I pastor Kjærs tid blev begravelsen ryddet, der er under gulvet i Skjødstriq) kirke, og ligene blev jordet på kirkegården, men nogle knogler af ligene tog præsten ned i præstegården og gjcmte på loftet. Siden brugte madammen ligkjælderen til at gjemme hendes æbler i, og så skulde en pige, som hed Karen Koldbæks, gå op om aftenen og hente af æblerne, når...
I fjor åbnedes der for gravhæl vingen under alteret i Torning kirke, hvor Tyge Sandberg og hans frue ligger begravede. Deres levninger lå meget uordenlig imellem hinanden, og hovederne lå imellem benene. Men ilderen havde også bygget reder i kisterne, og der fandtes en del æggeskaller i dem. Ligene var i sin tid lagt ned i humle. Manden havde kraftige...
I Slangerup plejede degnen at pynte kirken med gran til juleaften. Sådan en aften ved femtiden gik han derop for at se, om det nu var gjort ordentlig. Jeg var den gang en otte år, og han fik så fat i mig, at jeg skulde bære en lygte for ham. Da vi nu havde gået kirken igjennem og havde været oppe ved alteret og igjen gik tilbage, og jeg gik foran med...
Anno 1667 d. 5. martii blev begraven mollerkonen ved Lille-mølle, Anne, i et moget smukt vejr. Jeg var med moder neder til begravelsen. Moder kom hjem om aftenen i godt vejr. Straks som jeg vil hjem, blev sådan forfærdelig himmelfog og sne, at både jeg og andre godtfolk måtte blive ved møllen om natten, og om anden dagen kom endda hjem med stor besværing...
De unge her på egnen havde i regelen et lystgilde hver måned. Så dandsede de forst lidt, og så skulde de ud i toften en tid og tage tag, men det var blot for morskab, der blev aldrig slag3raål. Derefter kom de atter ind at dandse. Når et par folk havde holdt bryllup, holdtes der igang. En gårdmand gav dertil en tønde øl, eu halv for sig selv og eu halv...
Jakob Koldbys moder i Rindum var dod, og degnen, der sØrgede for klokkeringningen ved begravelsen, fik ikke noget for det. Jakob glemte det jo. Så sendte degnen ham en regning, der lod således: Jakob, Jakob, hvad tænker du på? Kirkeklokken er gået i stå, den må nu lide megen nød, den fik ej noget ved din moders dod. Derpå svarede Jakob: Min vane er, så...
I en samling var der en, som sagde, at lian ikke var ra^d fur at ga ad kirken om aftenen. En anden mand tager ordet og siger: Da tør du ikke gá ad a> begravelse og sla rt siini i en ligkiste uden lygte eller nogen ting . Jo, det turde han nok og kunde også, nar lian havde som og hammer. Summet skuldr sa tindes der um murgenen. Der blev da slået et...
Det første klædemon, den unge kone gjorde til manden den første vinter efter at de var komne sammen, var en sorrekjoll (sorgekjole), som brugtes ved begravelser og nåede nedenfor knæerne. I modsætning hertil var trojerne grumme korte. Når kvinderne havde gået med sort for en afdød i længere tid, tog de blåt på (blå hue, sløjfe, forklæde, forklæde) og...
En ejer på Allinggård forså sig mod regjeringen i så høj grad, at han blev dømt til slaveri på livstid. Så hed det sig, at han blev syg og dode, men der blev slagtet et to-års stude-ungnød og lagt i kisten, og begravelsen blev holdt. Et par aftener efter kom han ud i stalden og stod og klappede hans ridehest og sagde: "1 nat må du praje (o: holde for)."...
Der tjente en Karl i en Gård i Nærheden af Ovtrup, og ham kom der en sort Hund til, og den fulgte ham overalt. Den kom også til ham om Nætterne, og ingen turde være i Karlekammeret sammen med ham. Selv når han om Dagen tærskede i Laden, kunde den komme og lægge sig i Halmen ved Siden af ham. Der døde så én i Gården, og samtidig med at Begravelsen skulde...
