Forhen var der megen sejlads ind ad Nymindegab. Der var en 10, 11 fartøjer hjemmehørende der, og de gjorde en 5, 6 rejser om året til Hamborg efter kaffe, sukker, til England efter tvist, stentøj, til Riga efter hor, dun, til Norge efter træ. Alle skulde have noget af ladningen udlosset for at komme over den grund, der kaldes Pampus, og der lå da pramme...
1854 lille-juleaftens dag skar vandet ved Nymindegab sådan ind, at kontrollørhuset blev undergravet og faldt. Kontrolloren havde en ko, og kostalden faldt først. De var ved at bage til jul og havde deres småkager og kringler lavet, men måtte bringe det i ubagt stand over til kroen. Den vestre ende faldt strags efter, og beboerne måtte indrette sig i et...
Der er et Dødmandsbjærg mellem Gabet og Bjærggård. Min mand har været med til at kjøre ben væk derfra af mennesker. De fandt endogså hårfletninger der. Dem så han og taler meget om endnu. Maren Kierkemann, Hemmet mølle.
Fiskerne havde i halvtredserne fået sig indbyrdes indrettet en helligdagsanordning, så det var blevet vedtaget, at ingen fisker måtte gå ud om søn- og helligdagen inden kl. 4 om eftermiddagen. Når lodsen da hejsede flaget, var tegnet givet, og folkene strømmede ned til skibene, ti det gjaldt jo om, hvem der kunde komme forst ud. Den første havde...
I begyndelsen af århundredet kjendtes kaffen ikke her i Vium, og man forstod ikke at lave den. I Hermansgård havde de ikke en tekop, kun spølskåler at drikke af. Ved gilder søbede de alle varmt øl af ét fad. Ved siden af dandsestuen var et lille gjæstekammer, og der stod store stabler af skårne meldmader, omtrent som man nu sætter træ op, det ene lag...
Min stiffader boede i Gammel-Honning. Gården var formelig gravet ned i jorden. En gang gav det et stærkt snefog, så sneen lå op til fjerde rude, og da det nu gav hastigt tobrud, løb vandet ind ved syldstenene og stod langt op pa lergulvet i stuen; det stod langt op på boskaberne og odelagde dem. Vi måtte til at bære vand ud i spande, og jeg kan huske, at...
I Vrenderup, Fåborg sogn, var jeg som barn og så en stor åben skorsten. Der var så røget og tilsodet overalt i stuen, og der spiste man og opholdt sig og sov og vuggede børnene. Konen gik om aftenen (eller morgenen) og så ved lysepinde, men de havde også en tranlampe med sivvæge. Maren Kierkemann, Hemmet mølle.
Tæt ved Gabet har de fundet stenpikninger og kobåse, så de mener, der har været en by. maren kierkemann, hemmet mølle.
Der er en gård i Hemmet, som kaldes Hemmet slot eller slottet, den har indtil den sidste ejers død været fæste til Lønborggård, og der har i mands minde været spor af grave om den. Der siges, at den i sin tid var forvisningssted for en jomfru fra Lønborggård, der havde giftet sig under sin stand. maren kjerkemann, hemmet.
Historien om bygningen af Lydum kirke er den sædvanlige. Den ligger tæt ved sognegrændsen. mår. kierkemann, hemmet mølle.
Læser man sin lektie uden for huset, bliver man tungnem. Jørgen Prest.
Når man smører en vogn, skal man begynde ved højre side. for ellers vadter man. inden man kommer hjem igjen. T. Kristensen, Rønsl.
Når man smører en vogn, skal man begynde med den højre side. ellers har man ingen lykke på den første tur med den vogn. Jørg H
Den, der spiller kort, må ikke sidde under en bjælke, ellers bliver han utykkelig i spillet. J. B., P. Jensen.
Man må aldrig begynde på noget en mandag eller fredag eller en dag, der har billet syv i sig (den 7., 17.), ti så mislykkcB det, som man vil fuldføre. Mads Jepsen.
A måtte aldrig plove for degnen i Overlund en mandag, Moller hed han. Intet slags markarbejde holdt han af at få begyndt en mandag. A nej, det er ikke værd, sagde han, jegholder ikke af det. Vinkel.
Man niti intet vigtigt arbejde begynde en mandag, for det bliver der ingen lykke ved. A. Chr.. S.-T., T. Krist, R.
Kirken i Brande skulde have været bygget på Pedersborg Banke syd for Åen, men det blev revet ned om Natten, hvad der var bleven bygget op om Dagen. Så fik de Råd ved en klog Mand, han sagde, at de skulde koble to store Stude sammen, og så lade dem løbe fra det Sted, hvor Kirken var begyndt. Næste Morgen skulde de så lede efter, hvor de var. Da var de...
Den Gang No Kirke slulde brækkes ned, vilde ingen begynde. Så tog Herremanden og hans Folk selv fat, og han kjørte selv det første Læs væk. Men da han kom en halv Fjerdingvej derfra, så støvt begge Heste. Det var et Par store sorte Heste, og de kunde ellers nok magte Læsset. Jens Kristian Brink, Lem Bjærg Mark. No S., Hind H.
