Byfoged Skjønning i Lemvig var så stærk. Han kom til en rebslåer på Lemvig marked og sagde: De hammelrebe duer ikke.u Jo. siger han, hvis han kunde slå dem i stykker, så måtte han få æ hele læs. Så tog Skjønning også ved og rykkede dem i stykker. Byfogden og Ole Damgård i Lem de havde sat på, at de skulde flytte ovret af et hus, og hvem der kunde holde...
Lærer Søgård Pedersen i Nissum, hans bedstemoder hed Maren Qrummesgård, og hun var meget klog. De havde en gang en karl, der hed Jep Kåeg, men han boede ikke i gården, for han var gift. Så en aften fyldte han en 4 skp. rug i en sæk og stak det til side i en krog ude i laden. Der kommer en dreng, som tjente der, ind og siger til Maren: »Hør, madmo'r,...
Frugtsommelige koner går igjen. De kommer pilkende efter deres saks og nål og tråd, når man ikke giver dem det med i graven. I min barndom traf det, at en herremandsfrue på Gudum kloster en dag faldt om på en gravsten og slog sig på sit knæ eller ben, og det blev hendes død. Men da hun var højfrugtsommelig, fik hun lærred og saks o. s. v. med sig i...
På en mands mark i Øster-Lindet var noget, der kaldtes æ Præsttoft. Det var i der vestre ende af marken. Der har folk i min barndom været bange for at gå, for der gik en præst uden hoved. Han gik naturligvis igjen. kjøbenhoved.
Ved Knudshoved er der en hellig Kilde. Nu er den næsten skreden sammen, men i min Barndom lå der mange Potteskår ved den. Dripkjelde er på Mjelbyhoved i Lovns Sogn. Lovns S., Gislum H. Mette Katrine Bolette Jensen, Mogenstrup.
Ved Borsholm i Tikjøb stod i min Barndom en Kjæmpehøj, der kaldtes Munkehøj, den stod hver Juleaften på Ildstøtter. Nu er den udgravet og omtrent jævnet. J. P. Jørgensen, Hedsbjærg.
Om en sig ved Grønmarksbakken, hvor vejen til Tisted går forbi, kan jeg huske, man i min barndom sagde, at her en gang var væltet en mand ned med vognen fuld af penge, og de var aldrig kommet op senere. Siden den tid har der altid været rækværk langs vejen, hvor sigen ligger lige ved. a. h. schade.
En gammel mand her i Sillestrup fortæller, at han i sin barndom hørte af meget gamle folk, at der en gang skal have været så stor vandmangel her på Falster, at folk måtte kjøre til Maribo sø på Lolland efter vand. karen toxværd, sillestrup.
Der stod en kjæmpe på Alstrup kjæmpegrav og kastede sten efter Klintbakken i Uldbjærg i nærheden af Virksund. Der ligger også nogle store sten under den bakke. Kjæmpen på Alstrup hede er nu begravet i Kjæmpegraven. Så stod der også en kjæmpe på Klintbakken og kastede efter Alstrup, og i min barndom lå der også mange store sten i Alstrup kjær på et sted,...
Den lille væsel Bruden skal ved at blæse kunne bevirke, at mennesker svulmer op. Dette var i egnen om Præstø en almindelig tro i min barndom. Chr. Weiss.
Peder Sejersen fra Lægind har fortalt mig, at han meget godt kan huske, at han i sin barndom har set ellefolk have linned på bleg ude på en høj, der fandtes tæt ved hans faders gård i Or ding. A. H. Schade.
Min moder og fader var fra Hornshøj i Gudum. Når lyset om aftenen blev slukket, sagde de altid: Krist, lys for os. Lærer Sø, Gudum.
da.etk.JAT_06_0_00760
Dem, der er undfanget i en kobås, de kommer til at tygge drøv. Lærer Søe, Gudum.
Når man finder det første lærkeæg om foråret, skal man drikke det, så bliver man god til at synge. Lærer Søe, G.
Henne i en gård i Fabjærg var nogle drenge, der en tid om sommeren badede dem i en mærgelgrav tæt ved gården. De må da være blevne stukne af hingæster (o: hestebremser) for de fik vårbylde ligesom køerne til næste forår. Søe, Gudum.
St Peders dag da parres faglene. Før lever de i flokke, men fra den tid lever de parvis. Lærer Søe, Gudum.
En mand i Møborg satte et neg ud til et hnshjørne Kjørmis dag, og når det så blæste sa stærkt, at det kunde blæse det om, var han godt tilfreds. Han havde en karl en gang, der gjorde ham den tjeneste at rive det om for ham. Søe, Guduin.
Når det sætter tordenen ud i Vesterhavet, påstår de gamle, at den kommer igjen inden (eller om) tre dage. Lærer Søe, Gudum.
da.etk.JAT_01_0_00442
En bornholmsk lærer var en ivrig fisker. Så en dag i sommertiden var han også ude, men det blev vestenvind, og han kunde ikke komme i land. Det var nu meget uheldigt, da han skulde i kirken til et bryllup. Efter den største anstrængelse nåede han dog at komme i land og kommer op til kirken, hvor præsten og brudefølget var komne og stod og ventede på ham....
