Der var en nisse på Lydumgård. En mand, der hed Peder Kammergård, var ridende dertil, og så bandt han hans hest ude i gården og gik ind. Da han kom ud igjen, var hesten henne. Da han kom udenfor gården, kunde han se den et stød henne på vejen. Han blev ved efter den, men kunde ikke godt nå den. Endelig kom han til den, og så blev den til en nisse. Så...
En, der var ridende, kom forbi en dreng, der lige havde skåret sig en kjæp. Så siger herren til ham: «Hvor har du skåret den kjæp? kan du ikke vise mig det?> Jo, han kunde, for det var ikke svar langt derfra. Så viste han ham også stedet «Ja, her bcer en hugormekonge under den busk.» Men det var en farlig fyr at komme til, for han vilde gjøre ondt, og...
Kristen Skjællund i Bind (han boede i et lille sted nede ved Knud Mose) gik post til Herning, men så var han en gang bleven meget syg, og nabomanden kom om at se til ham og vilde da tale lidt med ham om hans saligheds sag. Hvis du dor nu, Kræsten, tror du så du kan blive salig? I det samme står hans kone, Jette, i døren med hænderne i siden og råber:...
Sankt Hans urter skulde plukkes st. Hans aften og bindes sammen. De blev så hængt op inde i pigekamrene, hvert par for sig for en af pigerne. Jeg har kun set det kjemme i min barndom. Orehavegård. A. Clausen.
Folk bruger mange inventioner, for at deres drømme skal blive visse, én binder en loppe under sit hoved, en anden lægger et lidet ben i harelåret, kaldet harespring, under hovedet. J. B.
Hver mand i byen havde sit mærke bos oldermanden, det var et firkantet træstykke med hul i midten og med mandens navn på. Heraf kommer vel talemåden: Det binder vi et træmærke ved. 3 og 4. Knud Kornmáler, Nordby.
Der nede på stranden vender de skoene og binder et hosebånd om fod og sko. for at det skal se ud, som de er gåede fra stranden. Dernæst forvarer de det, de tager, oppe i bjærgene. Ebbe Alexandersen Smed, Torstrup.
Når pigen, der binder op, samler alt kornet, medens karlen stryger leen, er hun pligtig til at give en pægl. M. Møller, Sir.
En gammel Mand nede i Rødding, der hed Niels Olling, skrev Sedler for Tandpine. En sådan Seddel skulde bindes i Håret og sidde der. i 8 Dage. Først efter hans Død fik jeg det at vide af en, der havde fået en sådan Seddel af ham. Der stod på Sedlen Abaråssa, og det var skrevet to Gange. N. A. Jensen, Fedsted, 1910. Rødding S., Haderslev Vester A.
De havde begyndt at bygge Almind Sogns Kirke nede i Kappendal, men der kunde det aldrig blive til noget. Så fik de det Råd, at to Studekalve skulde bindes sammen og så slåes løs. Dc lå så på den Bakke om Morgenen, hvor Almind Kirke er. Almind S., Lysgård H.
Der har været prøvet på at bygge Torup Kirke flere Steder, men alt blev revet ned om Natten. Så blev et Par Stude bundet sammen, og de kom til Gang. De lagde sig oppe på en høj Bakke ved den yderste Udkant af Sognet. Soren Lavrsen, Møltrup. Torup S., Helium H.
Når hårene på en hestes hale var blevne bundne op og så blev løste igjen, spyttede man tre gange ind i hårene: Pøj, P*']' PØJ Anders Kristensen, Tørring.
Her gjorde de hove nede på Matrup. En dag det var varmt, tog en karl, der var noget overgiven, en snog og svøbte om hans hals som et klæde. Så siger min fader til ham, om han var nu ikke snart færdig med det, oliers skulde han snart blive det. Han var jo kjed af at se på det, for karlen havde jo bundet ormen. Men da han havde hørt, at min fader var så...
I kohuset på Avsumgárd har der al tid gået noget. En mejeribestyrer Bønding så et kreatur, der gik løs, og de rendte efter det, men da de fornam til, var alle kreaturerne bundne. Det gik så vidt, te han gik til pastor Koch om det, men han vilde ikke have med det at gjøre, han sagde, at sådanne gamle sager skulde have lov til at gå for hvad det var....
På Grinderslev kloster var der en ejer, som kom ridende omme fra kirkegården hver nat, og så red han ind i stalden, hvor der var to båse, som ingen heste kunde være bundne i. De andre heste havde han også trættet om morgenen. Så fik de et kors lagt under dørtræet til stalddøren, og han kunde så ikke komme der ind. Han red da langs med broen op oven over...
På Mallinggård havde en mand i gamle dage skåret hovedet af et barn i en hakkelsekiste. Hver nat derefter kunde man se, at der kom en stor sort hund ind og lagde sig på stedet, hvor gjerningen var udført. Kreaturerne kunde aldrig være bundne. p. e. petersen.
Når Jens Kusk gjorde ved små børn for brustenhed (o: brok), skulde de puttes gjennem en lille ung eg, der skulde kløves ad, og så skulde den bindes sammen igjen. Jens Mathisen, Rostrup.
Svend Feldings træ, som han havde bundet sin hest ved, det stod nede ved Bilsbæk, men blev hugget om forrige efterår, der var mange jærnringe ind i det. Svend boede i et hus tæt ved bækken. Søren Kusk sagde, at vandet i den bæk er det letteste i verden. Pastor Møller, Gylling.
Nær du har kjøbt en ko, og du tror, den vil rende hen, skal du tage din kniv og lukke den halvt op, og så sætte den på skrævs over stalddøren, før hovedet går ind første gang. Bind så koen og tag din kniv stiltiende og put den i lommen, så får du ikke bebor at rende og lede. H. Schade.
At gjøre en hest blisset. Tag krammen af et nyt brød, det hedeste du kan tage det af ovnen, og gjør det så stor, som du vil have blissen, og bind det så tæt ad, og når hårene er afgangen, skal man tage et årejærn og pikke det alf uld med små huller, sa vidt som blissen skal være, og to det vel med brændevin. Probatum. P. Basse.
