På Fur havde de den skik, at enker havde et skjørt over hovedet ved begravelsen, når de var forlovede igjen, ellers ikke. Vesterbølle.
da.etk.JAH_04_0_00280
Ved begravelser i Kvong holder ligfølget stille ved dammen vest for præstegården og beder deres fadervor. Lunde.
da.etk.JAH_04_0_00259
Sorgekoner er de koner, der følger med liget til kirken. Det er ikke de samme, der pynter ligene og lægger dem i kiste dagen før begravelsen. Når en husmand blev begravet, var der kun én vogn, og mændene gik til kirken. Rask mølle.
da.etk.JAH_04_0_00250
Kistegilde holdes almindelig dagen før begravelsen. Kun koner indbydes, og de opvartes med kaffe og brød. På landet holdes klædegilde den dag liget iklædes. Lærer Larsen, Marstal.
da.etk.JAH_04_0_00249
Da min oldemoders mand lå lig, havde de så mange ængstelser for, hvad der vilde ske. Natten før begravelsen hørte hun nogen komme og sætte en dunk på bordet og sige : "Her er brændevin til begravelsen." Næste morgen stod der jo intet, men der var en rund fordybning i bordet. anton lose, askov.
da.etk.DS_05_0_01614
Ved et barsel i Malling vilde gildefolkene ind at se begravelsen i kirken, og en snedker skruede låget fra på den gamle minister Guldenkrones kiste (han havde været minister i Wien). A var med, og vi så da, at han lå der med tæerne sammenbundne. Kirstine Jespersdatter, Hvilsted.
da.etk.JAT_06_0_00311
Når man kan hore visse lyd i de gjenstande, som bruges ved begravelser, varsler dette snarlig brug af dem. De gjemmes bos en bestemt mand. P. Jensen.
da.etk.JAT_03_0_01559
Min Fader har fortalt mig, at det sidste Lig, der er nedsat i Begravelsen under Tårnet i Brande Kirke, er et Barnelig, der kom fra Hastrup, Årstallet, da det skete, kjendte han ikke. Brande S., Norvang H. Kl. Pedersen, Brande.
da.etk.DSnr_03_0_00240
Siges i denne sogn skulle have stået osten ved kirken et slag på en slet plan imellem landsens indbyggere af Kurlænder, som ville indtaget landet, og er på den sted bleven dræbte og nedlagde i jorden. Steden kaldes Sylte, hvor slagtningen stod, men Mandhjø der, som begravelsen Stod. Ibsker. Præsteindb. til Ole Worm.
da.etk.DS_04_0_00257
Min bedstefader var fra Fitting. Han blev svag og lå i sengen i elleve år. Så vilde han gjærne om og se til hans born, og han blev også kjørt over til os, men der døde han. Begravelsen skulde dog være i Fitting, og liget blev kjørt der over. Mig og min broder vi lå ovre i ostrehuset en dags tid for han døde, og hørte i daggryet en vogn komme kjørende ind...
da.etk.DS_02_H_00360
Der var en mand, de kaldte krevle Niels Holmgård, han boede alleryderst i Helligsø, men gik ellers i kirke i Udby, for det han havde meget nærmere dertil. Vi boede den gang i kirkegården i Holligso og så ham altså aldrig der. Men så døde ban og skulde begraves, og nu skulde han da til Helligsø. Der var jo folk indbuden til begravelsen, og de vilde godt...
Den gamle Mariane Feldsing i Herborg hun lå for døden. Så kommer præsten hen at se til hende, men efter at han havde talt lidt til hende så afbryder hun ham og siger: Ja, det kan være godt nok alt det han siger, hr. pastor, men hvad skal det blive til? a ligger nu her, og æ mog står der ude og er ikke spredt. Da hun så var dod, var der nogle af de...
Hos Jens Nielsens på bakken i Grydsted lå mand og søn meget syge, og der var ingen udsigt til, at de skulde komme op mere. Konen gik og ventede efter, at de skulde do, og en dag sagde hun højt og tydelig til døtrene derude i kjokkenet, så det kunde hores ind til de syge: Dersom én af dem nu ikke snart skynder sig og doer, så bliver grisen for fed. Den...
Ligstrå skulde brændes. Lysene, der stod og brændte for liget ved begravelsen, skulde gjemmes, for de var lægende for sår. J. M. Tind.
Hvem der har sorg over afdøde slægtninge, må i sorgetiden ikke rejse sig op i kirken, mens epistelen eller evangeliet bliver læst eller under velsignelsen. Viborg amt. Tb. L. Begravelsen.
da.etk.JAT_03_0_01489
Her var det skik, at kvindfolkene (ikke mandfolkene) skulde sætte sig ned på deres knæben på det bare gulv eller på tremmerne, hver gang præsten messede, et stød efter begravelsen (6 uger). Sådan gik det, efter at min fader var begravet. Nu bliver de blot siddende ned. Søndagen efter begravelsen skal familien til kirke og se til graven. Kristiane...
Efter begravelsen om søndagen sidder de efterladte forinden i stolene og bliver altid siddende ned, når de andre står op, og det gjør de gjærne et helt fjerdingår. De skal til kirken at SØrge. Kristen Jensen, Hemmet.
da.etk.JAH_04_0_00284
Til begravelse havde den nærmeste slægt flor om hovedet i min hjemegn, og et langt flor, der hængte ned forpå ligesom et slør. De skulde i kirke at sørge to, tre søndage efter begravelsen og havde cla også langt flor. De blev altid siddende ned under velsignelsen, og de var naturligvis sørgeklædte, når de kom i kirken, i længere tid efter. Den skik at...
da.etk.JAH_04_0_00282
Ved begravelser kjørte kun én vogn, nemlig den, der havde liget. Hele Nørre-Lydimi hørte til ét lag både til bryllup og begravelse. Det hele var med til henfolge, men slægtninge og nabolaget fulgte hjem med til onden. Når liget kom til kirkestetten, begyndte klokken forst at ringe. Kristiane Larsdatter, Bærup.
En Kone i Stenderup hængte sig selv og blev kjørt bort for at puttes over Diget. Det foregik jo om Natten, men inden de var komne tilbage, da var hun også kommen igjen, sådan tydede de det, for Hundene i Byen havde halset den hele Aften. Det var forhen Troen, at den døde kom tilbage tredje Nat efter Begravelsen. Det er blevet fortalt mig af en Kogekone...
