En Ejer af Kokkedal, der hed Schrøder, var i en forfærdelig Betryk for Penge. Så var der en Pjaltkræmmer, som de kaldte Søren Franskmand, og som gik omkring og handlede med Klude ligesom andre af den Slags Folk, ham gav Schrøder sig i Ledtog med, og de blev enige om at gå ind i Torslev Kirke, hvor der var mange Begravelser fra de gamle Ejere af Kokkedal,...
Det var en Godsejer Schrøder, der ejede Kokkedal. Men det kneb svært for ham med Penge. Så kom han i Tanker om at slå sig sammen med en Pjaltkræmmer, der gik omkring og handlede, de kaldte ham Søren Franskmand, og de besluttede så ved Nattetid at gå op i Torslev Kirke og ned i Begravelsen, hvor der stod mange Ligkister med Ligene af de gamle Ejere af...
På Herregården Brutskovs Ejendom ude i Marken findes et Sted, der af Folk kaldes »det grimme Hjorne«. Det er syd for Gården på østre Side af den Vej, der går op til Landevejen. Man har fortalt og troet, at alt det Spogeri, der fandtes på de store Herregårde i Omegnen: Bratskov, Vilsbæksminde, Jægerum og Bodsgård, del modtes der. Foruden meget andet...
I Fjerritslev var der en Gård, hvor det var rent galt ude i Hestestalden. Hestene stod om Natten og stampede og slog ud. Når Folkene så gik derind, stod Hestene og var helt hvide af Skum, og de var endda sorte. Mens Folkene var der, stod de rolig, men så snart de gik ud igjen, begyndte Spektaklet forfra. Det blev aldrig opklaret, hvad det var for noget...
Min Fader fortalte meget om en Vandmølle i Tømmerby, der hed Meldmølle. Der var meget Spøgeri i den Mølle, og det varede ved i flere År. Bordet i Stuen blev væltet omkring til alle Sider, og de store Møllesække, ja, endogså Træsko og andre Småting, blev lige sådan smidt omkring, ingen Ting kunde ligge stille. Der blev sat fire Mænd på Vagt der hver Nat,...
Min Bedstemoder blev gammel og gik til sidst i Barndom. De havde en Karl i Gården, det var for Resten deres Plejesøn, han gik tit og drillede hende noget, da hun var jo bleven lidt sær, men så sagde hun: A skal komme og kryste dig, når a er død. Da hun så døde og var bleven lagt på Strå på et Bord oppe i Storstuen, så skulde Karlen enten ligge i den Seng...
Der gik en Svensker omkring på Øland og spillede for Folks Dore. Han spillede altid nogle underlig vemodige Melodier, det var næsten altid Moltoner. En Gang kom han til vort Hjem og var meget syg, så han kunde ikke komme videre. Så lå han inde i en Fodpose i Laden og med nogle Dækkener om sig. A sagde til ham: »De kommer nok over det,« og a var så god...
Alle Gårdene der ude i Svinklov blev ødelagt af Sandflugt i 1634, og så måtte Beboerne flytte. Flere tusende Tønder Land blev dækket med Sand, og der groer endogså Mariehalm inde på Hjortets Kirkegård. Det har været et stort Sogn, men nu er det kun lille. Morten Hedegård. Hjortdals S., V. Han H.
Der var en hellig Kilde nede i Fosdalen neden for Lerup Kirke, og mange syge søgte til den. Kirken har været fuld af Krykker og Kjæppe, som de havde ladet blive der, når de drog derfra igjen og var blevne kurerede. Der rejste mange syge dertil. Ved Kirken holdles også et Kildcmarked, og det varede i otte Dage. Min Fader og Moder har været til det Marked....
Min Fætter havde en eneste Søn, der kom påSeminariet, men han var en skidt Knægt og brugte en Masse Penge. Hans Forældre havde det lidt småt og kunde ikke blive ved at forsyne ham. Faderen var Formand for Sognerådet, og så stjal Moderen af Kassen og sendte Sønnen. Tilsidst kom han da fra Seminariet og blev syg' °g da Faderen ikke vilde se ham, lå han hos...
En Fastelavns Mandag var der en fremmed Pige i Besøg hos os, og der skulde så komme en Karl ud på Aftenen og hente hende. Vi sad da oppe og ventede efter ham. Lige med ét hører vi begge to, at de to Ruder i Uderdøren ligesom bliver slåede ind med sådant Rabalder, at vi farer op og siger: »Hvad er dog det? Kommer den Karl virkelig og slår Armene ind...
Min Fader, der boede i Faldborg i Brovst, var bleven syg. Samme Aften vi var komne hjem fra Besøg hos min Mands Broder, gik min Mand lige ud at se til Kreaturerne, og a sad inde i Stuen og lagde vort lille Barn til Brystet. Da lige med ét springer der tre Døre op, som var lige for hinanden, det gav et Smæk, og så mærkede a et koldt Vindpust hen imod mig....
Min Fader har set deher Bjærgfolk og Ellefolk, og han troede fuldt og fast, at de var til. Han havde set dem dandse runden omkring en Høj, der kaldes Lokkesdalshøj, som ligger på Hedegårds Ejendom i Hjortdals Sogn. Min Moder har også fortalt noget om deher Ellefolk. En Gang kunde de ikke få Smør, de kjærnede og kjærnede og blev ved til langt ud på...
Min Moder var somme Tider henne i Østergård i Brovst at besøge Døtrene der, for de var hendes gode Veninder. Så lå hun der også om Natten. En Morgen hun kom op, så hun, at den store Stue, som de havde der i Gården, var helt våd på Gulvet, som om det lige var bleven skuret. Så spurgte hun om, hvordan det havde sig, og de fortalte da, at Ellefolkene havde...
I Østergård i Brovst havde de en lille Dreng, der hed Peder, og det var sådan en pæn og opvakt Dreng. Men så lige med ét blev han så underlig og så grim at se til og fik sådan et stort Hoved. De kunde nok forstå, der var noget galt fat, og så henvendte hans Forældre sig til en klog Kone. Hun gav dem det Råd, at de skulde stille an med at brygge på sådan...
Min Fader troede bestemt, at der var Bjærgfolk og Eliefolk til, og sagde, at han havde set dem. Han havde set dem dandse runden omkring en Høj på Hedegårds Ejendom i Hjørtels Sogn, som kaldes Lokkesdalhøj. Min Moder fortalte også, at en Gang de ikke kunde få Smør og havde kjærnet en hel Aften, så måtte de lade det hele stå og gik så i Seng. De brugte en...
Henne i Libakken på mine Forældres Mark har a hørt, de har slået Kister i Låse såent i Skumringen, og der stod et Lys og brændte der på samme Sted næsten hver eneste Aften. Johanne Margrete Faldborg, Morten Hedegårds Kone, Brovst.
Forhen, når præsten ved begravelser læste i hatten efter at have kastet jord på lig, troede folk, at han manede de døde ned, så de ikke kunde gå igjen. mikkel sørensen, adslev.
da.etk.DS_05_0_02156
Folk kunde høre om nætterne, at der var én, der snorkede i begravelsen i Resen kirke. Det var en Stjærnhjelm, der havde boet på Kabbel. peder kristensen, fabjærg.
da.etk.DS_05_0_00835
A'ed begravelser på Læsø trådte do fleste af folget hen til liget, så på ham og sagde: Man kan nok se, det er ham. Det var måske af frygt for dødninger og forveksling med dem. Lærer Pedersen, Vbrså.
da.etk.JAT_04_0_00229
