Der var en 0, som kaldtes Lille-Ø, der lå to store Gårde på. Den ene Mand var så uhyre rig, og den anden var fattig, han kunde ikke evne at have uden en stor Dreng i Sted for Karl. Så hændede det, te den fattige Mand hans Kone hun gjorde Barsel. Nu går Manden og klager sig til Drengen over dether, og han havde ingen Råd til at gjøre Barselgilde. »Det har...
Fanden gik til Vorherre og spurgte ham, om han måtte ikke skabe en Jomfru. Vorherre sagde jo. Men da hun nu var skabt, og han kom med den og vilde have den præsenteret, var den i den Lignelse som deher Store Skruptusser. Niels Kristian Jensen, Fredbjærg.
da.etk.DSnr_02_G_00001
Den gang Per Iiønbjærg lå og skulde do, blev der sendt bud til Viborg til en præst dér, for Per var intet troende menneske. Da præsten kom til Korsbakken her til nordost for Sobg, sagde han til kusken, at han skulde kjore til, for det var på høje tid, om end hestene skulde styrte for vognen. De kom også tidlig nok, og Per Røubjærg blev beredt og omvendt....
På Nørtorp i Ræær døde den gamle kone. Kort efter hørte hendes efterlevende mand tydelig hans navn blive nævnet, mens han lå i sengen inde i sovekammeret. Så siger han til sin plejesøn, der tillige var hendes dattersøn, som også lå der inde: "Det var Kirsten, der kaldte." Sønnen svarede: "Ja, det var bedstemoder, der talte." Næste dag gik han til præsten...
Der var en Gård, som de aldrig kunde være på for Spogelser. Det var en Frue, der havde beboet Gården forhen. Der var tre Præster bestilt til at komme en Aften og tage imod hende, men i det samme kom der en fattig Præst, som de andre ikke regnede og ingen Snak vilde have med. Da de kom ind i Stuen, sad han og tællede tre Pinde, og dem sætter han på...
I Nørre-Gjørding døde en mand, som gik så skrækkelig igjen. Præsten dér var beredt til på hjemvejen fra en rejse at gjøre ende på dette uvæsen, og sagde derfor til sin kusk: "Kjør du nu hjem og sig til min kone, at hun ikke må bryde sig om, at jeg kommer bag efter og bliver noget borte, jeg har en ting at forrette". Kusken kjørte hjem og gjorde efter...
En gang a gik fra Torup og hjem ved midnatstid, og a kom op ad Freggelund bakker, da kom der to helt sortklædte jomfruer, store færdige piger imod mig, og de gik med hverandre under armen. A blev bange og skyndte mig afsted. Folkene på Freggelund var så ugudelige. De slagtede et svin, barberede det, klædte det ud og lagde det i sengen ligesom et sygt...
Det var en gang de Søgårds folk var ude at strø møg, så kom forvalteren ud til dem, han var så meget gal, og hvordan det gik og ikke gik, han tog en greb og vilde slå en af karlene for skallen med, men karlen holdt sin for, så forvalterens greb fløj tilbage og slog ham i hovedet, så han døde af det. De store holder jo hovederne sammen, og karlen blev sat...
Manden på Jungelgård og Præsten kom en Gang op at trættes om de Tise Trolde. Præsten sagde, at det var noget Snak om de Trolde. Manden på Jungetgård mente derimod, at de nok kunde gjore Kunster. Herremanden og Præsten indgik da et Væddemål: hvis Troldene kunde forhekse Præsten, så havde han tabt, eller omvendt. Herremanden sender da Bud efter en af...
Mads Grøntoft i Bedsted gik og pralede af, at han kunde lære Folk at hegse. En Nabomand, det var netop Gartner Ovesen, vilde ikke ret tro at det passede, og sagde at han vilde da nok lære det. Mads sagde så til ham, at de skulde op til Kirken St. Hans Aften, og så skulde de først gå ind på Kirkegården og tage tre Håndfulde Jord i deres Lommer, så kunde...
