Første gang efter at koen har kælvet, rykker man den baglænds ud af døren. Dette bruges endnu i eu gård i Himmerland. Det bruges også mange steder at malke over en kniv og sætte en kniv og en saks over døren første gang, koen går ud. Kr. Østergård.
I Store-Stovgård i Avlum skulde der en gang være bryllup, og brudgommen, en ungkarl, gik på bryllupsdagens morgen ben til en nabogård i et ærende. Undervejs kom han gjennem et krat, hvor en gammel heks havde lagt noget for ham, så han ikke kunde komme ud deraf. Han kunde se bryllupsfolk komme kjørende til gården, men han kunde ikke råbe efter dem. Folk...
På ligene bliver de fire tæer på hver fod bundne sammen og kun de store tæer er fri. møen. kr. østergård, ashland.
En kone, som for få år siden døde i en landsby i Himmerland i barselseng uden at være forløst, fut alt barnetojet og saksen med i graven. kr. østergàrd.
da.etk.DS_05_0_01142
En mand fra Nordby på Samso fortæller, atderikirkegårdsmuren ved Nordby kirke er en sten, som bliver ved at være rød, hvor tit den bliver kalket. Det var en kongelig embedsmand, som bønderne slog ihjel, så hans blod flød på denne sten, og det er dette blod, der altid holder sig. Kr. Østergård.
På Herningsholm var der en gang en nissekonge. (»Var det ikke en herremand ?» »Nej, det var en nissekonge, det var i den tid, der var nissekonger i landet.«) Nå, denne nissekonges datter hlev kjæreste med en fattig karl, men da kongen fik dette at vide, blev karlen jaget bort, og datteren sat op i et tårnkammer for at sultes ihjel. Karlen kom om natten...
Et bøsseskud fra herregården Baggesvogn, Sindal sogn, ligger en stor sten, om hvilken der fortælles følgende: Engang var der på herregården en junker, som var meget slem mod bønderne, og derfor kunde han ikke få fred i graven, men spøgede fælt. Præsten manede ham da ned i jorden, og den store sten blev væltet over ham, der hvor den ligger endnu. Men...
I gården Pårup i Funder sogn sad folkene en juleaften og hørte osværdklirren cg våbenlarm i gården, og dorene sprang op. Året efter, i 1864, kom der tyske soldater til gården. Sommeren efter krigen var der en mand i Viborg-egnen, som så to hære kæmpe i luften. I spidsen for den ene red en mand på en hvid hest. Kr. Ostergård.
I Holstebro-egnen er der mange fortællinger om, hvordan folk kan se deres egen ligskare. En mand gik således en aften ud i gården og så da en stor ligskare, som holdt der. Han kunde tælle vognene og kjende alle personerne så nær som én, og det var ham selv. Han døde kort efter. Når man kjorer på vejen om aftenen, så kan det ske, at hestene standser og...
En mand fra Nordby på Samsø fortæller følgende: Da jeg var ti år gammel, stod jeg sammen med nogle andre drenge uden for et hus og så, en sort sky hævede sig op over horizonten, og denne sky så ud som et ligfølge, hvor en mand kjorte foran med ligkisten, og de andre efter, sidst kom to prikker som to små drenge. En af drengene, som var konfirmeret,...
I Sunds sogn var der i en hoj en lindorm, som bed mange folk ihjel. En gang kom der så en fremmed ridder og sagde, at han kunde dræbe lindormen, når han kunde få så mange torv, han vilde have. Torv fik han i en svære mængde og stablede dem op i tre dynger, den ene storre end den anden. Dem tændte han nu ild i og red derpå hen og tirrede lindormen, så han...
Spiret på Holstebro tinghus forestiller en ridder, som dræber en lindorm. Denne lindorm lå om Holstebro kirke og ødelagde mange mennesker, indtil en ridder kom og dræbte den, og det er derfor, han og ormen er afbildet på tinghuset. Niels Knudsen, Tvis, ved Kr. Ostergård.
Der fortælles, at en gang, for byen Hjorring i Vendsyssel blev bygget, så to mænd, der brændte et lys på en hoj, kaldet Kloonhoj, tæt ved, hvor senere byen blev bygget. De mente, flt der måtte være penge skjult i hojen, og de besluttede sig til at grave der, for om mulig at finde pengene. De gik altså en dag derud og begyndte at grave, og da de havde...
I Bindslev sogn i Vendsyssel er der en lille høj, som kaldes Terkilds høj. Der fortælles, at der var eu gang en dreng, der vogtede kreaturer omkring højen, og han så et lys brænde over den. Da han så det, mente han, at der måtte være skjult penge i højen. Han gav sig derfor en dag til at grave efter dem og kom efter kort tids forløb til en stor sort...
Hesthave er fra Først af bygget fra Kås, for det der var kommet en lov om, at de ikke behøvede at kjøre så lang vej med deres tiender, de bønder fra Wojens (o: Oddense) og Otting, og så blev Jens Hårby og en pige og en dreng sat til at bestyre det. Der var 4 køer og 2 heste til besætning. Niels Ebbesen, Andrup.
Den gang fæsygen var her i det Ki. århundrede, var der en herre pa Frisenrold, hans kreaturer dode alle sammen. Sa siger han: Ja, er Vorherre mand for at rydde dem ud, sa er jeg mand for at sætte dem ind igjen. Han satte også besætning ind pany, men sa dode den, og nu var han færdig, han kunde ikke besætte gården tredje gang. Det hus, som a nu bor i,...
Min faster fortalte, at der var dem her i byen, der efter fæsygen ikke havde uden 1 ko, og det varede længe, inden de atter fik fuld besætning, for hestene skulde de jo forst have. I min barndom havde vi 8 køer her i garden, og det var mange dage, min moder lavede en sødmadksost til en specie. De var tingede hen til visse folk i Kanders. Anders...
På Jens Ovesens mark i Mondrup er en knold, der kaldes Lusknold. Det har været en høj, men en forhenværende fæster lod den udgrave for stenenes skyld, da der fandtes en stenstue i den. Under arbejdet blev manden helt overfyldt af lus, og alle de kreaturer, der kom i nærheden af højen, blev også lusede. Deraf har højen fået sit navn, og i længere tid var...
Peder Nielsen, almindelig kaldet Peder Hjulmand, er født den 26. juli 1812 i Forlev. Hans fader hed Niels Lavrsen, og moderen hed Ane Marie Basmiisdatter. Han kom til Mjesing at tjene og kjøbte senere jorden her i Tåstrup og byggede på den. Nu har han boet i huset i 58 år og selv plantet alle træerne i haven, fremelsket de store æbletræer af kjanner 0....
I Nordby rasede kvægpesten også meget slemt, og mange steder uddode besætningen fuldstændig. En enke blev forskånet. Hun gik ud i kostalden, strog sine koer over ryggen og takkede sin Gud, fordi han havde glemt hende. K. F.s kone.
