De små piger gik også med skjæggehatte, og de små drenge med røde luer. Undertiden var de hvide, men efterhånden blev de jo lidt snaskede. Karen M. Jensdatter, Ravnkilde.
Der er somme tider lavvande mellem Øland og Gjøl, så man kan gå imellem begge lande. Gjøl har længe været befolket, men sådan var det ikke med Øland. Den havde ingen endnu set. Der boede en mand i Knudegårdene, han havde en so, og hvert forår tidlig blev den henne, men hen på sommeren kom den tilbage med et helt kuld grise, og ingen vidste, hvor den kom...
Det var gjærne den anden bryllupsdag, der kom to og to ind og var pyntede som mand og kone, og de forestillede at være komne langvejs fra og bad om noget. Det var jo for ene grin. Undertiden kom der en ridende ind. Det var et vittigt hoved, der snakkede tysk og vrøvlede, men det varierede jo meget de forskjellige steder. Hestene var to karle, der vendte...
St. stefans nat er Vendelboernes karneval. Da må man slå sig løs så meget man vil. De stopper skorstenene, sæ at røgen slår ned, når folk om morgenen gjør ild på, og binder klinkerne på dørene, sa at man ikke kan komme ud, ja, man har egsempler på, at de har stillet vogne på tagene. Natten fordrives med dands, leg og spøg til den lyse morgen, da man går...
Svagelige Børn her i Byen (der endnu boer her i Byen som vogsne Folk) har været underkastet en Kur på Dal Kirkegård. Der blev stillet nogle Vidjebøjler på Kors, og dem blev Barnet puttet igjennem. Dernæst blev der bundet Muld fra en nykastet Grav på det. Lærer Sjælland, Dal. Dal S., Fieskum H.
Jeg havde en nabo i Brorstrup, de kaldte ham WolleNiels og hans moder Wollekonen. Da moderen var død. blev begge brødrenc ved at gå ved hinanden. En gang om vinteren kom Niels hen til os og siger: >A skulde da ikke tro, to jer pige kunde komme hen og malke vore koer, nu har de stået i to dage, og vi kan ikke lade dem stå længere. Søren er gået til...
Vi brændte en 18 skpr. korn hver ugedag. Men forud skulde der brygges for at få gjær til brændingen. Så skulde vi til at sætte det. Kornet var forud blevet malet, det var rug og byg og malt sammenblandet. Det blev mæsket med kogende vand, og så blev der sat gjær på. Så skulde det stå et par dage og bindes tæt til. Når så låget kom af, rygede det op i...
Andendagen ved bryllup, når de har drukket kaffe og spist frokost, så får de dem en svingom en times tid eller to. Så forsvinder brud og brudgom og skal hen og have dem pyntet. I den tid bliver gulvet fejet, og sand strøet på det, og der bliver pudset op. Så kommer brudeparret ind. Nu har hun hovedtøj på som ung kone med lille fløjelslue med guldbrokade...
Hos vor nabo i kroen var al ting forgjort, og der var altid syge kreaturer, uagtet han lagde stærk vind på at have gode kreaturer, og depaste dem godt. Når Maren Håning så kom der og skulde til at kurere på de kreaturer, skulde huu altid have noget fra et fremmed sted, enten salt eller en uldnål, eller brød, og det skulde enten stjæles eller tigges, men...
Mændene brugte blot deres støvler og den blå uldhat og bla kofte, når de skulde til alters eller til offers. Dette tøj var ensfarvet. Den grå kofte tog de til kjøbstad med og til gilder, og så gik de i skindbugser og træsko. Disse bugser var sværtede eller hjemmefarvede i blåtræ og vitriol, men det smittede, så huden blev sort af det. Den blå hat m. m....
I egnen ved Oksenvad, Haderslev amt, kaldes det sidste neg æ tisneg. og pigen, som binder det. kaldes æ tismoe, hendes karl æ fisfae. Den sidste kjærv pa marken kaldes æ fiskjære, og den bliver pyntet og stillet op midt i garden, hvor ænder og gjæs har den at gjøre sig til gode med. Ved høstgildet skal æ lisfae og æ tismoe sidde ved skorstenen...
Når kjæltringerne rigtig skulde giftes, blev der bundet for karlens øjne, der skulde have fruentimmeret, og så blev han stillet i den ene side af stuen. Når den var nu enten i tre eller fire binding, var det ikke så nem en sag at gå hen og træffe hende. Men hvis ikke, fik han hende ikke. Hun stod der og havde blottet sig. Per Lind og hans kjælling kom en...
I gammel gammel Tid var de kommen i Tanker om at ville have dem en Kirke bygget i Bræsten, bg de havde allerede fået stilt an til det, men det, de byggede om Dagen, det blev revet ned om Natten. De prøvede nu både det ene Sted og det andet, men det var akkurat lige tosset. Folkene var jo kjede af, at alt deres Arbejde var spildt, og søger så hen til en...
Jens Knob i Ry var en Gang ude at brænde Mile. Som han nu sad om Aftenen ved hans Ild, kom to Ellekj ællinger, og de stillede dem an forved Ilden og samlede op og skrævede for at varme dem. Så blev han bange, men han havde en Kammerat med sig, der ikke var bange, og han tager en Brand og stikker op efter hende. Så råber hun: »Røø Dreng og Ell'dreng ¦...
Forhen var det galt i Hjortlund præstegård. De kunde ikke holde en vis dør lukket, og kreaturerne kunde de ikke holde bundne. De måtte binde dem i tækkereb. h. a. wulff, hjortlund.
da.etk.DS_05_0_01684
En biskop fra Norge, der hed Krog, skulde på visitats sejle ud til en o, og det var en temmelig lang sejlads, og det blæste noget. Så siger han til rorgjængeren: Må jeg styre nu? Ja, nok nu, men ikke senere. Han ser på biskoppen, om han styrer rigtig, jo, det gik meget godt. Faer styrer godt. Som de nu sejler ind under oen, siger han: Lad mig nu...
Pastor Høst havde været i Suldruj> kirke, som havde været under reparation i lang tid. En herremand pa Alba'k. der hed Holbeeh, ejede kirken og var just ikke bekjendt for sin retfærdighed. Da nu præsten kom hjem, fortalte han til Han-en : Nu har jeg været i Suldrup, og Holbeeh var i kirke. Så sagde Do vel et lille passende ord til ham. Ja. ...
Mens jeg boede i Brorstrup, havde vi post to gange om ugen til Hobro. Det var et lejet bud, en gammel præstesøn i Haverslev, der hed Struk. Han gik helt til Smårup og Nørholm. Der ude i Hobro gav de ham altid fuld, og så kjorte han hele tiden på tilbagevejen; det ene ben kaldte han nemlig det røde, og det andet det brune øg. Hyp, brune, hyp, røde, og...
Til bryllupper her skulde spillemanden jo have penge. Der var gjærne to, og de kom spillende ind anden bryllupsdag, nar gjæsterne skulde have kage, og den var sat på bordet. Nu sang karlene, og spillemændene spilte melodier, mens de gik omkring til hver enkelt: Vi har to raske spillemand Fryder eder i velstand! de er kommen fra fremmede land. Og så...
Den forste dag, når gjæsterne var blevne satte til bords, kom der to karle ind med et stort messingfad (havde de ikke det, så et stort trug), der var fuldt af kjodmad, og midt på lå en stor flæskeskinke, omgiven af pølser og fårelår i pyntelig orden. Skinken var der sat pinde i, og på dem var anbragt blomster og grønt, æbler og kulørt papir og flag, som...
