348 datasets found
Danish Keywords: betale Place of Narration: Fredbjærg Strandby ved Løgstør
Politiet visiterede kun, hvor de brændende var blevne “spidst ud”. En væver havde givet nogle an, spidst dem ud, og så kom politiet og havde 5 dragoner med. Så kom de til et sted i Kysing, hvor alt var i fuld gang, og manden betalte bøden, som bestod af 30 daler. Men for degn, præst og møller var det 100 daler. Et sted kom der en på en hingst og red ud...
Omtrent lige til 1818 tik vi ikke lov til ved bryllupper at tage hvad musikanter, vi vilde. Der var en i Ribe, der havde retten, og han lejede den ud. Det var mest de Ølgods spillemænd, der lejede det her i Østerherred, og sa betalte de jo deres skat til ham i Ribe. Der lever endnu en mand i Tirstrup — han er født 1802 — der var en dygtig musikanter, men...
Her var både “høslætgilde” og “gadelamsgilde”, og det gik ligedan til ved begge gilder. Hver mand gav et topfjerdingkar malt til det, og somme gav en halv skjæppe. Det gik alle karlene sammen og malte på en håndkværn, og så skulde oldermanden brygge øllet. Gildet holdtes ved ham, og det varede i to dage. Til høslætgildet var mændene også med, og de...
da.etk.JAH_04_0_00080
En gang om vinteren samledes de unge folk i byen, hvor pigerne gav brændevin, og karlene betalte kaffe og brød. Så dandste de. Den, der havde legestuen, fik ingen ting. Hen på natten fik de meldmad, og de betalte værten, hvad det kostede ham i indkjøbspris. Det kaldtes “pigebrændevin” og gik på omgang mellem mændene. Gullestrup.
Generalens kone var bedre end han, og derfor klagede mændene tit til hende, når de syntes, at hendes mand havde været alt for stræng ved dem. Men så sagde hun til dem: "Nej, min mand er så mænd ikke stræng, når I bare betaler, hvad I skal, og gjør. hvad han befaler eder." Så hjalp hun dem gjærne lidt til rette, men det var jo nåde alligevel. Ja, han var...
da.etk.JAH_02_0_00296
Der var et forfærdeligt Spøgeri på Palsgård, og så gik Præsten en Dag fra Kirken og hen til Gården for at mane det. Men Gjenfærdet var ham for stærkt og slog Bogen fra ham. Heldigvis kom Degnen i det samme i Tanker om, at Præsten havde spilt Kort Aftenen før og tabt 2 Skilling, men glemt at betale dem. Så gik han hen og betalte de 2 Skilling, og nu kunde...
I en Dal vest for Borris Præstegård siges der at gå en Mand i et Halmknippe. En endnu levende Mand, der boer i Skjern, er en Aften kommen til ham og har sagt God-Aften, men hvad den sagde til ham, vilde han aldrig sige. Nok er det, da han kom hjem, var han syg og rejste sig ikke i flere Dage efter. Han lovede for, at han aldrig mere skulde tale til...
Der var også et Sted, de havde et Par Dværge eller Nisser. Så var der en Tjenestekarl, som var så i Bande til at drille dem og gjøre dem Fortræd. Han får det en Gang stilt an sådan, at den ene af Dværgene faldt ned gjennem en Lem og slog sig. Men det skulde han nok få betalt. En Morgen. Karlen vågnede, lå han oven på deres Kjålde på nogle Mogfjæl. Ole...
En mand fra Gjerlev — a har aldrig hørt andre navn til ham end Murmesteren, det var for resten en stor gårdmand — han kom ind på Randers amtstue og betalte hans skat. Da de havde taget imod pengene og lagt dem i skuffen, sagde han: »Har a nu betalt?« — »Ja.« — »Se så efter, om I har pengene.« Da lå der kun et stykke tobakspapir i skuffen. »Ja, a kan...
En Nordmand, der kunde fordrive rotter, kom til Thisted, og der vilde de så have ham til at fordrive dem. Han tog sig det også på mod en vis betaling af hver af beboerne. Men der var én af dem, som ikke vilde betale. Så kaldte Nordmanden alle rotterne til sig og drev dem ned i Limfjorden. Men den mand, der ikke betalte, han beholdt sine rotter, og de...
