Hedegård i Hellevad sogn var en gang stillet til offentlig auktion. Da ingen holdt af at gjore første bud, så erklærede auktionsholderen for at få begyndt, at de kunde jo byde så lidt, som de vilde, og en stor dreng, der var til stede og var temmelig næsviset, bød da en lybskskilling. Auktionsholderen lod hammeren falde med de ord: Så skal du og have...
Når Slanter-Lavst i Blegind jordede et Lig, så plejede han ltid at fortælle ved Kisten, hvor den døde var gået hen, enten til limmerig eller Helvede. Folk vilde jo ikke godt tro, at han sådan unde vide det, så var der en Mand, der vilde prøve ham af. Han igde sig i en Kiste og stillede sig an, som han var død, og så skulde lanter-Lavst da til at jorde...
Pastor Krøyer i Fole kunde være temmelig drøj i sin Tale. Per Dysse havde ejet en stor Gård, men var gået fra den af Armod, og da han så døde og blev begravet, skulde Præsten holde en Ligtale over ham. Den Dag var det netop en stærk Blæst, og lige som han skulde til at begynde, så kom der sådan en Stormvind og pustede i Løvet, så det hvirvlede rundt...
Læser man sin lektie uden for huset, bliver man tungnem. Jørgen Prest.
Når man smører en vogn, skal man begynde ved højre side. for ellers vadter man. inden man kommer hjem igjen. T. Kristensen, Rønsl.
Når man smører en vogn, skal man begynde med den højre side. ellers har man ingen lykke på den første tur med den vogn. Jørg H
Der kom en dag en rejsendes til en gård, og der dør han så meget hastig. Så vidste de snart ikke, hvad de skulde gjore ved ham. De havde et lille hus udenfor gården som et aftægtshus, men der boede ingen i det, og så vilde de lægge ham der på strå. De tog nogle moghaver og to gamle skrav, skravene brugte de til ben, og haverne til blad, og så blev det...
Den, der spiller kort, må ikke sidde under en bjælke, ellers bliver han utykkelig i spillet. J. B., P. Jensen.
Man må aldrig begynde på noget en mandag eller fredag eller en dag, der har billet syv i sig (den 7., 17.), ti så mislykkcB det, som man vil fuldføre. Mads Jepsen.
A måtte aldrig plove for degnen i Overlund en mandag, Moller hed han. Intet slags markarbejde holdt han af at få begyndt en mandag. A nej, det er ikke værd, sagde han, jegholder ikke af det. Vinkel.
Man niti intet vigtigt arbejde begynde en mandag, for det bliver der ingen lykke ved. A. Chr.. S.-T., T. Krist, R.
Kirken i Brande skulde have været bygget på Pedersborg Banke syd for Åen, men det blev revet ned om Natten, hvad der var bleven bygget op om Dagen. Så fik de Råd ved en klog Mand, han sagde, at de skulde koble to store Stude sammen, og så lade dem løbe fra det Sted, hvor Kirken var begyndt. Næste Morgen skulde de så lede efter, hvor de var. Da var de...
Den Gang No Kirke slulde brækkes ned, vilde ingen begynde. Så tog Herremanden og hans Folk selv fat, og han kjørte selv det første Læs væk. Men da han kom en halv Fjerdingvej derfra, så støvt begge Heste. Det var et Par store sorte Heste, og de kunde ellers nok magte Læsset. Jens Kristian Brink, Lem Bjærg Mark. No S., Hind H.
Når der skal læses over køer, så begyndes talen med denne snak: Jesus op ad bjærget red, ham fulgte de tolv apostler.
Sønden for Jerslev kirke på kirkegården var nogle bitte grønningsstuer, og der fortælles om dem, at de var fra den sorte pest, der var de døde bleven begravede. I så lang tid var aldrig noget lig kommet til at ligge der, og det er først i de sidste åringer, at folk er begyndt at kaste grave på den strækning. Ja, det er ikke 10 år siden de begyndte....
Der er en stor høj sydost for Frorup, som er bleven set at stå på fire gloende pæle. En mand var en gang ved at grave en skat ud af den, men fik da pludselig sin gård at se stå i lys lue. Han stræbte da blot at komme hjem, men der var alt ved det gamle. Han lovede for, at han aldrig skulde begynde at grave efter skatte tiere. V. Bennike.
Før marken blev udskift, gjorde hver gårdmand her Jaglig høve til Lund. Der mødte to mand fra hver gård til gangarbejde, og Øster- og Vester-Assels leverode kjøltttijer. Da udskiftningen kom, kjøbte hver sin lod, så vidt han kunde. Do stillede hver morgen kl. 4 til hove, og vi skulde da hjemme fra kl. 3. Ane Jensdatter, Jegind.
Præsten i Kværs kunde ikke sandse at holde op igjen, når han forst fik begyndt at præke. Til sidst når han trak det alt for længe ud, måtte konen til at sidde og true ad ham, og det hjalp for det meste, men dog ikke altid. Han hed Delphs. N. Gammelgård, Varnæs.
da.etk.JAT_06_0_00438
