1,348 datasets found
Danish Keywords: binde samle time
Når pigen, der binder op, samler alt kornet, medens karlen stryger leen, er hun pligtig til at give en pægl. M. Møller, Sir.
da.etk.JAH_01_0_00162
Når hønen lægger vindæg, skal den puttes gjennem et par mandsbukser, så skal der igjen komme skal på æggene. Det hjælper også, når man binder dens ben sammen og hænger den en halv times tid op på et bjælkehoved. Chr. Weiss.
En Pige fra Hoven tjente på Lindbjærggård, og så skulde hun en Morgen meget tidlig ud at malke. Strags hun kom inden for Stalddøren, faldt hun over en Ko, som lå der. Hun skreg og råbte på Røgteren, men da han kom med Lygten, var der ingen Ko ved Døren, og alle var bundne. To Dage efter havde en af de bedste Køer slidt sig løs og lå om Morgenen for Døren...
A var en gang nede på Himmerland og kom så til at følges med en karl forbi Bjørnsholm. Der kom en forfærdelig glubsk hund springende ud imod os. A blev ræd, men han løftede lige det ene ben og tog ned under foden, og så tav hunden og luskede af. Det var ved middagstid, dether gik for sig. Nogle timer efter sagde karlen til mig: »Troer du nu ikke, det var...
da.etk.DS_06_0_00961
Kolden. Man tager en halv muskat og lige så meget allun, som muskaten vejer, dette pulveriseres og mænges til hobe, det bedste muligt er; siden deles det i tre pulvere, den halve del skal den syge have en time før det rister ham i tre skefuld æddike og tre skefuld hyldevand, den anden halve del af pulveret deles igjen i to lige dele og gives det ene den...
da.etk.DS_04_0_01957
De små piger gik også med skjæggehatte, og de små drenge med røde luer. Undertiden var de hvide, men efterhånden blev de jo lidt snaskede. Karen M. Jensdatter, Ravnkilde.
Når høstkarlen har ladet nogle enkelte stra blive ståonde hag ved sig, råber man til ham: “Her star én og vinker ad dig bag ved”. Hvis han lader tottor sta efter sig, er det en vittighed af hans opbinderske at samle dom i to lokkor og binde dem sammen i toppen og sa lade dem sådan stå. De kaldes for porte. Kammene efter leen kaldes skårbalker. Det forste...
da.etk.JAT_01_0_00255
En mand i Mønsted la og sov oppe pa lians mark, og så slap han ned i jorden. Det var en gammel grav, der sank sammen. Det er somme tider, der lober en hel lang stribbel ned. En mand, der hedder Jens Andersen, som a har tjent, og som bor i nærheden af kalkgravene, han må fylde op af hans jord hvert år, når der løber nogle stykker. De mener, at der er...
da.etk.JAH_05_0_00039
Her på egnen brændes “vågeild” St.-Hans aften. Det Rodhus-vågeild var det største her omkring. I min ungdom var vi en 3, 4 karle, der slog os sammen og fik lov til at slå lyng et sted. Det bar vi sammen til en stak på en høj og trippede den godt sammen, og så St.-Hans aften stak vi ild i midten af den. Så kunde den stå og brænde et par timer. Derefter...
da.etk.JAH_04_0_00050
Midt imellem Glorup og Eller up ligger Snapindhuset, og her boede forhen en mand, som hed Peder Frandsen. Han havde en son, der havde truffet den aftale med en god ven, at de vilde samles juleaften, enten de var levende eller døde. Da juleaften kom, vilde Peder Frandsen på jagt og spurgte sonnen, om han ikke vilde med. Denne huskede på sin aftale med...
da.etk.DS_02_G_00212
Forhen var det galt i Hjortlund præstegård. De kunde ikke holde en vis dør lukket, og kreaturerne kunde de ikke holde bundne. De måtte binde dem i tækkereb. h. a. wulff, hjortlund.
da.etk.DS_05_0_01684
En bestemt Time hver Nat kommer der kjørende en Vogn med et Par sorte Heste for ind på Tølløse ved Holbæk, og Ilden står dem ud af Næseborene. Lærer Pedersens Kone, Pjedsted. Tølløse S., Merløse H.
da.etk.DSnr_05_0_00149
Wæ te wenwesgilld: stå uden for ved et gilde og kige ind ad vinduerne. Lødderup. K. J. Lyngbys saml.
da.etk.JAT_04_0_00377
En gammel kone fortæller, at der gives folk. der kan binde og løse hugorme, det kunde hendes egen fader, men hun kan ikke, i det mindste ikke binde dem, men vel nok løse dem, hvis de var bundne, det skal der ikke mange ord til. Når de er bundne, kan man tage dem og gjøre ved dem, hvad man vil, de bider ikke, for de kau ikke, før det løsende ord er...
da.etk.DS_06_0_00965
En aften jeg i sengen gik i håbet rolig at blundo, straks søvnen magt med øjet hk. jeg drømte samme stunde, at jeg sad ved et dækket bord, rundt om mig venner sade, en spillemand på gulvet stod, og vi var alle glade, jeg vågned' op og så mig om, forbi var al min glæde, og stuen over alt var tom, og ej en ven til stede, da randt det mig i tanker ind. om...
da.etk.JAT_04_0_00345
Der var en kone, der gik omkring og tiggede noget pølse i slagtetiden, da er folk jo ikke sa knappe med en pølse til et fattigt menneske. Men det var mest smalpølser, hun fik. Så havde hun en aften hendes forklæde for det meste fuldt af pølser og vil så gå ud fra den sidste gård og hjem; nu var alting hørt over for den dag. Men da hun kommer ud til...
da.etk.JAH_03_0_00285
Der boede en mand i Mern, Bom hed den- Væver. Hans kone havde nylig Gæt et barn, og hun var lidt s endnu efter det. De var fattige folk og brugte al gå ben i skoven og samle pindebrænde. Så havde konen været nede i Tågeby kohave at Bamle brænde, men hun kunde ikke .-elv bære det hjem. Nu vilde manden, mens han hvilede i middagsstunden, gå ned og hente...
da.etk.DS_02_A_00044
Kræ Katborg i Bind sagde om melgrod: “En ka gi et en tæsk mæ æ tånng å hænied mæ dæm”. Det blev så en sige efter ham : Det kan en gjore ved, ligesom Kræ Katborg gjorde ved æ melgrod. Lars Kr. Kristensen, Fastrup.
da.etk.JAT_03_0_01719
Den, der brænder flittigt lys, får en smuk kjæreste. J. Bircherod.
da.etk.JAT_03_0_00656
Den, der binder det sidste rugneg, får æ rowwrep. Den, der får det sidste bygneg, får æ byggonnis, og det sidste havreneg kaldes æ havrehwæes. Staby. E. T. K.
da.etk.JAH_01_0_00169