Man brugte fødselshinden om kalve til at dække sår med. Man tog den straks, når kalven var født, og klæbede den til den indvendige side af stalddøren. For en 30, 40 år siden, inden hæfteplaster blev almindelig, så man jævnlig sådanne binder på stalddørene. Kvinden, der fandtes i mosen ved Ramten, havde en sådan hinde i den ene lomme, og dette lig var dog...
Hedegård i Hellevad sogn var en gang stillet til offentlig auktion. Da ingen holdt af at gjore første bud, så erklærede auktionsholderen for at få begyndt, at de kunde jo byde så lidt, som de vilde, og en stor dreng, der var til stede og var temmelig næsviset, bød da en lybskskilling. Auktionsholderen lod hammeren falde med de ord: Så skal du og have...
Træskomanden i Lystrup var gået op på mollen for at forslå tiden og få sig en lille passiar med mollersvenden. Idet han kommer ind ad doren, tager svenden en tøndesæk og stiller hen i en krog. Han lader som den er meget tung og siger: >Hvad vil du give for det, der er i den sæk? >En flaske brændevin, siger træskomanden. Lad gå, her er sækken....
Om en husmandskone nede ved Kolindsund sagde man. at hun havde kun rene hænder, hver gang hun var færdig med at ælte dej. Om samme kone sagdes, at hun ikke havde haft vand i berøring med ansigt eller hoved i denne konges tid. J. V. Nissen, Ramten.
En gammel kone på Svinhøj i Arrild sogn havde en datter ved sig. Da denne havde meget at bestille med at gå ud -på syarbejde, sad den gamle kone ene hjemme og læste da ofte om Napoleon, som var hendes samtidige og kun lidt ældre. Hun kaldte ham bestandig Bonparde. En 10, 12 år efter Napoleons død kom datteren en aften hjem med et frø, hun havde fået til...
Sydost for Tinghøj i Vellev står nu fem sten, men der har forhen været flere, man nævner syv, og sagnet siger, at der holdtes ting på højen, og at en uretfærdig ridefoged vilde tvinge Frisbækmanden til at være herremandens tjener. Men syv sandemænd stillede sig ved hver sin sten og gjorde deres ed på, at Frisbæk- eller Fribækmanden og hans forfædre var...
En lærer i Draby på Mols var bleven gammel og noget drikfældig, men var for resten flink, og beboerne syntes godt om ham. Der kom så en ny præst til sognet, som stillede større fordringer og søgte nu at få den gamle lærer fjernet. Nogle af beboerne fandt da på at sende mand til provst Boesen i Hjortshbj for at tale lærerens sag, og de kjerte, fik bestene...
En tiggerkjælling i Arrild var uden skjellig grund bleven vred på kromanden, og for at hævne sig fik hun en stor dattersøn til at sætte sig og gjøre urent mellem kromandens lade og kirkegårdsmuren, hvor der gik en smal slippe, som var meget befærdet. Nu havde kromanden to store, omtrent fuldt udvogsede sønner, og disse fandt pa et snildt råd til at blive...
Der boede en frue på Katholm, som bed fru Mette, og bun begik den ene uretfærdighed efter den anden, og alle midler var hende lige gode, når hun blot kunde opnå hendes hensigter. Hun gik endog så vidt i det, at hun gav sig Fanden i vold for at mætte sin havesyge. Til en bestemt tid skulde han komme og hente hende, det skulde være i midnatstimen, og...
St. stefans nat er Vendelboernes karneval. Da må man slå sig løs så meget man vil. De stopper skorstenene, sæ at røgen slår ned, når folk om morgenen gjør ild på, og binder klinkerne på dørene, sa at man ikke kan komme ud, ja, man har egsempler på, at de har stillet vogne på tagene. Natten fordrives med dands, leg og spøg til den lyse morgen, da man går...
