1,118 datasets found
Danish Keywords: binde samle Place of Narration: Linde
Nytårsaften er rigtig løjernes tid. Da slåes potter på døre eller endog ind i stuen, fyldte med sand eller aske. Der skydes nytår ind både om aftenen og om morgenen, der gåes med rumlepotten, og en anden bag efter med hvippebræt. Døre bindes til udvendig, skorstenen stoppes, nadveren stjæles og gjemmes, en vogn skilles ad og bæres stykkevis op på huset,...
da.etk.JAH_04_0_00373
Der er bjærgfolk i Koldbakken. Niels Mollers kan aldrig have deres heste til at stå bundne der ude om natten; de har prøvet det mange gange, men de rykker dem al tid løse og kommer hjem. Det er ved den side af bakken, der vender her hen imod Teede; der er en dam, og der om ved er det, det er galt, Bjærgfolkene gjør sådan en allarm med at slå deres kister...
Den gamle Smed-Såren, der boede i et hus lige overfor mit hjem i Linde, var så oplyst i bibelen, at man kunde spørge ham om hvilket bibelsted, man vilde, så kunde han det også. Han var fra Jennum, og der havde de den gang for skik, mændene, når de samledes, at de sad og spurgte hinanden til i bibelen. Det var deres tidsfordriv både til gilder og andre...
Når pigen, der binder op, samler alt kornet, medens karlen stryger leen, er hun pligtig til at give en pægl. M. Møller, Sir.
da.etk.JAH_01_0_00162
En Pige fra Hoven tjente på Lindbjærggård, og så skulde hun en Morgen meget tidlig ud at malke. Strags hun kom inden for Stalddøren, faldt hun over en Ko, som lå der. Hun skreg og råbte på Røgteren, men da han kom med Lygten, var der ingen Ko ved Døren, og alle var bundne. To Dage efter havde en af de bedste Køer slidt sig løs og lå om Morgenen for Døren...
Der står en torn ved møllerens mark, i skjellet mellem Haslum og Yæriim, der samles heksene til visse tider, og så har de både spil og dands. Miu meddelers morbroder, der vist boede i Værum, havde været i Tebbestrup at bødkre, og gik om aftenen den vej hjem ad forbi tornen; men han kom midt ind mellem heksene og måtte blive der og dandse med dem alle...
da.etk.DS_07_0_00313
En gammel kone fortæller, at der gives folk. der kan binde og løse hugorme, det kunde hendes egen fader, men hun kan ikke, i det mindste ikke binde dem, men vel nok løse dem, hvis de var bundne, det skal der ikke mange ord til. Når de er bundne, kan man tage dem og gjøre ved dem, hvad man vil, de bider ikke, for de kau ikke, før det løsende ord er...
da.etk.DS_06_0_00965
Voldborg aften skal hegsene til Troms kirke. Ved Hadsund færgested kan man ved midnatstid både få dem at se og høre. De kommer da ridende på limeskafter, ovnrager, skader og lign. Den aften skal man have et rønnekors i lommen for ikke at blive benyttet af hegsene til at ride på. Når de kommer til færgestedet, råber de: “Hej, ombord!” og har man lyst til...
Der er en hellig kilde ved Mariager; den vælder ud på siden af en lyngbakke tæt oven for agrene på klosterets ejendom. I min barndom, mens mine to små brødre endnu var i live men stadig syge og svage, fik mine forældre blandt mange andre' gode råd også det at rejse til den hellige kilde ved Mariager med børnene om st. Hans aften, men det blev ikke gjort....
da.etk.DS_03_0_01116
Pa herregården Lerkenfeldt er der meget spøgeri. Læreren her i Linde, der har tjent der, har fortalt mig følgende: Han vilde gjærne læse, men da der jo ikke var ro i folkestuen, fik han lov til at sidde om aftenen i en stue, der kaldtes ammestuen, hvor jomfruen og pigerne sad, når de havde noget at bestille, der var bedre ro. Når da klokken blev ved lag...
De små piger gik også med skjæggehatte, og de små drenge med røde luer. Undertiden var de hvide, men efterhånden blev de jo lidt snaskede. Karen M. Jensdatter, Ravnkilde.
Når høstkarlen har ladet nogle enkelte stra blive ståonde hag ved sig, råber man til ham: “Her star én og vinker ad dig bag ved”. Hvis han lader tottor sta efter sig, er det en vittighed af hans opbinderske at samle dom i to lokkor og binde dem sammen i toppen og sa lade dem sådan stå. De kaldes for porte. Kammene efter leen kaldes skårbalker. Det forste...
da.etk.JAT_01_0_00255
Forhen var det galt i Hjortlund præstegård. De kunde ikke holde en vis dør lukket, og kreaturerne kunde de ikke holde bundne. De måtte binde dem i tækkereb. h. a. wulff, hjortlund.
da.etk.DS_05_0_01684
Wæ te wenwesgilld: stå uden for ved et gilde og kige ind ad vinduerne. Lødderup. K. J. Lyngbys saml.
da.etk.JAT_04_0_00377
En aften jeg i sengen gik i håbet rolig at blundo, straks søvnen magt med øjet hk. jeg drømte samme stunde, at jeg sad ved et dækket bord, rundt om mig venner sade, en spillemand på gulvet stod, og vi var alle glade, jeg vågned' op og så mig om, forbi var al min glæde, og stuen over alt var tom, og ej en ven til stede, da randt det mig i tanker ind. om...
da.etk.JAT_04_0_00345
Der var en kone, der gik omkring og tiggede noget pølse i slagtetiden, da er folk jo ikke sa knappe med en pølse til et fattigt menneske. Men det var mest smalpølser, hun fik. Så havde hun en aften hendes forklæde for det meste fuldt af pølser og vil så gå ud fra den sidste gård og hjem; nu var alting hørt over for den dag. Men da hun kommer ud til...
da.etk.JAH_03_0_00285
Der boede en mand i Mern, Bom hed den- Væver. Hans kone havde nylig Gæt et barn, og hun var lidt s endnu efter det. De var fattige folk og brugte al gå ben i skoven og samle pindebrænde. Så havde konen været nede i Tågeby kohave at Bamle brænde, men hun kunde ikke .-elv bære det hjem. Nu vilde manden, mens han hvilede i middagsstunden, gå ned og hente...
da.etk.DS_02_A_00044
Kræ Katborg i Bind sagde om melgrod: “En ka gi et en tæsk mæ æ tånng å hænied mæ dæm”. Det blev så en sige efter ham : Det kan en gjore ved, ligesom Kræ Katborg gjorde ved æ melgrod. Lars Kr. Kristensen, Fastrup.
da.etk.JAT_03_0_01719
Den, der brænder flittigt lys, får en smuk kjæreste. J. Bircherod.
da.etk.JAT_03_0_00656
Den, der binder det sidste rugneg, får æ rowwrep. Den, der får det sidste bygneg, får æ byggonnis, og det sidste havreneg kaldes æ havrehwæes. Staby. E. T. K.
da.etk.JAH_01_0_00169