Om en sig ved Grønmarksbakken, hvor vejen til Tisted går forbi, kan jeg huske, man i min barndom sagde, at her en gang var væltet en mand ned med vognen fuld af penge, og de var aldrig kommet op senere. Siden den tid har der altid været rækværk langs vejen, hvor sigen ligger lige ved. a. h. schade.
Peder Sejersen fra Lægind har fortalt mig, at han meget godt kan huske, at han i sin barndom har set ellefolk have linned på bleg ude på en høj, der fandtes tæt ved hans faders gård i Or ding. A. H. Schade.
På en mands mark i Øster-Lindet var noget, der kaldtes æ Præsttoft. Det var i der vestre ende af marken. Der har folk i min barndom været bange for at gå, for der gik en præst uden hoved. Han gik naturligvis igjen. kjøbenhoved.
To personer spiste fisk, og den ene sagde til den anden: Giv mig to af dine, så har jeg lige så mange som du. Nej, giv du mig to af dine, så har jeg dobbelt så mange som du. Hvor mange havde hver? 10 og 14.
To Svenskere søgte efter kul i Flade bakker for en to år siden. De gravede sig et stykke ind i de nordlige bakker fra fjorden af, men de fandt ikke noget. A. H. Schade. Til 2. Handel og skibsfart.
Guldsmed, guldsmed, du gjæveste fowl, flyv op te Wåhærr i din blommede kjowl å hæls ham fræ mæ å wå præst å wå dæjn, at i morgen vil vi hverken ha' blæst eller regn men godtvejr, godtvejr, godtvejr! Istemmes af Morsø's piger aftenen for der er krammarked i Nykjobing. I Vester-Han herred siger de: Marrihøn'. A. Sch.
Bojler å gilder de ær de helst a vild', harre å plåww kommer alder i mi håww, Sffeeb å tæmm vel a så gjår fåglæmm. C. Sch.
Når viben gjør æg i kjau-, bliver sommeren tor; på højt lnnd, bliver sommeren våd. C. Schade.
Er storken hvid...... Det slår dog ofte fejl f. eks. 1805. Storken var hvid, sommeren våd. C. S.
Det skal betyde en god lykke at se først om foråret: En flyvend' vib' og en drivend' plov og en standend' stork og en hvid ålam og en mårføl og en løbend strandskad'. C.Sch.
Det vand, hvormed et barn er døbt, skal slåes på en ren sten, for at barnet kan få rent hoved. I samme hensigt toes andre børns hoveder med dette vand. C. Schade.
Børn, som bar været i kirke til dåb, skal sove i kristentojet, hvilket derefter hænges op, ti så vil det blive roligt og godt. C. Schade.
da.etk.JAT_03_0_00863
Når gudmoderen vender sig fra præsten, og det er et pigebarn, må hun ikke vende sig om imod mandfolkene, så bliver barnet letfærdigt, C. Schade.
Når den, som holder barn over dåben, læser hvert ord efter præsten og holder det vel under bagen, skal det blive nemt til at læse. C. Schade.
Får barnet patten længe, skal det blive løsagtigt. C. Schade.
da.etk.JAT_03_0_00780
At, sole klæder på Kristi himmelfarts dag er godt for mol. Kommer der dug på linned st, Hans nat, skal det blive jordslået, C. Schade.
Når svalen kommer den sort1, så er vinteren bort'.
da.etk.JAT_01_0_01492
Nær du har kjøbt en ko, og du tror, den vil rende hen, skal du tage din kniv og lukke den halvt op, og så sætte den på skrævs over stalddøren, før hovedet går ind første gang. Bind så koen og tag din kniv stiltiende og put den i lommen, så får du ikke bebor at rende og lede. H. Schade.
Når det er mørkt og taget i juledage, skal man få en tør sommer, derfor siges: julemorke, sommertørke, c. Sch.
da.etk.JAT_01_0_00939
