Et sted var der en frue, som døde og blev sat ned i begravelsen. Så blev der sat nogen op at våge over hende der i begravelsen, det var nemlig dem, der havde båret, og de fik det brændevin, de vilde have, og føde til. Sådan var det skik og brug den gang. Så blev de noget svirende, og en af dem, der var noget modig, han sagde til liget: "Skål! du var en...
For ca. 60 år siden levede i Lykkeby en kone, som havde stjålet et guldhovedvandsæg fra en af naboerne. Kort efter blev hun meget syg og vedgik tyveriet for sin mand samt bad ham, hvis hun døde, at give det stjålne tilbage. Manden var ikke videre glad ved at gå det ærende, og da konen døde, lagde han, uden at nogen mærkede det, ægget i kisten ved...
I min barndomsegn levede der for nogle år siden en mand der hed Ulrik, han kunde se alt. Han kunde se ligskarer og sige i forvejen, hvem der skulde med til begravelsen, hvorledes hestene var på kulør, der var for ligvognen o. s. v. En gang havde en pige hængt sig, som havde født et barn. Hendes morbroder havde været så slem ved hende derfor, at hun gik...
1735 blev et barn begravet, som fandtes at være indkast i begravelsen, og ingen véd, hvem det hørte til, og hvorledes det var kommen af dage, hvorfor der efter biskoppens ordre blev gjort bon i alle kirker her omkring, at Gud vilde åbenbare de sande skyldige. Ulfborg kirkebog.
Trébben Bilde boede i Lundgård, og hans lig blev nedsat i begravelsen i Gammelstrup kirke. Mens det stod der, hentede nogle karle, der var til legestue i Gammelstrup, skelettet op af begravelsen og satte ham ved et led ved gårdens markskjel sønden for kirken for at ræde folk med ham. Det havde været et grumme højt menneske. A kan lige huske, ligene blev...
Vor aftægtskone her i Skibelund kan se varsler Det er aldrig længe siden, hun hørte det rasle inde i stuen. det var, ligesom tapetet gik løs. Da var det, at en ligkrands blev bunden der i den stue. Min moder var ovre hos en mand i Kjbbenhoved, der var syg, for at passe ham. Så en aften, hun gik ind i stuen, så hun borde stå dækkede der i en trekant. Hun...
da.etk.DS_02_H_00246
Der var tre brødre Harpøth i Ringkjøbing. Den ene var så gjerrig, og den tredje så fattig. Den fattige stakkel søgte hjælp hos brodrene, men kunde ingen få hos den gjerrige; hvorimod den tredje stadig hjalp ham og gav ham, hvad han trængte til. Han havde en rod livkjole, som han havde haft fra sin ungdom, og den blev han ved at bruge ved enhver...
I pastor Kjærs tid blev begravelsen ryddet, der er under gulvet i Skjødstriq) kirke, og ligene blev jordet på kirkegården, men nogle knogler af ligene tog præsten ned i præstegården og gjcmte på loftet. Siden brugte madammen ligkjælderen til at gjemme hendes æbler i, og så skulde en pige, som hed Karen Koldbæks, gå op om aftenen og hente af æblerne, når...
I fjor åbnedes der for gravhæl vingen under alteret i Torning kirke, hvor Tyge Sandberg og hans frue ligger begravede. Deres levninger lå meget uordenlig imellem hinanden, og hovederne lå imellem benene. Men ilderen havde også bygget reder i kisterne, og der fandtes en del æggeskaller i dem. Ligene var i sin tid lagt ned i humle. Manden havde kraftige...
I Slangerup plejede degnen at pynte kirken med gran til juleaften. Sådan en aften ved femtiden gik han derop for at se, om det nu var gjort ordentlig. Jeg var den gang en otte år, og han fik så fat i mig, at jeg skulde bære en lygte for ham. Da vi nu havde gået kirken igjennem og havde været oppe ved alteret og igjen gik tilbage, og jeg gik foran med...