Den Gang Kjæn Hvasses var død, skulde hun kjøres til Kongerslev og begraves der på Kirkegården. Ligfølget gjorde Holdt i Helium og lå der Natten over. Efter Begravelsen kom hun kjørende hjem hver Nat. Når det så kom kjørende ind i Gården, tog Hundene sådan på. Der var sådan en lang Gang, og der var sådant Spektakel i den. A havde en Moster, der tjente...
Sognefogeden Søren Rytter i Skjødstrup fortalte efter hans Fader, Niels Rytter, te der var en Herregård et Sted, og der fik Fruen et lille Stykke Kjød til at sidde fast i hendes Hals, og så kvaltes hun af det. Hun blev så sat ned i Begravelsen som et andet dødt Menneske. Hvi hun så havde lagt i nogle Dage, vilde ham, der ringede Klokken, hen og lette...
I Sandholts-Lyndelse Kirke ligger de gamle Troller fra Sandholt begravede, blandt andre Korfits Trolle. Da Kirken i forrige Århundrede blev istandsat, måtte Bønderne på Godset tilligemed Karlene på Gården gjøre Håndlanger- og Hoveriarbejde derved. Ved samme Lejlighed opbrødes de gamle Begravelser, og af Kådhed tog da en Karl Skelettet af Korfits Trolle...
Der er en Løngang fra Viborg Domkirke under Søen op til Asmild Kloster. Nogle Mænd vilde have den undersøgt, og en forvoven Krop, en Murmester, tilbyder sig for Penge at gå derned. Han går ned i Begravelsen, og de binder et Reb om ham, at han ikke skal forvilde sig. En Tid efter, da de tykte, det kunde være nok med hans Gåen der inde, trækker de Rebet...
I Byen Nordby hænger en Klokke i et stort muret Tårn, og med den ringes der hver Morgen og Aften (der ringes nemlig ikke med Kirkeklokken), ved Bryllupper og Begravelser, og når noget skal kundgjøres ved Gadestævne. Ved Begravelser ringes der et Par Gange, før Liget føres ud, dernæst så snart det føres ud af Huset og så længe, til det kommer udenfor...
Ejeren på Ørslevkloster var meget syg og kunde vist ikke leve ret længe, mente man. Uglerne tudede ude i Træerne på Kirkegården, og alt tydede på Døden. De havde deres Spisekammer ud til Kirkegangen for Stuehuset støder jo lige op til Kirkegården, og en Aften, da Trine Nielsen var bleven sendt derind af Fruen for at hente et eller andet, så' hun Kirken...
En Karl fra Fårkrog imellem Skudsirup og Holt i Sønderjylland kom en Aften hjem og sagde: »Der vil knap passere noget, a kom imod en Ligskare. Det var nede fra Kristen Lunds Gård, for Kristen Lund kjørte med Vognen. Det var en stor Kiste, og der hængte så meget som et Kvarter hvidt udhugget Lærred omkring Kisten. Kristen Lund og en Karl sad på den...
Min Oldefader var Gårdmand i Alslev ved Tønder. Som gammel Mand kommer han en Aften ind og siger: »Nu døer jeg vist snart.« De spurgte ham hvorfor. Jo, han havde set en Ligskare drage ud fra Gården, og da han var den ældste, måtte det vel være ham. Kun var der én Ting, han ikke kunde forstå. En af Naboerne havde en anden Hest for end hans egne, det var...
Min Moder kunde også se Ligskarer. Spangerhede Folk var ude at gå en Aften nede ved Iilbro Kro, og både Karle og Piger fulgtes ad og havde i Armene af hverandre. Så kjørte en Karl dem til Side, de skulde gå væk, for der kom en Hoben Vogne. Men de kunde ingen Ting se og blev halvt vrede på ham. Han døjede ved at få dem til Side, endskjøndt han sagde, at...
Min Fader stammede fra Døstrup Præstegård i Sønderjylland, og der havde Slægten været i over 300 År, nemlig fra 1537 til 1865. Så var der en Præst, der hed Brorson, han var også af Familien, og hans lille Datter blev syg. I den Tid kom der en Mand til Gården og bad om at få Nattely, hvad han også fik. Han sad nu og fortalte om Aftenen, at han på Vejen...
