I Tånum var der en mand, som blandede sig med en bjærgkone og havde børn med hende. Han kjøbte kager til dem, når han var i Randers, og gik hen og gav dem. En aften, han kjorte derfra, gav ban holdt og bandt ogene og gik fra befordringen hen til højen. En der sad på vognen, horte børnene råbeder udenfor: "Nu kommer vor fader fra Randers, så får vi...
da.etk.DS_01_0_00917
En hyrdepige sad en gang ved en høj og syede på en særk; men da hun så skulde til at sy ærmerne i, kunde hun ikke finde ud af, hvorledes hun skulde bære sig ad, for at den rette side kunde komme til at vende ud af dem. Som hun nu forgjæves brød sit hoved, hørte hun bjærgkonen inde i højen sige: " Ærmet ret, og bullen vrang, så får særken sin rette gang."...
Som lille Knægt gik Jens Hald fra Bræsten og hjalp hans Forældre at vogte Kreaturerne. Så snakkede de tit om Bjærgfolkene. Nede i Povlsdal, næsten allerøsterst i Bræsten, løber en lille Bæk, og der stillede han nogle små Vandmøller an, men de blev redne ned hver Nat. En Dag så han virkelig en lille Bjærgkone, der rendte ved Bækken, og så var han vis på,...
Ved Sebbersund ligger et stort bjærg. Bjærgkonen i Marbjærg ved Krastrup eller norden til Kjølby var kjed af, at de skulde give færgepenge, hver gang de skulde over Sebbersund, og de skulde tit over at besøge familien i Herkules bakker norden til Nibe. Så samler hun et stort stykke af Marbjærg og kommer i hendes forklæde for at ville dæmme i sundet at gå...
I Laven var et barn blevet forbyttet. Så var der en kone i byen, der lærte moderen at smide det ned på gulvet og feje fejeskaruet omkring det. Hun fejede da med barnet omkring i skarnet, og da kom bjærgkonen og smed det ind på gulvet, der var hendes eget, med de ord: "A har ikke o. s. v." Hårup.
Ane Mogensdatter, der varopfødti Gylling skov, fortalte, at hendes oldemoder en gang som lille pige skulde gå et ærende til en nabogård, og da kom der en bitte kone til hende, og det var naturligvis en dværgkone. Hun vilde liste hende med sig, men pigen holdt sig fast ved et gjærde, og det kunde bjærgkonen ikke rykke hende fra. Endelig slap hun fra konen...
En stakkels dreng blev sendt ud på marken at lede om nogle bortløbne kreaturer i slud og ondt vejr. Som han nu gik der gjennemvåd og forsulten, kom han til en høj. Då kom en bjærgkone op og gav ham en skefuld grød. Det smagte ham så udmærket godt, at han forlangte én til, og han fik også den, men den tredje måtte han ikke få, sagde bjærgkonen, for så...
En Kone var nede at forløse en Bjærgkone, og så fik hun noget i sit Forklæde. Hun vidste ikke, hvad det var, inden hun kom hjem, og da var det fuldt af ene Høvlspåner. Dem slængte hun, men så var der en bleven hængende ved Forklædet, og næste Morgen var det en Guldskilling. Så vilde hun ud at lede efter dem, hun havde slængt, men da var de forsvundne....
For nogle Folk oppe i Vennebjærg blev et Barn forbyt. Det græd altins, og Konen vågede over det og døjede svært med det. Det groede blot med Hovedet og var så elendigt. En anden Kone rådede Moderen til at give Agt på det, når hun gik ud. Da hun så gik ud, lo det ad hende. Så gik hun ind igjen og gav ham dygtig i Røven. Da kom Bjærgkonen .... Kristian...
592 b. Om en Bjærgkone her fra Jordebjærg, der tog en Plovmand med Heste og Plovredskaber op i sit Forklæde for at bære ham ind i Bjærget, skal jeg i det følgende fortælle. (Sagnet meddeler så videre om Manden, der kom ridende forbi Banken ad den Vej, der gik hen til Skovby, og som så skjænkede Bægeret til Skovby Kirke, sådan som det er meddelt i Nr....