Svagelige Børn her i Byen (der endnu boer her i Byen som vogsne Folk) har været underkastet en Kur på Dal Kirkegård. Der blev stillet nogle Vidjebøjler på Kors, og dem blev Barnet puttet igjennem. Dernæst blev der bundet Muld fra en nykastet Grav på det. Lærer Sjælland, Dal. Dal S., Fieskum H.
På en høj holm, der ligger midt i en dyb dal, øst for Tøstrup kirke på Ski ff ard mark, lå forhen et gi. slot. Til det var der sejlads fra Kolind sund. Slottet var ellers omringet af tætte skove, og her huserede en hel flok rovere, som plyndrede dem, der færdedes ad vejen mellem Randers og Grenå, ikke så meget i slottets nærhed som i Fjelds skov, Gjesing...
I egnen ved Oksenvad, Haderslev amt, kaldes det sidste neg æ tisneg. og pigen, som binder det. kaldes æ tismoe, hendes karl æ fisfae. Den sidste kjærv pa marken kaldes æ fiskjære, og den bliver pyntet og stillet op midt i garden, hvor ænder og gjæs har den at gjøre sig til gode med. Ved høstgildet skal æ lisfae og æ tismoe sidde ved skorstenen...
Når kjæltringerne rigtig skulde giftes, blev der bundet for karlens øjne, der skulde have fruentimmeret, og så blev han stillet i den ene side af stuen. Når den var nu enten i tre eller fire binding, var det ikke så nem en sag at gå hen og træffe hende. Men hvis ikke, fik han hende ikke. Hun stod der og havde blottet sig. Per Lind og hans kjælling kom en...
I gammel gammel Tid var de kommen i Tanker om at ville have dem en Kirke bygget i Bræsten, bg de havde allerede fået stilt an til det, men det, de byggede om Dagen, det blev revet ned om Natten. De prøvede nu både det ene Sted og det andet, men det var akkurat lige tosset. Folkene var jo kjede af, at alt deres Arbejde var spildt, og søger så hen til en...
Jens Knob i Ry var en Gang ude at brænde Mile. Som han nu sad om Aftenen ved hans Ild, kom to Ellekj ællinger, og de stillede dem an forved Ilden og samlede op og skrævede for at varme dem. Så blev han bange, men han havde en Kammerat med sig, der ikke var bange, og han tager en Brand og stikker op efter hende. Så råber hun: »Røø Dreng og Ell'dreng ¦...
En karl i Nørre-Løgum sogn var en lystig broder, og arbejde var ham en klemhærke, hvorimod en flaske brændevin hans lyst. Nu gav han sig til at spille i Hamborgs lotteri, og lykken var således med ham, at han vandt det allerstørste lod. Efterretningen herom modtog han en formiddag, da han slog græs i Tornskov enge. Han kastede leen med de ord: Nu ikke...
I en lille by i Nøvre-herred holdtes ikke aviser for i 1848. En skrædder, som havde rejst noget i sine unge dage, formåede byens mænd til i forening at bolde Århus stiftstidende avisen blev da enten lejlighedsvis besørget eller hentet ved bud i Grenå to gange om ugen. Tiere kunde det ikke ske, da Grenå kun fik post de to dage. Nu måtte det indrømmes,...
En enke ved Løvenholms skov havde to sønner, som hun vilde fri for tjenesten. Hun gik da til kronprindsen og sagde ham rent ud, uden omsvøb og i ægte jysk mundart: De andre frier deres bum ved kjæltringeri og luskeri, men jeg synes, at når en gårdmand med en 40 60 tønder land dyrket jord kan få en son fri, så er det en skam, fallit, at en enke med 200...
16S. Folk var så bange for den rode trøje, at de enten gjorde den højre hånds pegefinger, aftrækkerfingeren, ubrugelig eller trak én eller to fortænder ud for at være uduelig til at bide patronpapiret i stykker. Der var den gang mange frifolk: alle kjøbstadfodte, alle embedsmænds sønner, herremænds, præsters og læreres sønner, og var en gårdmand 60 år,...
da.etk.JAT_05_0_00168
