I det sydlige Jylland, mellem Eibe og Varde, havdG man i min barndom folgende skik. Julemorgen stod husfaderen op meget tidlig og tændte lys, kaldte på alle børnene, så de blev vågne, men dog blev i deres senge, gik så hen og lukkede alle dørene op lige ud til gården og sagde, idet han lukkede yderdøren op: Kjære jul, kom herind! Når han atter kom ind,...
I Ugilt og Tårs sogne ligger nogle hoje, Ilbjcerge kaldet. I den storste hoj, StueJwj (Stowvvhoj), rugede en drage over en stor skat. Denne vilde folk jo gjærne have fat i, og en gang vilde da tolv stærke karle prøve at hente skatten op. Det skulde ske torsdag ved midnatstid og under dyb tavshed. De grov første og anden torsdag aften uden at finde noget,...
IRåbjærg sogn, langt imod nord, læ i gammel tid herregården Gårdbo med sine volde og grave. Den ejedes til sin tid af en ridder, som førte et vildt liv med ligestemtc jævnlige. En gang havde han et stort jagtselskab samlet hos sig, og da de efter endt jagt havde levet højt med mad og drikke, vilde de ret have noget at le ad og klædte så et svin i den...
På en mands mark i Øster-Lindet var noget, der kaldtes æ Præsttoft. Det var i der vestre ende af marken. Der har folk i min barndom været bange for at gå, for der gik en præst uden hoved. Han gik naturligvis igjen. kjøbenhoved.
Ved Knudshoved er der en hellig Kilde. Nu er den næsten skreden sammen, men i min Barndom lå der mange Potteskår ved den. Dripkjelde er på Mjelbyhoved i Lovns Sogn. Lovns S., Gislum H. Mette Katrine Bolette Jensen, Mogenstrup.
Ved Borsholm i Tikjøb stod i min Barndom en Kjæmpehøj, der kaldtes Munkehøj, den stod hver Juleaften på Ildstøtter. Nu er den udgravet og omtrent jævnet. J. P. Jørgensen, Hedsbjærg.
Om en sig ved Grønmarksbakken, hvor vejen til Tisted går forbi, kan jeg huske, man i min barndom sagde, at her en gang var væltet en mand ned med vognen fuld af penge, og de var aldrig kommet op senere. Siden den tid har der altid været rækværk langs vejen, hvor sigen ligger lige ved. a. h. schade.
En gammel mand her i Sillestrup fortæller, at han i sin barndom hørte af meget gamle folk, at der en gang skal have været så stor vandmangel her på Falster, at folk måtte kjøre til Maribo sø på Lolland efter vand. karen toxværd, sillestrup.
Der stod en kjæmpe på Alstrup kjæmpegrav og kastede sten efter Klintbakken i Uldbjærg i nærheden af Virksund. Der ligger også nogle store sten under den bakke. Kjæmpen på Alstrup hede er nu begravet i Kjæmpegraven. Så stod der også en kjæmpe på Klintbakken og kastede efter Alstrup, og i min barndom lå der også mange store sten i Alstrup kjær på et sted,...
Den lille væsel Bruden skal ved at blæse kunne bevirke, at mennesker svulmer op. Dette var i egnen om Præstø en almindelig tro i min barndom. Chr. Weiss.
Peder Sejersen fra Lægind har fortalt mig, at han meget godt kan huske, at han i sin barndom har set ellefolk have linned på bleg ude på en høj, der fandtes tæt ved hans faders gård i Or ding. A. H. Schade.
De havde en byfoged i Hjørring, som hed Kofod, han havde tilsagt sognefogden i Ugilt K listen Pedersen til at møde ved Ilbro, for der var noget galt med broen, som de skulde have efterset. Byfogden kom først og ventede så en tid på sognefogden. Til sidst blev han lynende gal, for det han skulde sidde der og vente med befordringen. Imidlertid kom...
da.etk.JAT_05_0_00435
Der var en gammel gårdmandskone i Skallerup, det var nu egentlig T. Kr. Kristensens bedstemoder, hun fik sig lavet nogle kroge ved bysmeden til at sy i hendes livstykke, og der hængte hun noget fetalli, som hun vilde have smuglet ind i Hjørring, og som egentlig skulde fortoldes. Det hang altså under skjørtet, og hun mente altså på den måde at kunne få...
I mit hjem kan a huske, vi brugte at brænde brændevin. Det var jo forbudt, og vi skulde passe så nøje på. at betjentene ikke kom over os og tog os ved det. Så kom der en mand til vinduet om natten og sagde, at betjentene de kom og skulde se efter, for der var nogle, der havde mældt os. A er jo fra Nørre-molle, og så havde vi anbragt tojet i en kjælder...
For en 70 år siden var der en præst i Sønder-Harritslev, der hed Weise. Han havde en avlskarl, der tillige var kusk for ham og var noget betroet. Når han så kom til Hjørring, skulde han jo forrette ærender for præsten. En gang gav han ham det bud med, at han skulde gå ind til Steffen Hattemager, det var den eneste hattemager der var i Hjørring i de...
Der tjente en karl ved Jens Madsen i Hundelev, o han så ikke ud til at være rigtig sløv. Han skulde gå og pass kreaturerne om efteråret i kjæret, og da han kom hjem med dem om aftenen, så manglede der en ko. Hans husbond spørgei ham så efter, hvor den rode ko var bleven -if. Ja, hun var gået i bløde i en vældgunge, og den gang a kom til hende så trykte...
Det har været skik her ved bryllup, at når gjæsterne havde spist, så skulde de alle gå hen og kysse bruden og sige tak for mad. Det var helt almindelig, og ved barnedåb skulde de kysse den, der bar barnet, De blev beværtede med kjodsuppe og kjod, dernæst bygsuypo og fisk. Til en forsamling blev der altid givet fon, der som regol bestod af en kop smør, et...
Ser man om foråret første gang: storken stå og viben flyww, sædmani gå og ploven dryww, får man et godt og heldigt år. Fru Høeg-Høyer.
Horer man storken knebre, før man ser den, bliver man sladderagtig. Ser man den stående, skal man blive hjemme. Fru Iløeg-Høyer.
