205 datasets found
Danish Keywords: barndom Place of Narration: Hjørring
Storken stå og viben flyv', så skal man hjemme blyv'. Ser man storken flyve, skal man ud at rejse. Fru Høeg-Høyer.
da.etk.JAT_03_0_01149
Går man vild på en vandring, skal man vende sit forklæde - manden sin trøje — og dreje sig tre gange avet om, så linder man sig straks til rette. Fro Høeg-Høver.
da.etk.JAT_03_0_00327
De æ måest mæ si kålld åest. Kuthr. Høeg Høyer.
da.etk.JAT_01_0_00844
Tala trænder, Gregorius slår i, Benediktus skærer ræven ned d. v. s. som vejret er Tala dag, skal det vedvare til Benediktus, da dot skifter. Kathrine Høeg-Høyer.
da.etk.JAT_01_0_00673
Der gik en gang om natten en spillemand fra et gilde i Bjærgby nord for Hjørring til sit hjem i Bagterp syd for Hjørring. Da han var i nærheden af Bagterp, hørte han ulve tude og mærkede, at en flok fulgte hans spor. Han søgte ind over markerne, men ulvene nåede ham snart, og han troede sig fortabt. Da stod han for en dyb groft; der kastede han sig ned...
da.etk.JAH_01_0_00322
For en 30 År siden var der også noget galt i et Plus i Tornby. Ilden røg ud af Skorstenen om Natten, og det så helt uhyggeligt ud. Folk troede, det var Hegseri, og var bange for at komme der forbi ved Nattetid. Købmand T. Kr. Kristensen, Hjørring. Tornby S., Vennebjærg H.
da.etk.DSnr_06_0_00708
Der var en Skrædder nede i Sindal, hans Kone havde en Kjæreste, og så var Manden jo i Vejen for dem. Det blev da lavet sådan, at han kunde ikke være i Fred nogen Steder. Når han sad på Værkstedet og arbejdede, så vilde Værktøjet søge ham, og både Sagse og Nåle vendte sig imod ham for at gjøre ham ondt. Værktojet var kort sagt færdig at tage Livet af ham,...
Et Par Naboer i Skallerup lå i Klammeri med hinanden, og så forhegsede de hinandens Kreaturer. Den ene fik den andens Gris til at bej se, og den løb med Halen i Vejret så længe, indtil den løb Livet af sig. Købmand T. Kr. Kristensen, Hjørring. Skallerup S., Vennebjærg H.
Det var det År, a gik til Præst, da bliver det galt i Gården Stejlbjærg, sådan om Efteråret efter at Køerne var bunden ind. De kunde ikke få Smør, og så troede de jo, det skyldtes Foderet. Der var ikke så lidt Mælk, men der kunde aldrig blive Smør, ihvor længe de kjærnede, og til sidst stod det helt som ud af Kjærnen, når de havde kjærnet allerlængst,...
da.etk.DSnr_06_0_00580
Der var to Gårde, der lå tæt op ad hinanden. På det ene Sted var det sådan bovne Folk, men for de andre var det så småt og så dårligt. De mist bestandig af deres bedste Køer og bedste Øg og havde altid sådant Uheld. Så havde de fattige Folk en Tjenestekarl, og han siger en Aften: »Nu vil a flytte herfra, a vil væk en Smule.« Der var ingen, der fik at...
da.etk.DSnr_06_0_00568
En stor Gårdmandskone siger til hendes Tjenestepige på St. Hans Aften: »Vil du ikke med ud at kjøre i Aften?« Det sagde Pigen jo ja til. Så kommer der en lukket Vogn og holder for Døren sådan ud på Aftenen, og de sætter dem da op både Konen og Pigen, og de kjorer. Da de havde kjørt noget, så bliver Pigen lige godt forskrækket, hun syntes ikke ret om den...
