Her gjorde de hove nede på Matrup. En dag det var varmt, tog en karl, der var noget overgiven, en snog og svøbte om hans hals som et klæde. Så siger min fader til ham, om han var nu ikke snart færdig med det, oliers skulde han snart blive det. Han var jo kjed af at se på det, for karlen havde jo bundet ormen. Men da han havde hørt, at min fader var så...
Somme steder er det skik, når et barn er i kirke, at de binder et klæde om livet på barnet, og så lægger fadderne penge i klædet, når de går ned fra ofringen. Andre steder giver de blot et nik ad barnet. Nogle giver ved bryllup et nik ad bruden, når de går ned fra alteret. Middelsom herred. E. T. K.
For næseblod. Tag blodet og skriv for i panden med det disse seks bogstaver: O I P U L U og bind et klæde der omkring, på det ingen skal lære dig kunsten af. Borge Pedersen.
Der var en gammel kone i Hemmet fattighus, der hed Mette Jbrgens. En mand fra Nørre-Bork var en dag kjørende efter sten, og da skjennede hans heste, og de rendte ind imod hendes forstue og stødte den ned. Han vilde have haft stenene, men dem vilde hun ikke af med. Så gjorde hun ham sindssvag i ikke så få år. Lav hun var død, da fik han det råd, at hans...
da.etk.DS_07_0_00903
Der er en høj ude på Spøtrup søndermark, som kaldes Pejers kirke, der døbte de hostdrengene, og det blev drevet så skrækkeligt, at det var næsten gudsbespotteligt. Hostdrengene lavedes af neg og blev klædt ud med gamle klæder. Den, der bandt det sidste neg, fik hostdrengen, og når det var en karl og en pige. der holdt af hinanden, så var det ret godt....
Hjemme havde vi en Pige og en Avlskarl, og de fik hinanden og kom til at bo i Visby-Dam, Medelby Sogn. De var hæftige af Sind begge to, og der blev af og til Fortræd imellem dem. En Aften over Aftensmaden, da de atter trættedes, sagde hun, at nu kunde hun se at komme af Vejen, så fik han da ikke hende at trættes med tiere. Hun gik så ud, og han blev...
Om fæ får hastig ondt efter vand og bliver tykt. Tag et blåt klæde og bind om tungen og binde et lidet stykke at tungen. Der er eu forgiftig orm i vaud, kommer deu enten i folk eller fæ, da må det endelig do, derpå skal man kjende, at det rister og skjælver cg ikke kan stå. Da skal man lunke vand og straks slå i dennem, at de kan spi. Tag så en urt, som...
I Vorgod præstegård har en pige taget livet af et barn. De vilde have til, hun fik en 3, 4 siden, og dem fik hun også af med livet. Det sidste hun fik, vilde hun dog have lagt til, og det lykkedes. Den ene gang hun gjorde barsel, sad hun oppe i et hul i en høj på Borris hede og var der i 3 dage, indtil hjorderne fandt hende, og de fik hende kjørt hjem,...
I Hasselo-noret er en blødning, som hedder Hylleken eller Sortel/ylleken, for der er bare sort mudder og slet ingen rigtig bund at tinde. Ja, nu er den rigtig nok udtørret, men det er da ikke svært mange år siden, man ikke kunde fole fast bund med en aljerestage (ålejærnstage), og den er da heller ikke helt pålidelig på alle tider endnu. Der nede i...
Forhen var det galt i Hjortlund præstegård. De kunde ikke holde en vis dør lukket, og kreaturerne kunde de ikke holde bundne. De måtte binde dem i tækkereb. h. a. wulff, hjortlund.
da.etk.DS_05_0_01684
Den, der først klæder gjærde i.året, skal også forst klæde lig i det år. At klæde gjærde: hænge tøj ud til tørring. Ting i huset.
Man må ikke hænge tøj ud til tørre om julenat, så skal man komme til at klæde lig hen inden næste julenat.
Man skal lægge dynen til på sin seng, idet man står op, ellers bliver man syg. A. Smith.
Min moder har fortalt, at et barn blev født med etrødtærnet klæde på enden. Der var kastet et sådant tørklæde i hovedet af moderen, mens hun gik med det, og så skyndte hun sig at gribe om til hendes ende. Lars Nielsen, Vinkel.
En aften, som en mand fra Ordrup og hans kone og pige stod og klædte sig af, kom der én ridende op for doren og bankede på, men da der ingen straks kom og lukkede op, trak han sin hest efter sig hen for vinduet. Han kaldte på dem, så de alle tre kunde høre det, og hvis rosten var, kunde de også kjende. Men da de gik ud for at lade ham ind, var han borte....
Kræ Katborg i Bind sagde om melgrod: En ka gi et en tæsk mæ æ tånng å hænied mæ dæm. Det blev så en sige efter ham : Det kan en gjore ved, ligesom Kræ Katborg gjorde ved æ melgrod. Lars Kr. Kristensen, Fastrup.
Den, der binder det sidste rugneg, får æ rowwrep. Den, der får det sidste bygneg, får æ byggonnis, og det sidste havreneg kaldes æ havrehwæes. Staby. E. T. K.