Anno 1667 d. 5. martii blev begraven mollerkonen ved Lille-mølle, Anne, i et moget smukt vejr. Jeg var med moder neder til begravelsen. Moder kom hjem om aftenen i godt vejr. Straks som jeg vil hjem, blev sådan forfærdelig himmelfog og sne, at både jeg og andre godtfolk måtte blive ved møllen om natten, og om anden dagen kom endda hjem med stor besværing...
De unge her på egnen havde i regelen et lystgilde hver måned. Så dandsede de forst lidt, og så skulde de ud i toften en tid og tage tag, men det var blot for morskab, der blev aldrig slag3raål. Derefter kom de atter ind at dandse. Når et par folk havde holdt bryllup, holdtes der igang. En gårdmand gav dertil en tønde øl, eu halv for sig selv og eu halv...
Jakob Koldbys moder i Rindum var dod, og degnen, der sØrgede for klokkeringningen ved begravelsen, fik ikke noget for det. Jakob glemte det jo. Så sendte degnen ham en regning, der lod således: Jakob, Jakob, hvad tænker du på? Kirkeklokken er gået i stå, den må nu lide megen nød, den fik ej noget ved din moders dod. Derpå svarede Jakob: Min vane er, så...
I en samling var der en, som sagde, at lian ikke var ra^d fur at ga ad kirken om aftenen. En anden mand tager ordet og siger: Da tør du ikke gá ad a> begravelse og sla rt siini i en ligkiste uden lygte eller nogen ting . Jo, det turde han nok og kunde også, nar lian havde som og hammer. Summet skuldr sa tindes der um murgenen. Der blev da slået et...
Det første klædemon, den unge kone gjorde til manden den første vinter efter at de var komne sammen, var en sorrekjoll (sorgekjole), som brugtes ved begravelser og nåede nedenfor knæerne. I modsætning hertil var trojerne grumme korte. Når kvinderne havde gået med sort for en afdød i længere tid, tog de blåt på (blå hue, sløjfe, forklæde, forklæde) og...
En ejer på Allinggård forså sig mod regjeringen i så høj grad, at han blev dømt til slaveri på livstid. Så hed det sig, at han blev syg og dode, men der blev slagtet et to-års stude-ungnød og lagt i kisten, og begravelsen blev holdt. Et par aftener efter kom han ud i stalden og stod og klappede hans ridehest og sagde: "1 nat må du praje (o: holde for)."...
Der tjente en Karl i en Gård i Nærheden af Ovtrup, og ham kom der en sort Hund til, og den fulgte ham overalt. Den kom også til ham om Nætterne, og ingen turde være i Karlekammeret sammen med ham. Selv når han om Dagen tærskede i Laden, kunde den komme og lægge sig i Halmen ved Siden af ham. Der døde så én i Gården, og samtidig med at Begravelsen skulde...
Den Gang Kjæn Hvasses var død, skulde hun kjøres til Kongerslev og begraves der på Kirkegården. Ligfølget gjorde Holdt i Helium og lå der Natten over. Efter Begravelsen kom hun kjørende hjem hver Nat. Når det så kom kjørende ind i Gården, tog Hundene sådan på. Der var sådan en lang Gang, og der var sådant Spektakel i den. A havde en Moster, der tjente...
Sognefogeden Søren Rytter i Skjødstrup fortalte efter hans Fader, Niels Rytter, te der var en Herregård et Sted, og der fik Fruen et lille Stykke Kjød til at sidde fast i hendes Hals, og så kvaltes hun af det. Hun blev så sat ned i Begravelsen som et andet dødt Menneske. Hvi hun så havde lagt i nogle Dage, vilde ham, der ringede Klokken, hen og lette...
I Sandholts-Lyndelse Kirke ligger de gamle Troller fra Sandholt begravede, blandt andre Korfits Trolle. Da Kirken i forrige Århundrede blev istandsat, måtte Bønderne på Godset tilligemed Karlene på Gården gjøre Håndlanger- og Hoveriarbejde derved. Ved samme Lejlighed opbrødes de gamle Begravelser, og af Kådhed tog da en Karl Skelettet af Korfits Trolle...