Frøken Jensen fra Bornholm fortalte mig, at hendes Fader var Søkapitain og næsten aldrig hjemme. Hun og hendes Moder boede alene i Huset, og hun var den Gang endnu kun en lille Pige og lå ved hendes Moder om Natten. Så en Nat i Måneskin, da Uret lige var færdigt med at slå 1, hørte de ligesom én slå med en Pisk tre Gange ned på Natbordet, der stod ved...
Tidligere har det været brug at berede et varsel leje på kirkehvælvingen hvert år, men nu bruges den skik ikke mere undtagen i Viby kirke. Der henlægger kirkeværgen Henning hver nytårsaften halm til varselet, og i denue halm findes der et leje, og strået slides fra nytår til nytår så småt som hakkelse. En væver, Niels fra Viby, har for et par år siden...
Når brudetoget i Vestjylland kommer til kirken, venter mændene ved den nordre stette, medens alt kvindfolket drager op til præstegården for at berede sig til den højtidelige kirkefærd, Når de er pyntede, kommer de i en bestemt orden parvis, med bruden alene i midten af toget, og så snart det bliver synligt fra mændenes stade, spiller spillemændene...
Præsten i Røgind havde været præst i Grønland. Han var ikke meget klog på landvæsenet. Han havde skrevet i hans bog, hvor mange køer han havde, og de var allesammen i tøjr. Når der så kom én løbende ind i gården, sagde han, at det var ikke hans, for den var ikke i tøjr, det stod i hans bog. De skulde have to får årlig til slagt i præstegården, men de...
En Skovarbejder ved Navn Lavst Iversen, der boede i V'esterLindet, har fortalt, at da han en sildig Aften i kjønt månelyst Vejr vilde gå hjem fra Gram til Vester Lindet, så mødte han oppe i Skoven en Drejer ved Navn Per, som havde hængt sig og nylig var bleven begravet. De havde boet i Hus sammen, og han kj endte ham lige så godt som hans egen Broder. Da...
I Padesø, der ligger i Hårslev Sogn, findes en temmelig stor, bundløs Mose. I gamle Dage stod her en Gård, som beboedes af en meget ugudelig Mand. En Dag sendte han Bud til Præsten i Hårslev og bad ham om at komme til ham for at berede hans gamle Moder til Døden. Præsten bød derfor sin Karl spænde for Vognen og kjørte strags derop; dog anede han Uråd og...
En Præst kjørte hen for at berette en gammel Kone, og hans Kusk var stum. Som de nu kjørte, overfaldtes de af et forfærdeligt Uvejr. I det samme kom en Rytter forbi, og ham ramte en Lynstråle, så han styrtede død ned af Hesten. Da gik der et Smil over Kuskens Ansigt. De kom så til den syge Kone, og Kusken fik Lov til at gå med ind. Præsten skriftede...
Herremanden Bagger på JuUJcov vandt ry som læge og var bekjendt for sine dristige kure. En dag kom en velklædt kavaller ind til ham og spurgte, om han kunde huske deres akkord. Han svarede, at han var beredt til at følge med, når han først måtte skrive til tre af hans bedste venner. Den tilladelse fik han, og så skrev han breve til tre af de nærmeste...
I Vedersø boede en præst, som havde to døtre. Disse blev en dag pludselig syge og døde begge. Præsten, som var en gudfrygtig mand, var bange for, at hans døtre ikke havde fået tid til at vende deres tanker til Vorherre og berede sig til døden. For at komme til vished herom tog han en sten, hvori der var en rund fordybning, og satte den op på kirkegården...
Præstens karl i Væsløs eller Arup kom ridende langs med stranden. Så kom der én ridende bag efter ham, og den siger til ham: "Det er en uheldig tid, du kommer ridende her ad stranden. Nej, det syntes han da ikke. "Jo, det er, du kommer skidt af sted med det." <Nej, vist ikke, nej, a farer i min husbonds forretning, a er en Kristen, og der er ingen,...
