Som dreng tjente jeg hos sognefogden i Føns. Om sommeren vogtede jeg kræet, og om vinteren passede jeg hestene og lå i stalden. Hver evigste nat efter klokken 12 var det, som om nogen med store vandstøvler gik fra slyden ned i stalden, og så pustede og stønnede det så underligt. Når det kom, sloges hestene, så gnisterne stod ud af stenene, og en nat rev...
Det er ikke så længe siden der blev gravet op nede, hvor den gamle Oremands gård har stået, og da fandt de, der gravede, flere benrade af mennesker, som de troede var fra den tid, da gården brændte. fr. c.
da.etk.DS_03_0_01305
Fons by har en gang været langt større og haft kjøbstadrettigheder, og dens beboere gjør påstand på at besidde den ældste kirke i Fyen, da Føns og det dertil horende Fonsskov i ældre tider skrcves Fynsskoven. cand. p. rasmussen.
Da jeg var bleven konfirmeret, tjente jeg nogle år hos Soren Olsen i Føns. En aften fik han mig forledt til at gå med ham ned i Tybrind skove for at stjæle brænde. Det var lige ved jul, men for resten kjont frostvejr og måneskin. Som vi just var i lag med en ung esk, hørte vi noget borte en hest komme travende, og kort derpå råbte rytteren hallo. Jeg...
På en udmark uden for Svaneke, som hedder Frenne, ser man af og til om natten en hel del benrade bevæge sig frem og tilbage, og man hører da altid aftenen før nogen slå på tromme. Denne lyd kaldes Frenne-Tromme, og den høres ned ad mod havet. På det strøg ligger en hel del gamle gravsteder, og der findes ikke så få bavtastene. åce vulffsen.
På Ormitslev mark har der forhen stået en lille knold i nærheden af studevejen (vejen til stude), som aldrig noget menneske kunde gå forbi om natten uden at blive vildfarende. En dreng gik en nat et ærende, men kom tre gange i rad til den lille knold. En mand har sagt, at han ikke vidste alle de gange, han var bleven vild der. For en snes år siden blev...
da.etk.DS_05_0_00312
Tisted har en gang gået helt ned til Fortoft, men er bleven ødelagt ved en ildebrand. Rådstuen stod i gi. dage på Østergade. Man fandt en gang ved at grave der, hvor den havde stået, benrade af mennesker. Det spøger også her. h. a. b.
Da Hofjægermester Bech kort efter, at han var kommen til Engelsholm, havde den vestre Side (?) af Kirketårnet i Nørup nede, og de så grov en Kalkkule ved den nordre Side af Kirken, da grov de omtrent 60 Benrade op på ét Sted. Her havde været en stor Fællesgrav for de mange Soldater af de polske Hjælpetropper, der døde her af en smitsom Syge i 1659. Også...
Da min tipoldefader, godsejer Friis, overtog Lynderupgård, stod to benrade hver på sin side af trappen oppe pa loftet. Han lod dem straks tage ned og begrave. Endnu den dag i dag er man bange for at komme op på dette loft. Oppe i haven stod en billedstøtte udskåren i træ, under hvilken en nonne skal være begraven. Hun hed jomfru Maren eller den hvide...
Vejen fra Mariager til Randers går et stykke ikke langt fra Mariager gjennem noget skov, og der bar de måttet bugge et stort stykke op for røveris skyld. Der er en bitte mose tæt ved vejen, hvor de bar fundet 2, 3 benrade, og det var jo nogle, roverne bavde slået ibjel og så put derned, det kunde de så nemt, for det stedet var så nær ved. Men da skoven...
Der skal en gang have været kva'gpest heri Vejen. Da de vilde grave ned til roden af en gammel abild, der stod i den have, som snedker Fischer nu ejer. da kom der sådan en stank op derfra, og de sa en bel del benrade fra pestens tid. Folk blev syge, så de tik travlt med at kaste til igjen. Hans .lokum Lauritsen, Vejen.
Henrik Kullerup kom en Aften kjørende om ved Ring Kirke. Da så han, der stod to Benrade inde på Kirkegården og sloges, lige til Knoklerne de raslede. Det gik vældig løs med Slagsmålet, og han holdt så stille og så på dem. Han kunde kjende dem begge to, da de havde været levende i hans Tid, og den ene hed Søren Pertou. Da han havde set på det lidt, holder...
Peder Falk boede i Kjøng, og der kaldes det endnu Falkhaven, der hvor han boede. Han satte sin Kone ind i Ovnen om Morgenen, da der var blevet fyret i den, i Steden for Brødet, som hun havde dej net. Så blev han henrettet oppe på det yderste Hjørne af Glamsbjærg Bakke lige tæt syd for den nuværende Vejrmølle. Han blev så kastet ned oppe på den store Høj...
Koldekon' blev på vejen til retterstedet nappet ved 3 smedjer, første gang ved Rævbak smedje osten for Boller, ad den vej, de kjørte med hende. Hun sad og sang den salme: Jeg råber fast o Herre. Man sagde, at hun havde spist hjærterne af 3 af hendes børn, for at hun kunde blive stærk, så ingen kunde overvinde hende. Hun havde også skudt en kone i åen,...
I Hassing, ikke langt fra St.- Tcgers kilde, findes en dal, kaldet Troldgab, og en høj, Troldhøj. Nogle mener, at det skal være Trollesgab og Trollesbøj, idet en anfører, Trolle, i en af svenskerkrigene med sin trop blev nedsablet der. Han skulde så være begraven i højen, og denne da have fået sit navn. Til bekræftelse herpå kunde for resten tjene, at i...
Kristen Rank i Fjeld skov var en rigtig rover. A 1 oserede hos ham i 3, 4 nætter, og det var pæne folk imod mig, men a havde jo heller ingen penge. Det var derimod prangere og sådanne folk, han gjorde det ved. Det var en lille pige på 7 år, der fortalte det om ham, og sa tog de ham og gjorde undersøgelse. Der fandtes elleve benrade under tre fjæl i...
Ved Kokled i Bindslev sogn var en mand, som hed Lars Kristian Sørensen. Han havde meget uheld med hans kreaturer, og han mente jo, at det var ikke gået til på naturlig måde, så snart han fik et mist. Aldrig så såre et kreatur døde, så slæbte han det over landevejen hen i nogle hedebrinker norden forgården og vejen. Men nu vilde han gjærne se færd til,...
På vejen mellem Ringe og Brangstrup er en lang banke, som kaldes Oøe hanke. Forend den ny landevej blev anlagt, var her en dyb hulvej igjennem dalen nedenfor banken, og denne var bevokset med skov. Her har været rovere, som spændte snore over vejen og slog somme tider folk ihjel. Man har siden fundet benrade af mennesker her, der formodentlig er myrdede...
Der gik en sti fra Osterby og osten om Bøgebjærg ad Gammelskov til Taftebjærg. Så var det i Svenskekrigeu, der kom en mand gående ad den en dag, og da han kom til Bagebjærg, kom han forbi en svensk rytter. Så siger rytteren: »flor du, sig mig, hvem der har de fleste penge i Osterby, ellers skal du lade dit liv.« »Ja, lad os nu se«, svarer Samsomanden...
En gang, medens Danskerne og Svenskerne lå i krig med hinanden, var en fynsk bonde bojet til at kjore med en svensk general. Med forlov at spørge, hvad hedder du der bag på? sagde kusken, da de havde kjort lidt. Jeg hedder general von Oxenstjærne, svarede denne. Å! udbrod bonden, så kan jeg tænke, du en gang er kommen lidt vel nær forbi en ogse!...
