En skrædder, der syede et sted her i Linde for flere år siden, fortalte, at i gamle dage skulde der have huseret en roverbande ber i egnen, gjennem Hald kratogLundbjærg skov ogbelt over i Rugsø. De havde et bul osten for Lindbjærg skov, som de plejede at kaste folk i, efter at de havde udplyndret dem. En af roverne havde da fået fat i en pige og fået...
Podekonen fortæller: »A véd ikke, om Bendt-Ane var en heks, eller hvad hun var, men hun kunde da gjore ondt. Hun lavede det sådau med mig, te a blev så ringe, a kund' se gjennem mine hænder; ja, så ussel som a var. Så var det ham Niels Moller, Lamme-Elses mand, han havde bøgerne og kunde kurere for mange ting. Else kom op at se til mig en åg, så siger...
Om præsten Berg i Hem fortælles forvist, at han gik igjen. I krigens tid (1848) blev der, som bekjendt, samlet penge ind til soldaterne, og da også i Hem sogn af præsten og i Norup af sognefogden. Der kom skrivelse med tak fra soldaterne til alle sogne der omkring og særlig til præster og sognefogder, der havde forestået indsamlingen; og der kom til alle...
Da en dag pastor Esmarch var her ude i Ringkjobing spørger en mand ham om, hvad den største bande var. Ja, dot véd jeg ikke, jeg siger nu Fanden slå mig, så kan de andre sige, hvad de vil. Fra Hvidbjærg-vesten-å fortælles, at en mand en dag kom ind på Tisted gjæstgivergård og spørger, om pastor Cognac ikke var her. Jo, her er jeg, så man ser, han...
da.etk.JAT_06_0_00638
Forældrene må ikke, hvis et af deres børn doer, opkalde det næste efter det eller blive ved at gjentage det samme navn, da hornene så vil blive ved at do. p. Jensen.
Der var en gammel mand her på egnen, som bildte sig ind, at han var noget bibellæst, og han sagde til min moder en gang, om hun vidste, hvad Adams anden kone hed. Så bandte hun ja, vidste hun så, for hun hed Kjesten Mosskovs. Hun kjendte jo en mand, der hed Adam, og han havde hans anden kone. Jens Kristensen, Ersted.
Der stod et lys på en høj. Karlen kastede en kniv ind i det, og så stod der en kjedel. Den gang de vilde tage den, siger den første karl, som han kunde bande, at han kunde ikke tage den. Dermed sank den ned i jorden. else marie pedersdattter, abildgård Inavtrup.
De yler, no ær ed da en fåle vel, siger man, nar luften er lummerhed og stille, som forud for et tordenvejr. En oeel kaldes en kortvarig, stærk regnbyge, og bygevejr kaldes æælvejr. Om hønsene i fældetiden siges, at de går i haren. Men har nogen været rigtig vred og hidsig og brugt store ord, har jeg tit hørt sige om ham: A, han slåe sæ wal i...
En mand så en flok gjæs i hans kom. Nå, dot er jer, I tyve! sagde han. Nej, vi er ikke tyve, så skuld' vi a wåt lisse manne te å halt så manne te å en gås å en gasse å en hal? Syv. Karen M. Rasmussen
Ærbødigst vi takke for gaven, I gav, den tager vi alle med glæde, og skjænker os noget af hjærtet så brav af flasken, som her er til stede. Nu vil vi omvende og sige farvel, farrel og hurra vil vi sige. K. M. R.
Sidder uglen og tuder på taget, vil der snart blive et lig i huset, K. M. Rasmussen, T. Kr., Rønslunde.
Mange holder ikke af ved en begravelse at sidde ved siden af ham, der kjorer ligvognen. En mand, der så en frugtsommelig kvinde sidde der, udbrjd: Den plads skulde hun ellers ikke have k&ft, og en anden, der er dårlig til gangs og derfor tit har taget til takke med den plads, får så mange skjænd for det af hans kone og døtre. K. M. R.
At drømme om en opredt seng betyder en god ven. K. M. Rasmussen.
Det er også godt at drømme om lynild, når man ser den i ovn eller ildsted; derimod betyder det trætte og fortræd, når man ser den som ildlys. K. M. E.
Det er godt at drømme om lueild, når det ikke er ild i huset. K. M. R.
da.etk.JAT_03_0_01435
At græde i Bøvse betyder noget godt. men at le det modsatte. K. M. R.
At drømme om børn er godt. K. M. 11.
da.etk.JAT_03_0_01392
Når en meldmad falder ned på den usmurte side, får vi godt vejr næste dag, på smørsiden det modsatte. Karen Marie Rasmussen. Regn.
Når der kommer fremmede om mandagen, kommer der fremmede hele ugen med på slæben. K. M. R.
da.etk.JAT_03_0_01161