Min Oldemoder fortalte om en bitte Bjærgkone, der kom ud til min Oldefader, da han gik og plovede ved en Høj, med en Ovnrage, som Skaftet var gået af, og sagde til ham, te dersom han vilde danne hende den, så vilde hun give ham et Stykke nyt Brød. Han tog hans Plovøgse og dannede den med, og lidt efter kom hun med Brødet på et Træbræt, men det var så...
Når de bagte i Norup i Vile Sogn, så kom Bjærgkonen med hendes Kage og skulde have den baget. Den skulde alligevel ikke ind i Ovnen, men den skulde isnes. De så hende stå der et Øjeblik og varme den. Der var en lille Bakke et bitte Krumme norden for Gården, og der var hun fra. De Bjærgfolk kunde ikke være her for Dingdang' og Kirkesang', og derfor rejste...
Der kom en aften eu ellemand ridende efter konen i det østerste hus i Atrup. Bjærgkonen skulde gjore barsel. Da hun var færdig med hendes forretning, gav han hende noget i hendes forklæde, og hun vidste ikke andet, end at det var skråbskaller, de brugtes til at skrabe skover af gryder med i forrige tider, a har set dem tit, og den gang havde de jo ene...
I Atrup regjerede ellefolkene. Kræn Bjerregård boede i den vesterste gård, og de havde et bitte barn, der stod ved enden af ageren, mens de hostede. Da de kom til enden igjen, stod der to børn. Men så var manden så klog, at han siger: "Ja, det bliver der nok råd til." Der var en uskåren hest i byen, og den blev hentet, og så trækkede de den ind imellem...
Til Øster-Larses i Tobtritp havde de fået en bytting, for ellefolkene havde deres gang der. Konen var helt forstyrret over det og sagde : <Det er marregi ikke mit barn," og hun vilde ikke passe det og kunde ikke lide at se det. Så tog de til eu klog kone, og huu rådede dem til at gjøre ild i ovnen og lade, som de smed det der ind. Så kom bjærgkonen...
Her oppe i Rogen er et bitte mandfolk, det kommer mig for, han skal være død nu, men hvis ikke, kan han være over halvtredsindstyve år, og han gik og var fårehyrde. Han lob ikke efter fårene, de skulde nok lystre ham alligevel. Det menneske havde ondt ved at hage (sætte hagen op på) bordet. På Lerups marked så a en gang en anden bitte mand, men han var...
En gang sad en pige i kjørhuset og malkede. Da så hun på én gang en bjærgkone komme op af jorden, og hun beder pigen om at låne et skjørt og den stribede trøje, da hun skulde til barselgilde næste søndag. Da pigen nølede, truede hun hende med, at hvis hun ikke gjorde det, skulde både hun og koen synke ned gjennem jorden til dem. I en hast løb da pigen...
Stenderup, Toftlund, var en pige, som kunde se al ting. Hun var al tid stille og tavs. Der var aldrig så mange samlede, at hun jo skulde ud og se, når hun mærkede uro. Hun vidste al tid, når der skulde et lig fra byen, og så snart en var dod, kunde hun sige, hvor mange vogne der skulde til kirken, og hvem der kjorte og sådan gjore rede for al ting, men...
Ude ved Horsebæk i Hjadslrup ikke langt fra Bækken ligger Bjærghuset, og der boede en Kone, som kunde hegse, de kaldte hende Bjærgkonen, og hendes Hus lå ene, så kun få kom der forbi. Men dem, der kom, de skulde nok sørge for at komme heldig forbi Stedet. De kj ørende slog Kors for Hestene og Stangen, for hvis de forsømte det, gik det galt. En Gang den...
På Østsiden af Halvøen Boddum ligger Store- og Lille-Gravenhøj. I disse to Høje har der været Bjærgfolk. Dem, der var i StoreGravenhøj, de uddøde eller rejste bort så nær som en Bjærgkone, hun blev ene tilbage. Folk fandt så på at ville grave hende ud, da hun nemlig gik og malkede deres Køer og gjorde dem adskillig Ulempe. De begyndte Udgravningen i den...
