Der levede i begyndelsen af dette århundrede eu præst i Kragelund, som hed Michael Aboe, han havde ord for at kunne mere end hans fadervor. Han levede på samme tid som Præst-Jens i Gjødvad og Anders Vinther i Hvinningdal, så egnen nord for Silkeborg på den tid havde tre kloge mænd nær ved hinanden. En gang blev der en slibesten stjålen fra præsten. Da...
da.etk.DS_04_0_01085
En mand rejste landet rundt for at finde en hugormkonge og fandt endelig sådan en i Vindblæs. Han gik da med den til det nærmeste hus for at få den tillavet, da han jo vilde spise den. Konen var ene hjemme og vægrede sig i begyndelsen ved at have noget med det at bestille, men han fik hende da omsider overtalt dertil. Der skulde nu laves suppe på...
Der var en gammel præst i et sogn ved Mariager fjord, der gjærne spurgte degnen, når han kom til kirke: Er der nogen i dag? Han svarede: Ja, der er en halv snes stykker. De har sku ingen konduite, for der var ikke en halv snes stykker fra begyndelsen af. Snedsted.
da.etk.JAH_06_0_00708
Der var kun to mænd i Torning sogn, der kunde skrive ved dette århundredes begyndelse. Ole Christensen lærte sin søn Christen Olesen at skrive et krumt C og et trindt O, og på den vis kom han ind i skrivekunstens hemmeligheder. A. Margr. Eskildsdatter, Torning.
da.etk.JAH_06_0_00069
Imellem Ellum (der hører til Kloster) og Tykskov (til Abild) skal have stået en kirke, kaldet Koldemoskirke, som efter sigende blev nedbrudt ved reformationens begyndelse. a. l.
da.etk.DS_03_0_00687
Her på egnen blev forhen næsten altid i haverne dyrket en urt, der kaldtes mesterrod. Det var en meget brugt lægedomsurt, og når et kreatur var hugormebidt, tog man tjære og gned såret, smurte dyrets mund og næse med tjære, gav det bladene af mesterrod det var nemlig bladene, man brugte, ikke roden og lod én pisse i en træsko, hvilket vand da til...
Deu gamle Karen Marie i Fastruplund fortæller, at da hun var bleven gift! med Kristian Ankersen og kommen til gården, tog han en pind eller kjæp, spidsede deu i den ene ende og stak den så gjennem en levende skruptusse, men den auden ende af kjæppen blev stukken ind i kålgårdsdiget. Tussen blev der hængende, indtil den var godt speget. Sådan en speget...
Når et dyr har for'slagt sig, skal det have et stykke lækatskind i sig. Søren Rask i Fasfruplund fortalte mig en dag, at han blev hentet ud til macdeu i Klosterlund, der bavde en vædder, som bavde forslugt sig, og der blev da sendt bud om til Kristen Hedegårds efter et stykke sådant skind, som vædderen så fik i sig. Det hjalp øjeblikkelig. J. Jensen,...
Gårdmand Jens Jespersen i Stenholdt fortæller følgende: »Min fader havde et par stude, der efter en kjøretur blev sit dårlige, at de næsten ikke kunde hverken gå eller stå. Så sagde ban: »Det må være et ondt menneske, der har lagt noget på vejen, som dyrene er gået over, og det er skyld i sygdommen.« Nu var det heldigt, at der den gang i Stenholdt boede...
En mand i Kragehind havde en datter, der var bleven forhekset af hendes bedstemoder. Han rejste da med datteren til den kloge kone i Vindblæs, og hun fortalte, hvoidan det hele hang sammen. Mandens moder havde lagt noget under en sten på stenbroen uden for døren for at skade svigerdatteren, som hun var vred på. Men nu traf det sig sådan, at den lille...
En mand her i Kragelund, som før har boet i Holmstol, kjøbte der en ko af en anden mand, hvis kone havde ord der i egnen for at være en heks. Sælgeren tog det i betingelse, at han vilde have råmælken, når koen kælvede, og det fik han også. Men da det var forbi med råmælken, gav koen ikke mere mælk, der kom blod i steden for. Kjøberen var nu overbevist...
da.etk.DS_07_0_01091
En karl i Kragelund var kjærester med en hekses datter, men så blev han kjed af det og gjorde det forbi. Heksen var netop Alå Gråå i Torning. Da han så siden skulde til at giftes med en anden pige, kunde han på bryllupsdagen ikke få hans brudeklæder på, hvordan han end bar sig ad. De var altid endevendte og med den inderste side ud ad. Han prøvede de...
Til en gård i Kragelund kom en gang en kjælling for at tigge. Det, hun fik, syntes hun var for lidt, og da hun gik, kom hun om ved kostalden, og hun så da med onde øjne på kreaturerne. Næste dag var hvert hoved i gården sygt. Manden kunde nok forstå, at de var forheksede; han satte da efter heksen for at la hende til at kurere kreaturerne igjen. Da han...
Der var en karl, som tjente på en gård, hvor der levede en gammel pebermø. Karlen havde hørt, at alle pebermøerne hver Valborg nat red på et fejetræ til Troms kirke. En Valborg aften ser karlen da den gamle kone tage fejetræet og smøre salve eller olje på det. Karlen ser sit snit, får noget af oljen og smører på en anden pind. Da det var blevet mørkt,...
Til Præjst-Jens i Gjødvad kom en gang en mand, som boede der i nærheden, og klagede sin nød, et skarns menneske havde om natten overskåret hans plovås, (den gang var en plov for største delen af træ), og han bad ham nu om at sige ham, hvem gjerningsmanden var. Præjst-Jens var kjendt i mange miles omkreds for at være en klog mand, der havde gået igjennem...
Ovre i Torning boede en gammel kone, som hed Ma Oråå, hun havde ord for at kunne hekse. En mand, der boede i nærheden, var en dag gået ud på jagt og traf da en hare, som han skød det ene lår i stykker af. Men til alt uheld var det netop Ma Gråå, og siden den dag gik hun og hinkede på ét ben. j. j., R.
Også her på egnen siges, at skruptussen er en forvandlet heks eller trold, så man må tage sig i agt for at opirre den. J. Jensen, Refshalegard.
Der boede en mand i Balle, som hed Grejs-Niels, han havde stjålet et sølvbæger i Sejliug. Manden, som bægeret var stjålet fra, gik da til Gjødvad til den berømte heksemester PræstJens for af ham at få at vide, hvem tyven var. Men Præst-Jens sagde: »Nej, det vil a mænd et sæj dæ, men nu kan du gå hjem, og i aften, når det begynder at blive mørkt, skal...
Medens jeg boede i Demstrup, havde én stjålet noget fra mig. Jeg vilde da gå til Præst-Jens i Svostrup for at få ham til at vise det stjålne igjen, for han var marri en klog mand. Omentrent på halvvejen havde jeg en farbroder, som boede. Jeg gik da der ind, og jeg fortalte da, hvor jeg skulde hen. Men min farbroder sagde: »Det skal du endda ikke, for...
En mand, som nu bor i Kragelund, fortæller, at mens han tjente i Osteregnen, så han en aften en mand komme gående gjennem byen, han lignede ikke noget almindeligt menneske, meu snarere et frygteligt uhyre. Denne skikkelse gik op i kirken, hvor den forsvandt. Oppe i tårnet ved klokken var et leje omtrent som et hundeleje, og det var en almindelig mening i...
