Rasmushbj på Sønderup mark var beboet af trolde. En dreng fra byen gik en dag der ude og vogtede. Da korn én af troldene og bad, om han måtte drikke af hans flaske. Det fik han også lov til, men så begyndte han at overhænge drengen for at tjene sig, og deu arme dreng lovede da for at slippe, at han vilde møde der ude aftenen efter. Næste aften sad han...
På Peder Mortensens lod i Stude ligger en høj, som vat beboet af trolde. De gjorde mange knuder, men frelste dog en gang gården fra at brænde. Der var nemlig gået ild i køllen om natten, da alle folkene lå og sov. Døren ind til sovekammeret blev da reven op, og en stemme råbte: "Her ligger I og snuer, og der er ild i eders stuer!" Alle mand kom da straks...
Der har ligget et Slot imellem store Bakker i Soning Skov, og det har været som en Bøverborg, der var beboet af en Adelsmand. Her skal en Skat ligge begravet. Der er også en Skat sænket ned i Hjul Sø fra det gamle Slot på Dynnxs. Peder Jensen Pedersen, Sorring. Dallerup og Linå Sogne, Gjern H.
Ved Østgrændsen af Låstrup og Skals er nogle Høje, der i Følge Sagnet i Oldtiden beboedes af Jættefolk, fra hvilke Beboerne i Skals Sogn, der almindelig er temmelig anselige af Vægst og Ydre, siges at nedstamme. Hertz.
Inde i Klavsholm skov kunde de se agerrene, så det må forhen have værer beboet mere end nu om stunder. povl madsen, gadbjærg.
Oppe i Glerup hede er der tegn for gamle kringgårdsdiger, og der lå en by, som hed Silliborg. Det er tæt henne ved Fjeldso sogneskjel. Et kjær norden for hedder Sillikjaret, og der er også tre høje, de kalder Sillihøje. Kristen Thomsen har ved at pløje og harve fundet teglbrokker der. Nu dyrker de jo stærkt op der ude. Den by var beboet, før den sorte...
da.etk.DS_03_0_01534
Mariane Jensdatter er fodt den 15. februar 1812 i Gimsing Hoved ved Struer. Hun har ikke været ret meget ude at tjene, blev gift med Peder Kristian Madsen, der endnu er levende, og har boet i Hjerm, ikke ret langt fra præstegården, nu i 43 år. Hendes moder var fra Sondbjærg på Tyholm og fortalte undertiden noget, der ikke kunde antages for troligt....
På den tid, da Vendsyssel endnu ikke var beboet over dot hele, kom der nogle folk og bosatte sig i en dal, som ligger omtrent en mil nord for Hjørring. Da egnen var ret god, fik også andre lyst til at bosætte sig her i nærheden, og de byggede dem så en by på det sted, hvor nu Bierby ligger. De kaldte den sådan (bedre by) for at gjøre nar ad dem, der...
da.etk.JAT_06_0_00340
Gården Helstrup i Skjød Sogn skal i ældre Tider have været en Herregård og beboet af adelige. Til Gården hørte en øde Mark, der kaldtes Brundt. Den Mark skal en Frue på Gården en Gang have givet sin Avlskarl, og han byggede sig da en Gård på den. Af denne ene Gård er der ved senere Delinger fremkommet den nuværende lille By Brundt. Povl R. Povlsen,...
da.etk.DSnr_03_0_00779
I Tårby har der været en stor Gård, som hed Torslundegård, som beboedes af Erik Hardenberg og Regitse Ulfeld. Deres Datter Anna fik Gården efter dem. Det var den fattige Erik Hardenberg, men den rige E. H. har bygget Tårnet ved Stubberup Kirke. Nu beboes Gården af 2 Bønder, for det var en Tvillinggård. Tildels læst. Niels Danielsen, Dalby. Mesinge S.,...
Fersborg såvel som Skjørring borg skal en gang have været ejet og beboet af den næssekonge Nilaus, som skal være begravet i en høj, der har ligget på den østre side af JannerUp kirkegård, og hvoraf gravkammeret, omsat med kampesten og fod langt, for få år siden endnu var at se. R. H. K.
Ved Ørevadgården ved Haraldsted sø, hvor de gamle slotsruiner ligger, har forhen stået et slot, men det forgik, fordi fruen, som beboede det, i sin ugudelighed tog en jomfru i favn. I søen kan man endnu i stille klart vejr se hele slottet. jørg. hansen.
En Kone, der er inden Kirke, må ikke gå ud af Lodden, for at Troldene ikke skal forbytte hendes Barn. Chr. Rasmussen.
Undertiden får spæde Børn Vabler på Kroppen. Det er da de underjordiske, der patter dem. Chr. Rasmussen.
da.etk.DSnr_01_0_00010
På Ormitslev mark boede for en del år siden en gårdmand, som nok kunde lidt mere end sit Fadervor, han havde nok Cyprianus. En dag var han inde bos en gårdmand i Hully for at kjobe en hest, men de kunde ikke blive enige om handelen. Han strøg da hesten på halsen, mumlede nogle ord og kjørte derpå hjem. Men så snart han var ude af gården, blev hesten syg....
Når gjæslingerne skal ud på græs, skal de sættes op i bagerovnen i et sold, ellers kan de godt blive forheksede. C. R.
For at de gamle gjæs ikke skal blive forheksede, bruger mange at lade dem æde havre af et sold i kjøkkenet juleaften. Chr. Rasmussen.
Det fortælles, at én af troldene sagde til en kone, for end de rejste fra Danmark, at når huu slog kors i sit smør, så kunde de ikke tage det. Siden den tid har ingen koue undladt at tegne korset, forend hun satte smørbotten fra sig på hylden. C. R.
Man blusser ber st. Hans aften, for at der ikke skal komme brand i hveden (siger nogle) eller for at kyse heksene. I ældre tider brugte man at brænde et barn, som var lavet af langhalm. Det kaldtes at brænde barn. Deraf har »Barnebankerne« på Oryderup og Erdrup mark deres navne. Korsør-egn. Chr. R.
St. Hans aften pynter man alle dørene med majgrønt, si kommer heksene ikke ind, og ovnsrageu og kosteskaftet gjemmes forsigtig. Hestene trækkes også somme steder ind den nat, men de skydes baglænds ind i stalden. Korsør-egn. Chr. R.
