Furboerne havde to hold klædninger, der brugtes af brudeparret ved bryllupper, en bitte og en stor, eftersom de var store eller små. De klædninger hængte i kirken eller i præstegården. Når det altså var en lille brudgom, fik han den lille dragt på. Da kongen var der i besøg, vilde han se de klædninger og forlangte, at en karl og en pige skulde i dem, og...
Mændene brugte blot deres støvler og den blå uldhat og bla kofte, når de skulde til alters eller til offers. Dette tøj var ensfarvet. Den grå kofte tog de til kjøbstad med og til gilder, og så gik de i skindbugser og træsko. Disse bugser var sværtede eller hjemmefarvede i blåtræ og vitriol, men det smittede, så huden blev sort af det. Den blå hat m. m....
En mand i Ravnkilde vilde have sig et træ i Skovarmen. Han var nemlig træskomand og havde udset sig en mægtig stor bøg. Bade han og karlen var godt kjendte i skoven og kunde godt finde den i mørke. Aftalen blev så, at når træet var fældet, skulde konen og drengen komme med to vogne, den ene med hestene, og den anden med studene for. De kunde tøve en...
Man sagde, at da Sehgtte kjøbte Nørlund, gav han kun 4 skilling for hvert træ i skoven og forbigik alle dem, der ikke var en favn træ i. Lærer Brøgger, Ravnkilde.
da.etk.JAH_02_0_00347
En gang var Peder Kjeldsen på Mølgård kommen til Kloster marked (Bjørnsholm m.), hvor alle egnens folk kom sammen, og han kjendte nu alle folk. Der var et telt, hvor proprietærerne tog ind at spise, og der træffer han en forpagter på Lundgård, som var fremmed der på egnen, og ham kjendte Kjeldsen ikke. "Hvem er du? dig kjender a ikke." "Jeg er...
Kn gammel herremand på Mølgård, der hed Peder Kjeldsen, kjøbte sig selv først, inden han kjøbte garden. lian var jo vornet under Mariager kloster og gav et brunt og tor sig selv. Så kjøbte han Molgård med godset til. Det var "Mi svær stor og stærkt bygget stodder med en forfærdelig stor mose, der egentlig var som tre næser. En gang kom han til Ars...
En herremand her på Nørlund hed Jørgen Mørch, han kjøbte godset mellem 1730 og 40. Det var en god herre, men han levede ikke ret længe. Hans kone, madam Mørch, var ikke adelig, og derfor blev hun blot kaldt madammen; men det var en rigtig god kone. I stedet for at udskrive karle af bendes eget gods kjøbte hun karle fra andet gods, og hvor forældrene døde...
Min bedstemoder fortalte, at en mand fra Ordrup havde forset sig og skulde ride træhesten. Det var en hård fyr, og da han var kommen op, skulde hovfolkene hen at se på det og spytte på ham, og fruen var også med. Da han ser hende, siger han: "Hyp, hyp, hest! tror fruen, a kan komme til Ovdrup i aften." "A, dit lede skarn! Rasmus (sådan hed ladefogden),...
Søren Ingversen i Arestrup var på Nørlund at betale noget træ. Nu var der noget mellem ham og godsforvalteren, og det kommer de til at rippe op i. Så siger forvalteren: "Ja, du kan tro, Søren, jeg skal huske dig." Men Søren svarede: "Tak, hr. forvalter, a véd jo nok, det er til det gode." Lærer Brøgger, Ravnkilde.
En rig mand i Nibe ejede Fur, han hed Færch. Så kommer der en Furbo ned for at betale sit landgilde. Da siger Færch: "Å, du er en erkekanallikjæltringknægt." "Sæt tyv til, husbond, så er vi brødre." Lærer Brøgger, Ravnkilde.
Min bedstefader kom en aften hjem fra Nibe og kom hoppende og dandsende ind ad døren, for han var sådan en bitte morsom mand. Så siger bedstemoder: "Men Herregud, bitte Niels, hvad er du så glad ved?" "A, glæd dig, Sidsel, nu må de hverken slå dig eller mig, når vi kommer til hove, for den lov er udkommen, at når herremanden slår bonden eller hans...
Min bedstemoder var født 1743 eller 44. De var tjenere til Sebber-kloster, eller som de sagde: de trællede til Sebber-kloster. Min bedstefader boede i Sebbersund. Folkene der var fiskere, men havde også jord. De havde fiskestader i fæste, og disse gik i skifte, for de var ikke lige gode allesammen, og så skulde den ene have den bedste et år, en anden det...
Herremanden på Benxon vilde have bønderne til at levere deres landgildekorn på møllen, hvor det skulde males. Mølleren sagde da til dem. at de behøvede ikke at levere så meget. Når de skulde give 6 skjæpper, behøvede de kun at give 5. Så mærkede ladefogden, at der blev for lidt korn, og han sagde det til herren, der red ned til møllen. Mølleren svarede...
Kristen Astrup skulde svare noget landgilde eller én ting til en gård i Vestervig, der hedder Båbøl, hvor manden hed Hjardemål. Nu var det ikke let at få de penge lignet, da de regnede i kurant, og pengene var i rigsbank. Så en gang blev Hjardemål en skilling skyldig, og han siger da: Nu kan du huske på det, jeg skal nok gjælde dig den til næste år"....
De har meget høbjærgning til Sebber-kloster, især ude på holmene. Det skulde bønderne jo så bjærge og kjøre hjem. Byen Valsted, der havde en 13, 14 små gårde, lå midt imellem holmene og Sebber-kloster, og de skulde så kjøre det hjem, for fra deres by kunde de godt kjøre ud på grundene og behøvede ikke at sejle. Da de fik det kjørt, skulde de også gulve...
To karle fra Kæmdrup var på hove til Nørlund. Den ene, som de kaldte Fineper, var noget fjollet, men kunde nok bestille noget, nar en anden forte ham an. De var begge kjede af det og tarsk ikke nok, hvorfor de altid fik ubehagelighed. En gang skulde de tærske byg, og for at blive fri for at kjørne og rense det bandt de et par skjæpper byg ind i en...
Der boede en præst i Skjoldborg, der hed Stege, og da han nu havde avling og besætning, men ikke var ret kyndig i det, lod han sin avlskarl sta for driften af garden. Så kommer karlen ind en morgen og siger, at den store rode ko var bleven halt på det ene ben. Ja, så far vi kjwre til Tisted efter dyrlægen. Nej. det var ikke værd, Maren As kunde signe...
Karlen kommer ind og siger til manden : Bojeren har vårret her, vi skal til hove. Hvad for en vogn skal a tage? A, du kan tage janvognen. Det eneste jærn, der var pa den vogn, det var overslaget over hammelen, og så kaldte han den endda jærnvognen. c. A. Brøgger. Ravnkilde.
Jeg spurgte en gammel mand her i Beorstrup om, hvor de bar dem ad med at holde deres hjulsnay vedlige, da der ikke var ringe på dem. Han svarede: A, sågik vi hen i krattet og hk nogle vidier og bandt sammen, og dem drev vi ned pa navet. Så kunde det da beskytte dem for at revne et bitte korn tid. Om foraret, nar det havde været regnskyl, fandt vi nogle...
Syd for Fjorden talte de i traver, nord for i læs. Der skulde tre traver til et læs. Syd for fjorden havde de kun én opbinder, og de regnede segs neg til kjærven, men nord for var der to, den ene til at binde op, og den anden til at rive og sætte sammen; så når de var færdige med at hoste, var alt sat sammen og i orden. I hver tre skår stod en rad, og...
