Fersborg såvel som Skjørring borg skal en gang have været ejet og beboet af den næssekonge Nilaus, som skal være begravet i en høj, der har ligget på den østre side af JannerUp kirkegård, og hvoraf gravkammeret, omsat med kampesten og fod langt, for få år siden endnu var at se. R. H. K.
Ved Ørevadgården ved Haraldsted sø, hvor de gamle slotsruiner ligger, har forhen stået et slot, men det forgik, fordi fruen, som beboede det, i sin ugudelighed tog en jomfru i favn. I søen kan man endnu i stille klart vejr se hele slottet. jørg. hansen.
Brandholm Gård har i gamle Dage været beboet af en Sysselkonge navnlig Vrol, hvilken skal være begraven i en Høi uden for Gården, som endnu hedder Vrol Høj. Samme fortælles at have i et Feltslag på Sandfuldbjærg overvundet en anden Konge Mizar, hvilken skal være begraven i en Høj på bemældte Bjærg, kaldet Mizars Hoj. Pontoppidans Danske Atlas. Beboerne...
Hune Sogn er jo meget medtaget af Sandflugt, men der lever Sagn om, at det en Gang har været et stærkt bebygget Sogn. Således skal der i Middelalderen have været syv Gårde, beboede af Adel. Jeg har hørt sige, at der i en eller anden Bog skal stå anført, at der ved Hune Kirke mødte syv adelige Karme. Hune S., Hvetbo H. Chr. Klitgård.
Før den sorte pest har hele Morsland været beboet, men så døde folk ud, sådan at der blev én stor hede. At den har været beboet, kan sees af, at agrene og renene kan kjendes, hvor der er noget jan-n jord. 1 den hede stoder fire sogneskjel sammen ved Kløvenhøj. Peder Skriver.
To søstre ejede en herregård, men den ældste beboede den, for hun var jo stamherre. Den yngste var ikke gift, og så forlangte hun af søsteren at få et stykke jord til havejord. Det nægtede hun, og så kjøbte den yngste Havrum og byggede sig der et slot. Derefter skrev hun til søsteren, at nu havde hun fået Haverum. kristen skovgård, kakvhave.
Vrejlev kirke skulde have været bygget et par hundrede favne længere oster, end den nu står; men . . . revet ned . . . Det var nær ved tvende høje, som var beboede af troldfolk, og så mente de, at når de forstyrrede arbejdet, kunde de blive fri for den klemren. Så blev kirken flyttet hen på sin nuværende plads, og troldene måtte da flytte deres vej....
Slige plantebede fandtes de fleste steder. Farnjj skole, som jeg beboede i 8 år, var lige før min ankomst bygget på et stykke jord, der var brugt som plantebede af gårdmændene og nu blev udlagt til skolens byggeplads og have. E. T. Kr.
Brandholm har en Gang været beboet af en Sysselkonge. Om Brandholm Gård er en Tradition, at den i gamle Dage har været beboet af Kong Vrold, hvilken skal være begraven i en Høj syd for Gården; som endnu kaldes Vroldhøj. Samme fortælles at have i et Feltslag på Sandfuldbjærg overvundet en anden Konge Mizar, hvilken skal være begraven i en Høj på bemældte...
På Fonsskov ligger en Gård, som hedder Tonnæs. Det er ikke mange År siden, der var 3 Gårde af det Navn. Efter hvad der er fortalt mig, skal Tønnæsgård være det første Sted på Halvøen, som blev beboet, og det skete på Knud den Helliges Tid. Den Mand, som dræbte Kongen, flygtede nemlig der ud. Han hed Tønne eller Tønning og skal da have givet Næsset Navn....
På Selde Remmer lå der forhen en ældgammel Gård, der i Syttenhundrerne har været beboet af én eller flere gamle Degne, blandt andre Degnen Mørk. En Aften i Mørkningen kom en Mand der forbi, og han så' da en underlig Skiveise komme farende ud gjennem Porten og så forsvinde lige for hans Øjne. Næste År blev Gården flyttet op, hvor den nu ligger. (Efter E....
Det var i den Tid, de holdt Legestuer her på Egnen, da gik de unge Folk her fra Martofte til Snabe og skulde lege Jul. Så førte der en Sti forbi Moreshøj (de gamle sagde for Resten Moerhøj), hvor Jættestuen er i. Folk på Egnen troede, at den var beboet af Bjærgfolk, og da nu de unge gik forbi Højen, så var der én af Kådhed og råbte til dem der inde, om...
Den tid jeg tjente hos præsten i H., tjente min broder der også. En dag sagde han til mig: "Præsten har så mange skjønne æbler i sin have, men han er så karrig, at han ikke under sine folk nogle af dem. Jeg og en anden karl har derfor besluttet at gå der hen i nat og tage os nogle." Jeg rådede ham derfra, men han blev ved sit forsæt. Morgenen derpå...
Ved den såkaldte Ærbo-smedens ved Trunderup dong sees enduu en jordbauke, som for ikke få år siden skal have været et stående jordhus, der var beboet af en mand og en kone, som skal have været i familie med de samtidige herskaber på Lykkesholm, og som da havde givet dem den lod, hvorpå de græssede deres kreaturer, og som aldrig blev pløjet. Siden, da de...
Røverslottet var så højt, at når de stod der oppe og så dem om, kunde de se, når folk i Ålborg trak deres køer ud på marken. Det var beboet af røvere, men så kom dronning Margrete og lagde det øde. Der er en høj øst for slottet, som kaldes Dronninghøj, og der holdt hun til hest oppe, mens hendes krigsfolk stormede slottet. Andre siger, at hun holdt på...
DaoPer Ipsen beboede Tyrrestrup, skal den have ligget oppe på As mark i et stort kjær, Eskjær. For resten kan en se, at det har været pøl og morads forhen. Der er et væld endnu rundt omkring, men det er da opdyrket det meste af det, den gang var det helt utilgjængeligt. Der er spor af en vej der ud til, som er fyldt op, og de har brækket mange sten op...
Ålegård har fordum været beboet først af bønder og siden af adelspersoner, og haver derfor hidindtil nydt frihed som sædegårdene. Den haver sin endel mark, særlig eng, endels kjær og uddrift og tilhører nu velb. frue Anne Helvig Gyldenstjern si". Jørgen Marsviins, frue Helle Urne si. Morten Skinkels og velb. Otte Marsvin, og besiddes nu af velb. frue...
I ældgamle dage var vort land beboet af meget store kjæmper. Da kom de små folk, vore forfædre, ind i landet og gav sig til at dyrke jorden. De var så små i forhold til kjæmperne, at en kjæmpekvinde en gang tog en mand med hele hans befordring i sit forklæde. karen marie rasmussen, linde.
En stor høj, Navrbjcerg, der ligger på Skjensved mark, har i gamle dage været beboet af underjordiske, og visse aftener såes et lys at skinne op af et hul i toppen på højen. I dette hul havde en dreng i kådhed hældt vand, og straks kom en krumbojet kjærling op af højen og slog drengen med en kjæp, så han tabte mælet, men der var i deu tid en præst i...
I den nederste gård i Udby, der beboedes af Mads Udby, havde bjærgfolkene deres gang. De boede i en lang bakke, der var' lige bag ved gården, og så kom de op i en kobås, hvor de brækkede hul og gik omkring i hele gården og lånte folkenes sager, mel og gryn m. m. De vidste godt af dem at sige og var gode venner med dem, og de kom da også al tid tilbage...
