1,000 datasets found
Danish Keywords: binde samle bånd
På den dag, der ophøstes, må der laves et bånd, som bindes om kratten, og det skal kålene bindes op med. E. T. K.
da.etk.JAH_01_0_00172
Det sidste neg, kjællingen, binder alle opbinderne et bånd om, skiller det ad i rodenden, så det får to ben, og sætter det op at ride på en hob. E. T. K.
Når pigen, der binder op, samler alt kornet, medens karlen stryger leen, er hun pligtig til at give en pægl. M. Møller, Sir.
da.etk.JAH_01_0_00162
En aften jeg i sengen gik i håbet rolig at blundo, straks søvnen magt med øjet hk. jeg drømte samme stunde, at jeg sad ved et dækket bord, rundt om mig venner sade, en spillemand på gulvet stod, og vi var alle glade, jeg vågned' op og så mig om, forbi var al min glæde, og stuen over alt var tom, og ej en ven til stede, da randt det mig i tanker ind. om...
da.etk.JAT_04_0_00345
Når der skal bæres noget i en kovse et sted hen, tager kvindfolkene deres skjorter op og løser et strømpebånd op, som så bindes i ørerne af kovsen og nu bruges til at bære den i. Dog er det nu kun de ældre koner, der gjør det. E. T. Kristensen.
da.etk.JAH_03_0_00145
Når i hosttiden en fremmed kommer ind i et skar, da kaster vedkommende opbinder bånd for ham, ti så må han give brændevin. På lignende måde bærer de sig ad i Ostjylland, når de planter træer, og en fremmed kommer til, ti da binder de denne tilpæls, og han må da love at give en pægl, før han slipper løs. P. K. Madsen, Staby.
da.etk.JAH_01_0_00163
En Pige fra Hoven tjente på Lindbjærggård, og så skulde hun en Morgen meget tidlig ud at malke. Strags hun kom inden for Stalddøren, faldt hun over en Ko, som lå der. Hun skreg og råbte på Røgteren, men da han kom med Lygten, var der ingen Ko ved Døren, og alle var bundne. To Dage efter havde en af de bedste Køer slidt sig løs og lå om Morgenen for Døren...
Der var en gang to piger, der gik om natten klokken tolv og bandt korn. Så var kornet så kort, og de kunde ikke få bånd. Da hørte de noget gå på vejen, der sagde: "Vri darle, vri darle, det gjorde a, mens a var i verden." a. m.
da.etk.DS_05_0_02045
Østjyske ord. Han faulderer gåt å: går med rask fodskifte; dæ seder en føg i di yww : lidt materie i øjenkrogene; en fjåt: tossehoved; de hår vi engen faer sjette: ikke set tegn til; fakippet, fákywst, fátann: overrasket af noget; fanommen: forskrækket; farorked. fæmakked: ødelagt åf arbejde; ban æ fåråend: bar forlag på al ting; dænd kit æ flàdmjælket,...
da.etk.JAT_06_0_01090
En morgen tidlig jeg gik ud, da randt det mig i sinde, at tamperdag nu for mig stod, og jeg dig vilde binde. Jeg binder dig hverken med bånd eller bast, det alt for grovt mon være, men mod ot spørgsmål fuldt og fast, kan du mig det besvare, kan du mig det udtyde ret, da vil jeg fri dig give, men kan du ikke gjøre det, så skal du bunden blive. Bunden er...
da.etk.JAT_04_0_00347
Min farfader gik i gule hjorteskiudsbukser med solvspamder og 5, 6 knapper for knæerne. Dertil havde mændene blå frakker, de såkaldte siitrøjer, og kridhvide strømper og urimelig kjønne strømpebånd med dusker. Det var et langt bånd, der blev bundet i en sløjfe på den yderste side af benet, s”m kaldtes en duske. Hertil brugtes så en lavpullet silkehat....
da.etk.JAT_03_0_01755
Mens jeg i mine unge dage tjente på Dafoyurd og Duelund ved Kjellerup, var det skik. at den optagelske, der i høsten bandt det sidste neg, skulde ved høstgildet dandse den forste dands med dette neg. hvorom der altid var bundet tre bånd, sagtens for at det kunde holde sammen under dandsen. Den karl, der havde væltet med et læs korn. matte onder...
da.etk.JAT_01_0_00267
Der var en bitte pige, som slog en forvalter på Krastrup. Han var så slem til at gå i hostens tid og fornemme efter, om negene var fast bundne, og når han ikke tykte, de var bundne godt nok, så gik han og skar båndene over. Men det blev hun vred for, og så samlede hun en hel lok rugvipper i sin hånd, sådan at de sad på lige side, når hun tog ned om...
da.etk.JAH_02_0_00163
Spaltede træer til at putte mennesker igjennem findes flere steder i Sjælland, således ved Rugård og i Ebberup, Soderup sogn på gårdmand N. Frederiksens lod. Ofringen her består i, at der lægges kobbermønter ved træet og bindes tråde og bånd, som den syge har båret, om en gren af træet. Der sidder endnu mange sådanne tråde (1887). Chr. Weiss.
da.etk.DS_04_0_01796
På den her side af fjorden var kvindfolkene altid pyntede med røde ærmer og havde røde hjemmevævede bånd på deres skjorter, og rødstribede torklæder. De holdt meget af rødt og gult og pralende farver. Men nord for fjorden har jeg aldrig set rødt på kvindfolkene, det var grønt og blåt og hvidt i striberne. C. Brøgger, Ravnkilde.
da.etk.JAT_03_0_00270
Holger Danske skal sidde ved en stenmur et sted her i landet, og når fjenderne kommer, skal der til sidst ikke være flere mænd i Danmark, end der kan samles om et tøndebånd. Så skal der gro en torn op i Viborg sø, og den skal Holger komme og binde hans hest ved og så vande den i soen. Nu skal han samle de tolvårs drenge, og de skal drive fjenden ud af...
da.etk.DS_02_G_00334
Når under høstningen en fremmed kommer ind i skåret, lægger opbinderen bånd for ham, og han må da give brændevin. ¦ E. T. K.
da.etk.JAH_01_0_00158
Rustkors på linned spår forråd på det. H. Br.
da.etk.JAT_03_0_01226
Når den pige eller kone, som holder et barn over dåben, i tankerne læser bag efter præsten, bliver barnet god til at læse. Onsbjærg. N. P. Olsen.
da.etk.JAT_03_0_00850
Når man er færdig med at trække treudegarn på bom, skal man skynde sig at rive bomkjæppen ud og kaste af vejen, forsommer man at gjøre det i en bast, så kommer tojet til at sidde længe i væven, inden det bliver færdigt. K. M. 1!.
da.etk.JAT_03_0_00321