En Husmandskone i Østerby havde påtaget sig at spinde Hør for de underjordiske i Bishøj. En Nat kom en af deres Kvinder til hende og sagde, at hvis hun for Fremtiden vilde lade være med at bløde Hørren, hun spandt, i sit Hjærtevand, så måtte hun beholde det, hun allerede havde spundet. Konen lovede dette, og de underjordiske holdt også deres Løfte til...
da.etk.DSnr_01_0_00295
Oppe på den ene gård i SkjorbæJeshede mistede de af deres kreaturer i mangfoldige år. Men i den anden gård stod de dem godt. Folk der omkring hjalp dem med det, de kunde. Sådan havde en mand fra Nørgård i Dværgetved en ko, som han lejede der til, og den stod der i flere år, men de andre, der stod i bås med hende, de dode. Eu dag kommer Skjorbæks-manden...
da.etk.DS_07_0_01738
At beholde sin helbrede et ganske år. Dersom du vil beholde din sundhed uden al anstød et ganske år omkring, så tag tre spidse ruder og lige så mange betonier, stod dennem vel og drik dennem medgod vin engang bver dag, fra IVlaj måned begyndes og til enden, så skal du ikke få uoget anstod på din belbrede det år.
En mollerkarl sad en gang inde i møllen skrævs over en bjælke, og han så da godt, at der i det samme kom en gammel kjælling forbi på vejen. Pludselig sprang den bjælke, hvorpå han sad, ud af møllen og ned foran den gamle. Karlen som straks forsted, det var en heks, var nu ikke sen, men slog hende i næse og mund, så blodet løb af hende. Hun greb...
Der var en mand i Manna der var bleven slem til at svire. Da han kom hjem ud på natten, var han så gal, for det hans broder var gået i seng, han var der i gården hatte som tjenestekarl, og så siger han: »Fordi du ikke var oppe, så giver a dig Djævelen«. Så stod der også en hvid hovedløs hest mde ved dem i kammeret hele natten. JVlin fader tjente der som...
En mand i Ralckeby havde Cyprianus, og for at skade en anden mand lagde han bogen på et gangbræt, vedkommende skulde over. Bogen var lagt opslået og vendt mod den side, manden skulde komme fra. Det var nu meningen, at han skulde med foden støde an mod bogen og derved falde og komme til skade; men da han havde fået nys om sagen, tog han bogen op. Han...
Der var en gang elleve præster, som havde udlært i den sorte skole, men nu gjaldt det for dem alle at slippe bort, ti læremesteren beholder altid den sidste. Dog én af dem, en klog kones søn, vidste råd. Alle elleve tog hinanden ved hånden i kreds, og så begyndte de at dandse som besatte og hvirvlede ud af den vide helvedesport, så at ingen blev den...
Hans Snabe, der boede i Tovstrup huse, havde forvart nogle skillinger i et kålgårdsdige, han vilde unde hans børn. Hvorfor han lagde dem dér, véd vi ikke, men han mente vel, han kunde der have dem i bevaring. Så døde han, men gik hjem efter hans penge, og kom i linnedet, han var lagt i. Der boede en mand nede vesten for, som hed Jens Iversen, han havde...
En datter af gehejmeråd Huitfeld, Berta Huitfeld, blev gift med en Moltke på Klavsholm, og hendes medgift var 27,000 daler. Hun døde i barselseng, og da hendes fader ikke kunde tåle at høre hendes jamren, gik han ud i haven, og der stod han og fik efterretning af tjeneren om hendes død. På dette sted blev siden sat en mindestøtte. Hendes mand satte hele...
da.etk.DS_04_0_00784
Herremanden på Volbjærggård, der også skal have været statholder i Norge, udvirkede tilladelse til at nedbryde No kirke, for at han kunde beholde præsten hjemme i He, hvem han satte pris på som en god violinspiller og selskabsmand. Da det i den anledning forlangtes oplyst, hvor langt der var fra He til No, skridtede præsten afstanden af på stylter, så...
I Torkildstrup kirke er en udskåren træfigur i bispedragt, som bønderne kalder Torkild. De fortæller, at han har bygget kirken, og at byen har fået sit navn efter ham. Han skal være bleven pint ihjel af hedningerne for sin kristendoms skyld. Iden ene hånd holder figuren noget, som ligner et vridtbor, og det skal være en afbildning af det redskab elier...
Vorherre havde en gang lovet Djævelen, at han måtte råde på jorden i den tid, da der ingen lov var på træerne, men for at han så ikke skulde få for meget råderum, indrettede han det således, at de små bøge beholder bladene vinteren over. P. Jensen, Kværndrup.
En karl, der tjente i en gård i Lindeskov ved Orbæk, led meget af mareridt. Han klagede herover til en mand, der gav ham det råd, at han skulde stoppe hver revne og utæthed i sit kammer og der efter bore et hul i doren, lave en tap dertil og beholde den hos sig. Når han så mærkede mareD, skulde han springe op og sætte proppen i hullet. Næste aften, han...
En skytte fra Wojens i Salling ønskede, at han måtte leve og jage her på jorden, så måtte Vorherre beholde Himmerig. Han kaldes Wojens jæger. A har hørt ham lige oven over vor gård om natten. Han sukker (pudser på), og hans hunde viffer. Anders Jorgensen, Søby.
Der var en gang en jæger, han var så ivrig på jagten, at han ønskede, han måtte jage til evig tid, så måtte Vorherre for ham beholde Himmerig. Hans ønske opfyldtes også, så man endnu ved nattetid kan høre ham suse i luften, og hans tre hunde: Sink, Dink og Falli med gloende tunger ud af halsen følger ham. S. P. Rasmussen, Ås.
En husmandskone i Østerby havde påtaget sig at spinde hør for de underjordiske i Bishøj. En nat kommer en af deres kvinder til hende og siger, at det, hun nu havde spundet, måtte hun selv beholde, hvis hun så vil undlade at bløde resten i sit hjærtevand (o: spyt), når hun spandt, hvad også konen lovede og holdt. Fortalt af Morten Kusk. N. P. Olsen.
da.etk.DS_01_0_00374
Æ kjer te Lembe mell mæ big te gnn te gred, te de ree eg å hende fel, få di kand endt ed bree. M. Balle.
Denne bog hører mig til med rette, ingen må med mig om bogen trætte, og fur skal stene og mure briste, forend jeg denne bog vil miste. (Jakob H .... er mit navn, og jeg boer i Kjøbenhavn. Sv. Grundtvig.
En præst havde en pige, som hed Stine. Hun havde tjent ham i mange år og var bekjendt for sin troskab og hengivenhed. Samme præst havde tillige en søn, der studerede, og når hnn i ferien var hjemme, drejede samtalen sig om mange forskjellige ting. En aften talte de således om Stine, og præsten siger da: Jeg tror, jeg kan få hende til at gjøre, hvad det....
Bønderne her på egnen, vest for Århus, kjorte engang imellem til kjøbstaden, når de nemlig Havde noget at sælge, f. eks. æg, høns, ænder, lidt smør og ost, lidt havre og noget favnbrænde. De kjøbte nemlig om vinteren ved skovauktionerne høge på roden, savede og kløvede det til gavntræ og brænde. Det storslåede brænde var det da, de kjorte til Randers...
