I Havhusene i Klim boede nogle fattige fiskere, men en gårdmand oppe i landet ejede i almindelighed båden og fik derfor en lod i udbyttet. Hovedfiskeriet dreves en 5 mil ud i havet ude på de udre hug. Når fiskerne kom til land, deltes fangsten så ligelig som mulig i portioner, og så skulde der bindes en mand for øjnene, og man spurgte ham: Hvem skal...
En eneste toldbetjent skulde kontrollere Lokken og til Tisted, og derfor blev der også stjålet voldsomt ved havet. Havde de ingen vogn med, gjemte de det, og var de ridende, bandt de det i halen af hesten. Min fader traf en gang en mand, som havde bundet sådan en jævn skibsmast i halen på sin hest, og sådan slæbte de den op i klitterne for siden der at...
Folk i Klim var nogle hjemfodninger, der ikke kom ud. Der var kun en eneste, der rejste. En ældgammel kone havde en søn, som gjorde rejser til England. Når han så kom hjem om efteråret i hans dyffels-frakke, gjorde han megen opsigt hos Klimboerne. Nu havde han ikke noget at fordrive tiden med, og så en helligdag indbød han et par af byens mest velhavende...
Til stads brugte konerne kapperøllik (og under denne havde de anbragt rurer af bobinet eller gase. Disse rurer sad ud med vinger langs med kjæberne), særdeles korte, vatterede kåber, kjoler af meget tykt, rødstribet tøj, endelig sko med meget kort overlæder. Kvindernes daglige dragt var følgende: Gårdkonen havde en rød bunden trøje, og huskonen en grøn....
En Aggerbo havde et meget tungnemt barn, han ikke kunde få konfirmeret. Endelig siger præsten til drengen, at nu skulde han ikke komme der mere. Så går Aggerboen op til præstegården og siger: Kan vor faer ikke bruge noget, æ har en god gris! Jo, sa får vi at se. Manden kjorer grisen hen konfirmationsdagen, og drengen kommer til kirke. Men præsten...
da.etk.JAH_06_0_00024
I en gård, der hedder Kjeldgård i Kjctn/p, var en mand, der var sådan en sløv rævebælg. Han vilde se, om han kunde ikke tage to sønner fri for tjenesten, og så sendte han den ene for en tid længere op i Ty. Men da det havde gået en tid, og sønnen havde skiftet hans plads dygtig hist og her, gik det til ords, og Mogens Kronborg sådan hed manden blev...
De havde noget i Klim, de kaldte snapsting, Det holdtes hos en gårdmand og varede i 3 dage. En garver fra Nibe mødte og lå der i alle 3 dage for at udlevere skind og modtage skind,som man i den tid meget brugte til klæder. Han havde en stor forretning, for der leverede han et helt års arbejde. Man kunde også træffe på et udsalg af kabudser og luer af...
De havde et marked i Lerups sogn, de kaldte Lenips marked, nu kaldes det Skræm marked. Det holdtes forhen i 8 dage, og på det sted foregik der mange ting. Bønderne brændte selv brændevin den gang, og før markedet skyndte de dem at brænde for at få dygtig med til markedet, og det foranledigede ofte, at mange glemte at komme hjem om natten, og den største...
De savede limsten ud af Klim bjærg. Med disse sten muredes vægge op, som afløste de klinede vægge. Det var gamle mænd, der både sommer og vinter mødte her og savede sten ud. Om vinteren byggede de dem et hus oven over det sted, hvor de arbejdede, for at vejret ikke skulde hindre dem i arbejdet. Men det hus lå de jo ikke i om natten, de havde jo et andet...
Jeg var en gang ovre hos Maren Håning. Aller først blev man spurgt om vedkommende syges navn. Når hun så fik navnet, gik hun ind i et langt udskud, der lå langt tilbage. Den gang var den unge kone ved at tappe øl af en tønde, som lå forrest i udskudet, og døren blev da ikke helt lukket. Jeg hørte hende pladre en stor del op, og lige efter kom der sådan...
Maren Håning havde en datter, der var gift i Løgstør, og hun fik de af den gamles bøger, der duede noget. Når hun var hjemme, fik hun af og til en bog med sig tilbage. Hendes mand var her en gang, og han fortalte mig det. Han sagde: »De skal blive brændt og aldrig komme i brug, hvis a må få i det at Sige.« Lars Djernes, Nørmarks møllegård.
I Ojbtrup bjærg i Gjotrup er en kok, som går der inde. Når den kommer et vist stykke hen, kommer den ud ved Norbjærge, og så skal Verden forgå. Lars Djernes.
Forhen var det galt i Hjortlund præstegård. De kunde ikke holde en vis dør lukket, og kreaturerne kunde de ikke holde bundne. De måtte binde dem i tækkereb. h. a. wulff, hjortlund.
da.etk.DS_05_0_01684
Kræ Katborg i Bind sagde om melgrod: En ka gi et en tæsk mæ æ tånng å hænied mæ dæm. Det blev så en sige efter ham : Det kan en gjore ved, ligesom Kræ Katborg gjorde ved æ melgrod. Lars Kr. Kristensen, Fastrup.
Den, der binder det sidste rugneg, får æ rowwrep. Den, der får det sidste bygneg, får æ byggonnis, og det sidste havreneg kaldes æ havrehwæes. Staby. E. T. K.
Om Tvilum kirke, der ligger i et morads, har jeg hørt fortælle, at et par stude blev bundne til et par hjul, og så blev kirken bygget der, hvor de lå. e. t. k.
Der var en herremand på Langeland, der hed Hastrup, han levede på den tid lige før stavnsbåndets løsning og var slem til at plage bonderne. En gang var han reden ud til hovbonderne, som var beskjæftigede med skovning, og da falder de over ham, river ham af hesten, og binder ham til den, og så lader de den løbe tilbage til gården igjen. Bønderne sagde om...
