten for Hurup kro. Der var tit dands i Hurup, og han hentede så al tid sedlen fra herredskontoret i Bælum. En aften var det blevet noget sildig for ham, og da han var gået fra Bælum og var kommen et stykke vesten for Hurup over en stenkiste, kom der en jomfru til ham i sær klædedragt, med hvide hoser på benene og...
Den gamle Skrædder-Mette her fra Dokkedal fortalte, at hun havde mødt en mand fra Mov hede, der hed Niels Kusk. Han havde hængt sig og gik igjen. Det var på Mov-vejen, de mødtes, og hun fulgtes med ham et stykke. Han brand i lys lue hele vejen, sådan så det ud for hende, og andre har set ham komme farende som et hjul, der var ild i. elise marie...
Per i Kragelund var kommen skidt af sted, han hang sig nemlig. En gang var der møde i Als kro, og der var præsten med. Da mændene nu stod uden for, sagde han: "Kan I nu se, Per i Kragelund han vil til at hjem." Han skulde nemlig lige ad landevejen der forbi. Øjeblikkelig stak præsten hjem efter hans præstekjole og kom i den og fik hans bog under armen,...
da.etk.DS_05_0_00344
Mammesellen på Visborggård kom kjørende over Mariager fjord med 4 heste for. Ingen kunde være på gården for hende, og dørenefløj op, når hun kom. 1 det ene af tårnene kommer ingen endnu. Så blev der sendt bud til flere præster om at komme og mane hende. De fik spise ved et stort dækket bord, men Ais præst, der var hendes plejesøn, satte sig ved et bitte...
I Seglflod var der en Bjærgkone, hvis Ild var gået ud. Så kom hun ned i en af Gårdene efter Ild. Mette Marie Pedersdatter, Mov.
Bjærgfolkene havde en gang byt et barn og sat et af deres i steden. Folkene blev nu så slemme ved dether bitte bjærgbarn, og så kom bjærgkonen igjen med det rette. Ja, nu kom hun med deres barn, de havde ikke været mod hendes, som hun havde været mod deres. Kristen Ajstrup, Ovstrup.
Konen i æ Dal, der var min Faders Moder, var i sådan en Kamp med en Bjærgkone, der vilde tage hendes Barn fra hende, mens det lå i Vuggen. Det var den førstefødte, og han hed Klemmen Dal. Mads Knudsen, Jegind.
En ung mand red en aften om ved en høj i nærheden af Hagebro kro. I højen fandtes bjærgfolk, og bjærgmandens kone stod uden for den. "Kan du give mig lidt at drikke," spurgte manden. "Såmænd kan jeg så," sagde bjærgkonen, og hun gik ind og hentede drikke i et sølvkrus. Så kastede han drikken og red o. s. v..... Hagebro kro. Villads Andersen, Trabjærg.
Der var en bjærgkone, der kom gående med hendes grydeske. Så spurgte de hende om, hvor hun var fra. . Ja, hun var fra GrøftbjærgshØj, og hun skulde over til Kajbakshøj og koge til et barsel. Det var kirkefolkene, hun kom til her vesten for mit hus, og det var dem, der spurgte hende ud. Kirsten Marie Sørensdatter, Grønfeld.
Der er en høj lige vesten herfor på Troesfn/p mark, den kaldes Storrhøj, og der har været bjærgfolk i. En af deher natmandsfolk, der skar hunde og sådant noget/den gik en morgen før dag i sådant et ærende og kom så om ved højen, og da så han en bjærgkone sidde dér og binde på en hose. Søren Nielsen, Troestrup.
I Tånum var der en mand, som blandede sig med en bjærgkone og havde børn med hende. Han kjøbte kager til dem, når han var i Randers, og gik hen og gav dem. En aften, han kjorte derfra, gav ban holdt og bandt ogene og gik fra befordringen hen til højen. En der sad på vognen, horte børnene råbeder udenfor: "Nu kommer vor fader fra Randers, så får vi...
da.etk.DS_01_0_00917
En hyrdepige sad en gang ved en høj og syede på en særk; men da hun så skulde til at sy ærmerne i, kunde hun ikke finde ud af, hvorledes hun skulde bære sig ad, for at den rette side kunde komme til at vende ud af dem. Som hun nu forgjæves brød sit hoved, hørte hun bjærgkonen inde i højen sige: " Ærmet ret, og bullen vrang, så får særken sin rette gang."...
Som lille Knægt gik Jens Hald fra Bræsten og hjalp hans Forældre at vogte Kreaturerne. Så snakkede de tit om Bjærgfolkene. Nede i Povlsdal, næsten allerøsterst i Bræsten, løber en lille Bæk, og der stillede han nogle små Vandmøller an, men de blev redne ned hver Nat. En Dag så han virkelig en lille Bjærgkone, der rendte ved Bækken, og så var han vis på,...
Ved Sebbersund ligger et stort bjærg. Bjærgkonen i Marbjærg ved Krastrup eller norden til Kjølby var kjed af, at de skulde give færgepenge, hver gang de skulde over Sebbersund, og de skulde tit over at besøge familien i Herkules bakker norden til Nibe. Så samler hun et stort stykke af Marbjærg og kommer i hendes forklæde for at ville dæmme i sundet at gå...
I Laven var et barn blevet forbyttet. Så var der en kone i byen, der lærte moderen at smide det ned på gulvet og feje fejeskaruet omkring det. Hun fejede da med barnet omkring i skarnet, og da kom bjærgkonen og smed det ind på gulvet, der var hendes eget, med de ord: "A har ikke o. s. v." Hårup.
Ane Mogensdatter, der varopfødti Gylling skov, fortalte, at hendes oldemoder en gang som lille pige skulde gå et ærende til en nabogård, og da kom der en bitte kone til hende, og det var naturligvis en dværgkone. Hun vilde liste hende med sig, men pigen holdt sig fast ved et gjærde, og det kunde bjærgkonen ikke rykke hende fra. Endelig slap hun fra konen...
