16S. Folk var så bange for den rode trøje, at de enten gjorde den højre hånds pegefinger, aftrækkerfingeren, ubrugelig eller trak én eller to fortænder ud for at være uduelig til at bide patronpapiret i stykker. Der var den gang mange frifolk: alle kjøbstadfodte, alle embedsmænds sønner, herremænds, præsters og læreres sønner, og var en gårdmand 60 år,...
da.etk.JAT_05_0_00168
En gammel bekjendt og dygtig lærer i Viborgegnen søgte sin afsked. Han kom til sogneforstanderskabet med sin ansøgning. En ung herremand, der nylig havde fået sæde deri, fandt lejlighed til at gjøre sig bemærket og sagde: Det var heldigt, De søgte Deres afsked, ellers var vi jo bleven nødte til at give Dem den". Dertil svarede læreren helt rolig: Så ,...
Når man skuer hænder, da spørger man fa^stefolk (bryllup). L. Fr., B, II. S. Utroskab og JriigtsommeligJied.
da.etk.JAT_03_0_00669
Horer man gjogen fastende, doer man, inden året er omme, medmindre man straks kan komme til at bide i et træ, ti så doer dette i stedet for. X. P. O.
Har man tandpine, er det godt at bide i en hyldepind og sætte den op i skorstenen eller et andet sted, hvor man aldrig kommer over. p j
Horer man den første gjog fastende, så døer man, inden året er omme, med mindre man straks kan komme til at bide i et træ, ti så døer dette i steden for. N. P. O., J. M.
Drømmer man at blive bidt af hunde eller stanget af tyre, bliver man et bytte for sladderagtighed. £,. Pr.
Når man drømmer. at man bides af en kat eller slange, forestår stor ærgrelse og ulykke. a. L.
Når små børn bikker i søvne, da er der en loppe på dem. Nik. Chr.
Bruden må ikke spejle sig på bryllupsdagen. M. Møller.
1845 fedede to af de størstc gårdmænd i Torslev en gris i fællesskab og delte den så. Det var næsten et særsyn, og de var endda rige. Her fik man mange fisk. En ol sild kostede s skilling, ja undertiden kunde do endog fåes for 4. Julius Sørensen, u.-Vrangkjær.
Kjærner man under bjælken, får man intet smør. T. Kr., Marie Johansen.
Man må aldrig spise i et fattigt barns eller i en hunds nærværelse uden at give dem noget, ti ellers bløder deres hjærter. Nis Callesen.
Når de horer kukken fastende, og de så lober hen og bider i et træ, så skal det gå ud. Min broder ban provede det og bed i en birk, og den gik også ud. TJglbølle.
N&r en væsel bider en ko, bliver den ligesom helt oppustet og fuld al vabler og vil snart du, hvis man ikke far nogle bar af en hvid væsel og putter den i munden. M. F., B.
Kjære moder, vi to kan ikke komme i trætte. Trætte, hvad er det? Kjære. bid mig ej. ^>Yil du bide mig. sà skal min kjæp bide dig. Nik. Chr.
Når smeden har lavet en ny hole, og den så skal slibes, har man det mundheld, at den skal slibes første gang i brændevin, for at den kan blive rigtig god til at bide. E. T. K.
Der var en Mand i Rovsthøje, der hed Hans Terkelsen. Når nogen var bleven bidt af Hugorme, så gik der blot en hen og mældte det til ham. Han sagde da blot: »Ja, det er godt!« og så kom den syge Grimstrup S., Skads H.
Klavs Klinkbys Gård i Bogense er en gammel Gård, der har et meget stort Gårdsrum og siges at være bygget af Svenskerne. De havde nemlig bidt sig fast der og tænkte på at blive for bestandig. Om Højtidsaftener kommer der kjørende en Vogn med 4 Heste for op for Døren, og når Folkene så kommer ud for at se efter, så er der ingen Ting. En Pige, der tjente...
da.etk.DSnr_05_0_00152