Der boede en enke henue i Erslev. Hun bavde en karl, der lagde sin løn i sit skab, da hun betalte ham den, og så blev den stjålen om natten. Der blev så spændt for, og karlen og enken kjører hen til Hjortshøj til Klemmen i Sorte¦ Mose. Han viser dem bestemt manden, der havde taget pengene, i en balle vand, og de kunde se, han havde revet hans finger på...
da.etk.DS_06_0_00811
En jyllandskarl rejste til Rømm, hvor han kjøbte sig et hus, der var så berygtet for spøgeri, at ingen vilde være der. Men han tænkte ved sig selv: "Det går nok." Første nat, da han lå i sengen, hører han også, at det giver sig til at dundre løs. Så stod han op af hans seng, gik hen og lukte døren op og råbte så med kraftig stemme: "A har kjøbt mit hus...
Til herregården Ørbæklunde i Fyen kom der en ung fyr sidst i forrige århundrede .som skriverdreng. Han var snild og tjente sig snart op, så han få år efter blev ridefoged. Det viste sig nu, at han var et ondt og slet menneske, og da han døde, kunde ingen være der på gården, da han gik igjen. Folkene måtte til sidst søge hjælp hos præsten. Han kom da op...
Der var en forvalter på Børglum Moster, der heà\Handbjærg. Han var meget uærlig, skrev folk ud, der slet ikke havde betalt deres afgifter, og gjorde ingen redelighed. Til sidst rømte han. Han vendte skoene den fejle vej på hans hest for ikke at blive taget, og red så til Løkken. Der kom han om bord og rejste så til Hamborg. Derfra skrev han hjem, at hvis...
Om præsten Thura i Gjern fortælles følgende. Ved en begravelse i Køgen kastede han jord på på følgende måde: »Af jord er du kommen .... det er en forbandet tung spade. Til jord .... den vejer 15 pund. Af jorden skal.....næste gang tager jeg min egen med.« Den gang lå præstegården sådan, at gjæstekammervinduet vendte ud til kirkegården. En dag det var...
da.etk.DS_04_0_01048
Blodpengene for drabet på Niels Bugge og hans ledsagere var oprindelig kun tre mark, men da det gav anledning til at kalde beboerne af den gade i Middelfart, som betalte pengene, for tremarksmænd, indgav de ansøgning om at måtte betale 1 skilling mere, og det blev bevilget. H. A. B.
En småmand i Bramstrup var kommen i lag med ellekjællingerne, de understøttede barn og gav ham en god forplejning, men ban skulde møde visse dage hver uge hos dem på et bestemt sted, og det var ovre i Radbjærg hede, der havde de dands og lystigbed, og så skulde han dandse med dem. Det samkvem blev han nu ved med i flere år, og de betalte barn godt for at...
Bjærgmanden kommerom natten ind til manden i Svejstrup Østergård og forlanger at låne hans stude at flytte hans sager med, han kunde ikke være tjent med at bo der, da de var for slemme ved ham. Studene fik han også lovning på, og så flyttede han over på en forfærdelig stor forhøjning på Stjær mark, der kaldes Ra>nt/ielos bakke. Om morgenen var studene...
Da troldene udvandrede fra Sjælland, lejede de en skipper fra Korsor til at sejle med dem, men det havde nær gået ham galt, for da de kom noget ud, blev passagererne til mus, og der blev så mange, at skibet lige på et hængende hår var gået under. Dog nåede han til sidst til Norge og fik sin rejse godt betalt. Chr. R.
Da Ejerslev kirke på Mors blev bygget, vilde bjærgfolkene ikke være der længere, og det traf sig derfor lige i morkningen, som færgemanden ved Sallingsund lagde til land efter en fart over til Salling-siden, at hans båd begyndte at synke, og færgemanden blev bange for, at han skulde synke med. Men da bjærgfolkene så hans angest, satte én sin hat på hans...