For to tre Menneskealdre siden strandede et stort Skib ved Lønstrup. Der kom en Masse Rotter i Land derfra, og de slog dem ned i et Pakhus ved Stranden og gjorde dem til Gode med de Varer, som gjemtes der. Kjøbmanden blev kjed af de Gjæster og sendte Bud efter en klog Mand, som skulde fordrive dem. Han skrev på Døren: Malardus befaler, at Rotter og Mus...
da.etk.DSnr_06_0_00450
Når der var indhøstet, skulde der en klog Mand til at bevare Kornet for Musene og binde dem. Der blev sat 3 Neg på en bestemt Måde, og det var jo de første, der kom i Laden. Der blev vel også nok brugt en Formular, men den måtte jo ingen høre. Da kom Musene ikke længere end til de tre Neg, som blev fuldstændig opædt. Andre brugte at sætte en Tønde ned,...
da.etk.DSnr_06_0_00449
Anders Præstegård boede i Hovsirup i Tårs. Han havde en Dag været til Auktion et Sted tillige med nogle flere, det var en halv Mils Vej derfra, og der havde han kjøbt noget, det var en Kurv med noget Ragelse i, og så var der også nogle Papirer og nogle Bøger. Da han gik fra Auktionen, havde han nogle af hans Kammerater med, for han vilde godt give dem en...
da.etk.DSnr_06_0_00411
Hals Præst kunde holde en Præken efter hvad Præst, det skulde være, og det var også lige så akkurat. Det Præstnavn fik han ved, han sådan kunde præke. Nok er det, dygtig var han, og aldrig en hørte, han gjorde Fortræd nogen Stedens, men en sære Person var det jo at se på og så så flov og grim i hans Mund, så en kunde næsten ikke være bekjendt at snakke...
Der er en Gård i Astrup, de kalder Skoven. Der havde de en Søn, og det var i de Tider, da Børnekopperne grasserede så stærkt mange Steder. Sønnen var nu så dygtig til Jagten, og der var tit Jagt i Skovene der omkring. Når de så var ude på Klapjagt, så havde han altid Held med sig, og alt det, han pegte på, det faldt. Men så får han Kopperne, og de var jo...
Jørgen Kiel, der havde været Bedstekarl på Selstrup i mange År, han blev også ved at gå der, da han blev gammel, og så gik han og hjalp til med et og andet. Så havde de Murer, og han skulde være Håndlanger. Murerne skulde til at mure en Væg op, der var falden ned, og så siger han til Mureren: Det kan ikke hjælpe, du murer den Væg op, for den er nede...
da.etk.DSnr_06_0_00126
En Formular al bruge, når man vil kalde Fanden til sig. »Jeg dig maner og beder ved Hellig-Gjertrud og Sant Sveder, Danske Sagn. VI. 4 at du dig her indfinder uden Ophold og Hinder med Sving og med Spring i Dyrs Skikkelse at gå omkring, men ikke uden for denne Ring.« Så kommer Fanden i Lignelse af en sort Hund eller en Kat eller Galt eller Hare. Opt. af...
da.etk.DSnr_06_0_00120
Lars Skibsby var født i Skibsby, og hans Kone var også en almindelig Bondekone fra Knudstrup. De var fattige til at begynde med, og så satte de dem ned i Hjørring som Handelsfolk og blev ved at have det småt en Tid. Hendes Forældre bagte Brød og tog ind til dem med. Så kom han til at handle på Norge, og det gik nok ikke altid så rele, i alt Fald blev han...
For omtrent 60 År siden kunde man i enkelte Nætter høre i Gården Rogntved i Ugilt, at Hakkelsekisten blev brugt på Loen. Der blev skåret med de bestemte taktfaste Slag, som tydelig hørtes, hvorimod man ikke bestemt kunde høre, at Kniven gik igjennem Foderet. Når Hakkelsekniven blev taget af Kisten om Aftenen, eller den stilledes bagved Sagsens...
da.etk.DSnr_05_0_01045