98 datasets found
Danish Keywords: bane Place of Narration: Anholt
Den store sten, der står på Søren Nielsens mark nord for Bække, skal være trillet dertil. Den skal stå på banen endnu. niels jonsen, bække.
da.etk.DS_03_0_00293
Når bundene tuder slemt lige i luften, da siger man, at der snart bliver ildebrand (eller dødsfald). Marie P.
da.etk.JAT_03_0_01233
Galer banen i utide, varsler det ildløs. H. V. R.
da.etk.JAT_03_0_01232
Når hanen galer i forstuen, vil der den dag komme fremmede, og ligeså mange høns han har med sig derind, ligeså mange fremmede vil man få. Jeppe J., Knud Andersen, Nørbeg.
da.etk.JAT_03_0_01179
Nar hanen galer i gangen eller for duren, kommer der fremmede. N. Kr. Pedersen, Gr., P. K. M., M. Rosenkjær.
da.etk.JAT_03_0_01177
Mange har hørt Vare for, at der skal anlægges en Bane fra He og ud efter Torsted. De har hørt, hvordan der bliver rumsteret med Skinner og Sveller, og har set Tog kjøre der ud ad. Ryslinge Højskole. Jakob Jakobsen, He.
da.etk.DSnr_02_J_00323
Jens Krænsen i Trandum har ligget i hans Seng og både set og hørt Toget komme forbi hans Gård. Han kunde se Lysene og høre, det både rumlede og peb. Det må altså være Varsel for en Bane, der skal komme fra Skive og om ad Trandum. Lærer A. Mikkelsen, Haderup.
da.etk.DSnr_02_J_00322
Da Ingeniørerne stak Banen af her tæt øst for Velling Holdeplads, kom en gammel døv Mand, der hed Niels Høj, og råbte efter dem: »Det er ikke der! den skal gå længere til Nord!« for der havde han nemlig set Toget komme farende. De brød dem dog ikke om hans Snak. Men siden kom Banen alligevel til at gå der, som han vilde have den. E. Bruhn, Rybjærg.
da.etk.DSnr_02_J_00315
Min Fader boede her nede i Hjerm Gårde. Vi havde en gammel Kridekarl, der arbejdede for min Fader i Kridegraven, han kom hjem en Aften og fortalte, te det var ikke til at være i Graven, for nu kom æ gloende Kareter kjørende gjennem den, og Ilden stod ud af dem. Der var ingen, der tog efter hans Snak. Men lige på det Sted, hvor han der arbejdede, der går...
da.etk.DSnr_02_J_00314
På Pulpituret i Hundborg Kirke er malet 8 Scener af Lidelseshistorien og oven over står: »Til denne lidels Staffering lood Her Olluf Veien bane, men den som Kunsten forestood, hand var Jens Jensen Trane.« 1708 d. 16 Sept. Hundborg S., Hundborg H.
da.etk.DSnr_03_0_00309
Klavs Johansen i Gredstedbro stod en Aften oppe ved Gården og hørte sådan Klagen og Jamren nede under Broen. Han tænkte, det var et Varsel for, at Broen, som Banen går over, skal gå i Stykker, og Toget forulykkes en Gang. N.-Fardrup.
da.etk.DSnr_02_J_00353
Kirsten Mortensen, der boede her ovre i æ Kjær, hun så' så mange Lys om Aftenen, Lys og Lys og Lys hele Vejen hen ad Kjæret. Hun kunde ikke vide, hvad det var for Lys, sagde hun. Det var jo Lys for Jærnbanen, hun så', og hun fortalte mig det, længe før Jærnbanen fra Tørring til Horsens blev anlagt. Maren Jensen Kjær, Ølholm.
Æ Skjern Skrædder kunde se alt muligt. Han fortalte en Gang, at han havde set nogle i sære Uniformer gå hen over Kvembjærg Bakker med Pæle, og sådan noget sært komme farende derhen over. De mente, det var Østerrigere og Russere. Men det blev alligevel Ingeniørerne med røde Jakker, der kom (for at lægge Banen an?) Mads Sorensen Degnebol, Lem.
da.etk.DSnr_02_J_00316
Gamle Visti Peder har set Wåårstawn for Jærnbanen henne på Gammelmark. Sådan kaldes det Mark, der er vesten for Banken, hvor den nye Skole nu bliver bygget. Det er opdyrket Hede, der i sin Tid har hørt til Overby, men i gammel Tid må det have været opdyrket, siden det kaldes Gammelmark. Nu for nylig er det bleven bestemt, at der skal anlægges en Bane fra...
da.etk.DSnr_02_J_00302
For at fri baruet for tandpine kan man skjære en ridse i kammen på en levende bane og smøre barnets tandkjød med blodet. F. Wennerwald.
da.etk.DS_04_0_02140
En gammel mand fra Tøndering, der bed Per Sig, havde en aften været oster ude at gå, og kom igjennem nogle lavninger. Der horte han sådan underlig fløjten og skrairen, og han blev halvt forskrækket. Da han kom hjem, sa^de han: «Nu får vi krig, for a har hørt varsel for fjenderne, det var snart ligesom i 1864, da artilleriet kjorte.» Det blev dog ikke...
da.etk.DS_02_J_00306
Råbarre viud : god vind: falde til fjennd: fedme; stummer: larme; stui over en bog: hænge over en bog; trippel og regent: travlhed; hakkekylling: mistebarn; det faldt hen i godt vejr: hk en god ende; gui: barn: hædeles: helvede; landbrænnd ; strandbredden; elske vallend : sejle tæt ved land ; stuuf: snuble; skurre: kjøre rask; troldmorki.de gamle sagde...
da.etk.JAT_06_0_01069
Deres sygdomme, bryst- og lungesyge samt kolden, pådrog de dem ved at gå barfodede. Brændevin med peber eller peberrod var godt mod forkuldrelse. En historie herom. Sorren havde ligget syg længe. Hans kone og andre kvinder havde givet ham ind, alt hvad de vidste, men han blev stedse dårligere, benene kladrede i ham, og han matte vendes i et lagen. Så kom...
da.etk.JAT_05_0_00149
Der var mange hylder før, og hvldethe var almindelig. Blomsten skulde plukkes st. hansaften. Man brugte pilebladsthe (de lange smalle pileblade blev turrede og både lignede og smagte som den bedste kinesiske the, siger de gamle). Enebærthe og peberrodsthe var mest som medicin. Bukkeblade kogtes der også the af, men de brugtes også sammen med...
da.etk.JAT_05_0_00148
I herskabets jagt var der sat et ben af en svane. Når der vilde blive uvejr, kom svanen og satte sig på pumpen og slog med vingerne. Ligeledes sattes der et ben af en fugl i en båd, når den blev bygget. Siden nøjedes man med at sætte stål og et stjålet søm i, som skulde være meget godt for sejlads. Anholt.
da.etk.JAT_03_0_01327