Lange Ole Nielsen i Søndersø var balstyrig, når han var fuld. Hver gang han kjorte til Odense og kom tilbage, kjørte han ind hos en kone i Næsby, der holdt halvt kro. og drak sig fuld, slog så alting i stykker og kjorte så galt, at han tabte vognen i stumper. Når han næste gang kom der, betalte han for forrige gang. Jakob Rasmussen, Stensby.
Af vejen, drenge, og lad karlene komme til, som har penge og betaler straks. Sagt at en mand i Soderuj', Klokkere-Anders, der drev en smule smugkro.
Major Lewetzau på Tjele havde bejlet til en Jomfru, og hun modte en Dag efter Bestemmelsen, og da overred han deres Komodding med hende. Det måtte han betale 200 Rigsdaler for, men dem betalte han i ene Enligskillinger. Tjele S., Sonderlyng H. Morten Simonsen, Kvorning.
da.etk.DSnr_04_0_00246
Yderup hører nu til Lyngby og har der sin Kirkegang, men den betaler endnu sin Kirketiende til Brabrand Kirke, hvilket er et Bevis på, at den i sin Tid, da True havde sin Kirke, havde Kirkegang der, for hele True Sogn kom da til at høre til Brabrand. Brabrand S., Hasle H.
Der har været en Høj norden til Brøndum og sønden for den Gård, som Nissen var i, den skulde der også have været Bjærgfolk i, og der var én, der kjøbte Højen, han arbejdede den ud for at få Stenene. Men han blev kjed af at tage dem, og han havde endda betalt for at få dem kløvne, så der ligger nogle i Højen endnu. De sagde, der var Uro hjemme ved ham...
I Mjelholts Krog, Dronninglund, tjente en pige, som døde der. Hun havde lånt 30 daler af en karl, om det var hendes kjæreste, véd a ikke, men det var da ikke blevet åbenbaret. Og så kunde de se, hun kom i hvid dragt. Men så fik de bud efter pastor Wissing, og han kom og snakkede til hende. Nu fik hun det åbenbaret, og pengene blev betalte, og siden kom...
Otto Himmelstrup, Mors, kunde mane, men.da han havde en gang taget et hvedebrød fra en kagekone i Ålborg, skulde hun have dette betalt, hver gang han vilde mane nogen, ellers kunde han ikke. En gang fik han hjælp fra en degn i Skjørping, måske Gregers Grå, der manede provst Mørch. kl. cj.
Den jomfru, major Levetzau på Tjele havde bejlet til, hun mødte en dag efter bestemmelsen, og da overred han deres komødding med hende. Det måtte han betale 100 rigsdaler for, men dem betalte han i ene enligskillinger. Morten Simonseu, Kvoruing.
da.etk.DS_04_0_00722
Der var bjærgfolk i Glenthøj i Lellinge, som gik ned i en gård lige ved siden af banken og lånte brød og andet. Der var rigtig en sti, som de gik ad fra gården og op dertil, og jeg har set stien. Hvad de lånte, betalte de godt nok igjen. Hans Nielsen, Todbjærg.
Da den gamle meget bæftige superintendent Struense en gang visiterede i Tinglev, havde ban det uheld, at kusken væltede med ham. Uagtet han ikke fik mindste skade, blev han som rasende og udskjældte kusk og tjener for djævelsbørn og alt det værste, han i sin forbitrelse kunde hitte på. Pastor Bjørn fra Bylderup var med mange flere nærværende. Efter at...
En mand fra Gammelby, Visby sogn, fortalte mig, at ban var velkjendt i Marsken. Ja, Garensboll fik da Gus straf omsier, mæn de var jo indt meer som vel fortjen, for di vår så øwertrin i storjartehed, te di sai rigte, te di måt int spot å æ gol, mæn haj kåp å spyt i, mæn så fandt Vorhærre dæm omsier. Anna Ludvigsen.
Min fader fortalte om en mand i Tingelev red navn Jeppe Bodiker, som kom ind til sin nabo og udbrod: Hær do hor, nabo, te di sæjer, te Struels vil ha, te vi ska ha en ån regiion. Så! sagde den anden, ku do nok skik dæ i de? Ja sågu, en sknld val. Hans kone kunde hverken udtale l eller r, og hun sagde da: Æ hæ så mind en goi mand, de va...
1 Tinglev boede en for sin gjerrighed berygtet pebersvend ved navn Boss. Han ejede nogle brogede gardiner, som aldrig brugtes undtagen ved bryllup, ti så brugtes de til at klæde sal med. En gang kom et par nabopiger og bad om at låne dem. Ja, dem skal I sku få straks, men æ sku sands em lidt føst. Derpå tog han dem, lagde dem på en blok, tog sin okse...
På fastelavns mandag måtte alle gjemme deres skinker og mellemsider, ti ellers blev de bortstjålne. De unge karle især sparede ingen møje og klatren op på lofterne for at få fat på noget. Stundum bar de sig meget fiffig ad. Nogen tid efter bragte de det stjålne tilbage og måtte da trakteres. Denne skik blev iblandt til uskik, da ildesindede forte sig den...
Når en stjarc (fårekylling) lader sig hore, hvor der ellers ingen er af den slags, tyder det døden for én i huset. A.L.
Når muldvarpen skyder op under døre, og skuddet er langt udad efter, så skal snart lig føres ud af huset. A.L.
Når hestene for ligvognen ikke vil gå i skridt, men helst vil falde til at trave, da skal snart én bortkjøres igjen. Anna L.
Når noget frugttræ til utide bærer nogle blomsterduske, betyder det døden. A. L. Dyrevarsler for død.
