Når pigen, der binder op, samler alt kornet, medens karlen stryger leen, er hun pligtig til at give en pægl. M. Møller, Sir.
Når et barn er skjøgeseet, vejer mandet og samler derpå alle slags fødemidler sammen, indtil man netop har fået så meget, som barnet vejer. Så snart der nu kommer en fattig, giver man ham det alt sammen. Sygdommen plejer da at svinde. Nik. Chr.
En gammel koue, som hed Ellen Bisp, gik til Birkfuldsdal for at heute sin ko, som græssede der. Da hun kom til stedet, fik hun oje på tre småpiger med hvide forklæder. Hun havde hørt, at nogle piger vilde gå derhen og samle enebærris, og troede da, at det var dem, og sagde, at de behovede ikke at være bange for hende, hun skulde ikke robe dem for...
Manden i Dalgård førte bort af Osterhøj i sin mødding, da blev ellekonen vred og lod om aftenen alle sine børn samles i Dalgårds-mandens kjokken. Da blev han bange og lovede dem, at han vilde føre hele møddingen tilbage til højen. Lødderup. Nik. Christensen.
En Pige fra Hoven tjente på Lindbjærggård, og så skulde hun en Morgen meget tidlig ud at malke. Strags hun kom inden for Stalddøren, faldt hun over en Ko, som lå der. Hun skreg og råbte på Røgteren, men da han kom med Lygten, var der ingen Ko ved Døren, og alle var bundne. To Dage efter havde en af de bedste Køer slidt sig løs og lå om Morgenen for Døren...
St. stefans nat er Vendelboernes karneval. Da må man slå sig løs så meget man vil. De stopper skorstenene, sæ at røgen slår ned, når folk om morgenen gjør ild på, og binder klinkerne på dørene, sa at man ikke kan komme ud, ja, man har egsempler på, at de har stillet vogne på tagene. Natten fordrives med dands, leg og spøg til den lyse morgen, da man går...
Holger Danske var en gang inde i en kro og havde bundet sin hest udenfor. Men lidt efter kom hans fjende, og da han så den velbekjendte hest, skar han ørene af den. Derpå gik han ind til Holger Danske og sagde til ham: «Det er da skrækkeligt, så stærk en storm det er, den har endogså blæst ørene af din hest.» «Det var da underligt,> sagde Holger...
Ved amtsskjellet er der nogle sandbakker i nærheden af et par garde, som kaldes Ulvetved. I disse bakker var en hbj med en fordybning i midten, og man fortæller, at det har været en grav til at fange ulve i. i bunden af graven sattes lange spidse pæle, og til disse blev et lam bundet. Når nu lammet brægede, kom ulven lobende, men da graven kun var...
Ved Gildsig plejer heksene at samles st. Hans nat. Eu karl, der hed Graver-Mikkel og tjente i én af gårdene i Gildsig, kunde nok have lyst til at vide, om hans madmoder var en heks. Da st. Hans aften kom, gik han hen til kirkegården, tog en torv af diget og lagde på sit hoved, og derpå gik han hen til den dam, hvor heksene plejede at samle sig og kjærne...
Ved overenden af den vase, som fører fra Nørhalne til Holte, en lille bakke i Vildmosen, er et bul i skikkelse som en brønd, og det kaldes Pølsekjedlen. Dér samledes heksene st. Hansaften. Når de havde kjærnet smør, dandsede de, og Fanden spillede. Derpå trakterede han dem og gav dem at drikke af en sølvkande. Men andre folk, som så derpå, kunde nok se,...
I Nørhalne boede for lang tid siden en kunstfærdig mand, som hed Palle-Lars. Han rejste den lade, som endnu findes ved Vang. Akkord med grevinden. Huggede nagler o. s. v., huggede skjorte til o. s. v. Det varede nu ikke længe, inden laden var rejst, men den blev ikke rejst på det samme sted, hvor den skulde stå. Da nu den dag kom, der var berammet til...
En kone, som var en heks, gjorde barsel en st. Hans aften, og hun kunde da ikke samles med de andre hekse ved Troms kirke. Nu var der en skrædder i huset, og han vilde tage sig på at tage af sted for hende. Der stod en kalv bag ved ovnen, og den skulde han have at ride på. Han skulde ride, indtil han kom til en høj, og da blev kalven nok stående. Han...
Konernes daglige dragt. En sirtses hue dækkede det øverste af hovedet, og håret var opstrøget med et strygebånd. Et sammenlagt klæde af blåtærnet bomuldstøj var bundet om panden så nederlig, at det ganske skjulte håret. Hun bar en strikket kraprød trøje med ærmer, der støttede ovenfor albuen, en brystdug derover (snørliv). Om sommeren var den af samme...
I Havgård boede en gang en kjæmpe. Man fortæller, at han ofte fik besøg af en havfrue. Han holdt ingen folk, men udførte alt arbejde alene. Når han hostede, da red han på sin hingst og udførte arbejdet. Han lod sine kreaturer gå ude til langt ud på vinteren, og da gik de gjærne ved mosen. Når det da traf sig, at han vilde samle dem og drive dem ind, da...
De små piger gik også med skjæggehatte, og de små drenge med røde luer. Undertiden var de hvide, men efterhånden blev de jo lidt snaskede. Karen M. Jensdatter, Ravnkilde.
Når høstkarlen har ladet nogle enkelte stra blive ståonde hag ved sig, råber man til ham: Her star én og vinker ad dig bag ved. Hvis han lader tottor sta efter sig, er det en vittighed af hans opbinderske at samle dom i to lokkor og binde dem sammen i toppen og sa lade dem sådan stå. De kaldes for porte. Kammene efter leen kaldes skårbalker. Det forste...
Forhen var det galt i Hjortlund præstegård. De kunde ikke holde en vis dør lukket, og kreaturerne kunde de ikke holde bundne. De måtte binde dem i tækkereb. h. a. wulff, hjortlund.
da.etk.DS_05_0_01684
Wæ te wenwesgilld: stå uden for ved et gilde og kige ind ad vinduerne. Lødderup. K. J. Lyngbys saml.
da.etk.JAT_04_0_00377
En aften jeg i sengen gik i håbet rolig at blundo, straks søvnen magt med øjet hk. jeg drømte samme stunde, at jeg sad ved et dækket bord, rundt om mig venner sade, en spillemand på gulvet stod, og vi var alle glade, jeg vågned' op og så mig om, forbi var al min glæde, og stuen over alt var tom, og ej en ven til stede, da randt det mig i tanker ind. om...
Der var en kone, der gik omkring og tiggede noget pølse i slagtetiden, da er folk jo ikke sa knappe med en pølse til et fattigt menneske. Men det var mest smalpølser, hun fik. Så havde hun en aften hendes forklæde for det meste fuldt af pølser og vil så gå ud fra den sidste gård og hjem; nu var alting hørt over for den dag. Men da hun kommer ud til...
