En mollerkarl sad en gang inde i møllen skrævs over en bjælke, og han så da godt, at der i det samme kom en gammel kjælling forbi på vejen. Pludselig sprang den bjælke, hvorpå han sad, ud af møllen og ned foran den gamle. Karlen som straks forsted, det var en heks, var nu ikke sen, men slog hende i næse og mund, så blodet løb af hende. Hun greb...
Vorherre havde en gang lovet Djævelen, at han måtte råde på jorden i den tid, da der ingen lov var på træerne, men for at han så ikke skulde få for meget råderum, indrettede han det således, at de små bøge beholder bladene vinteren over. P. Jensen, Kværndrup.
Denne bog den er min, kjøb dig én, den er din. lad enhver beholde sin, så beholder jeg og min. Mads Hansen, Farup.
da.etk.JAT_06_0_00733
Denne bog hår kostet penge, ingen har i den at flænge, kjob dig én, så er det din, så kan hver beholde sin.
Om hosten kom en mand fra Vester-Hjermitslev og tog en førring rug af præstens i Ingstrup. Så kunde præsten ligge i hans seng og skjønne det, og så rejste han sig, gik ud til kusken og bad ham stå op og spænde for og så kjøre ham til Hjermitslev. Da var manden ved at få førringen ind. Det var brå morkt, og manden sagde i det samme: »Ja, rigtig nok skal...
Den. der nagler en levende rovfugl til en mur eller port eller dør, beholder sine høns i ro for lovfuglene.
Når den ved lysets flamme smeltede tælle bliver stående om vægen, beholder man frostvejr; hvis den løber ned. bliver det tovejr. Chr. Weiss.
Når der skulde være bryllup, stod der en kone i forstuen og gav hver, som kom ind, en halv kovring, og så blev de vist ind i stuen, hvor der stod smør og tilbrød. Hvad de ikke spiste af den kovring, kunde de tage med dem hjem. Anders Madsen var kusk for én af gårdtolkene, og han sagde: Nej, a spiser ikke ene brød, det får a ikke hjemme. De kunde...
Fynske pigers morgenbon. Den gamle og den kolde, seilivet mand, o Herre, du seiv beholde, den unge og den venue, o Herre mig sende, den gamle i graven dia, den unge i armen min, Gud høre og gjøre det. Amen. j. b.
En gammel mand satte korn i laden for os. Mens han satte de første neg, måtte ingen tale til ham. I hvert af de tre hjørner satte han to neg, men i det fjerde ingen. Så sagde han ved sig selv, idet han satte dem: »Her har I nu jeres, lad mig så beholde mine. I navn G. F. . . Ovstrup.
Når en tager æ klink med sig hjemme fra, er det ens egne bi, og det er en gammel regel, at dem må man beholde. Kristen Ebbesen, Egtved.
Vium og Demstrup i Lysgård herred har nok været én by, som hed Omstrup. Da der var nogle af beboerne, der flyttede ud, var man uenig om at give den nu i to dele skihe by navn, men én foreslog at dele navnet Omstrup således: Vi beholder "om", og dem giver vi "strup". Vium og Demstrup. R. p. randløv.
Svenskerne snakker noget om bækhestene. De er hvide, og når de kan få dem beslået, så kan de beholde dem og få dem til at arbejde for sig, og de æder ikke noget. M. H. og J. B.
Min bedstefader var en meget praktisk bonde, og maugo søgte råd bos ham. Han hed Jens Lavridsen Skov. Der kom en mand til ham for at rådføre sig med ham i en meget vanskelig sag, og da sagde han: Ja, når a ikke véd et råd, så kan I lige så godt patte mig ned, for så er det ikke værd at beholde mig længere Frøken Marie Skan, Sommersted.
Den gamle pastor Katrup stod på prækestolen og regnede op om, at de måtte ikke give hans kone foræringer for børnene, når de gik til præsten. "Her kom Ka Bødkers for nogle dage siden og gav min kone en 9-års gammel kok og en snes rådne æg. Dem kan I beholde ved jer selv". Margrete Jensdatter, Mejlby.
Der var en lovbestemmelse for, at bønderne skulde holde bryllup under opsigt fra herregårdens side. Den lov faldt Lerkenfeldt også ind under, da den ejedes af folk, som var komne af bondestand. Så skulde der være et bryllup på gården, og der moder da sognefogden, han hed Søren Pedersen. Så kommer fruen. Hvad godt vil Søren Pedersen i dag? A kommer i...
da.etk.JAH_04_0_00138
En Aften sad a i Mørke inde i Stuen og tvandt Garn, og en lille Søn stod ved Siden af mig. Da blev han med ét lige så klar og skinnende, men ellers var det så mørkt, a kunde ikke se ham. Vi var ene to i Stuen. Da min Mand kom ind, sagde a: »Du kan tro, vi beholder ikke lille Niels Kristian.« Han var endda ikke syg den Gang. »Hvorfor ikke det?« siger han....
da.etk.DSnr_02_J_00095
Den, der nagler en levende høg til sin mur, port eller dør, beholder sine høns i ro for andre høge. N. Kr. Pedersen, Gr.
Ovre på Lundumskov mark der boede et par unge folk i et lille boelssted. De havde kjøbt det på deu måde, at den tidligere ejer skulde have lov til at bo der så længe han levede. Men året efter at de var komne der, det var hen ad sommeren 1885, da hængte den gamle mand sig, og umiddelbart før døden så man en sort hund omkring ved stedet, og folk troede jo...
da.etk.DS_06_0_00588
