Der har været megen snak om at kjøre og ride baglænds. De gamle troede, at der kunde komme én op at ride eller kjøre med, og han vilde den anden vej, så når han kom op, var det for den ridende (eller kjørende), som om han red (kjørte) baglænds. A var en gang kjørende til bryllup med en mand fra Hviding, og vore koner var med. De tre af os mærkede...
Der skal have gået en præst fra Kristrup til Viborg domkirke i skikkelse af en sort hund. Da den kloge præst i Nørbeg en dag kjørte hjem fra Randers og kom til Klørup, hvor der er en stor dam, de kalder Klørup dam, der blev hestene forlæssede, de stønnede og pustede og kunde næsten ikke trække vognen frem. Kusken skulde da tage det højre baghjul af, og...
Der rider en mand uden hoved i Markdal i skjellet mellem Nørbeg og Rejstrup. Han rider der formoden*'ig fra markudskiftningens tid. knud andersen, nørbeg.
da.etk.DS_05_0_00197
En af pastor Sadolins formænd havde været i Randers og kjørte hjem. Da de kom her i byen, befalede han kusken at kjøre ned i præstegården, men stod selv af og gik ind gjennem haven. Så kom en hel del unge styrtende ud imod ham af en baglåge, og da han kom ind i bryggerset, stod der en pige bunden ved en øltonde, som hun havde været ved at tappe af til de...
Der er en stor jordvold ude i Nørbegs hede sydvest for byen og lige efter Hvidding, og på den jordvold, som nu kaldes Dosset, skal have boet en konge, der hed kong Have. Han skulde have haft hans tryggeste havn under Kragebjærg i Lejsten, hvor der nu er helt tort land. Der er al sandsynlighed for, at her har været sejlads, for en gammel mand, der gik og...
Det hele her skal have været begroet med skov, og stolperne til hovgårdens store lade skal være skovet på Lide bakke nordvest for byen, hvor der nu ikke er mindste spor af, at der har været skov. Der skal også ligge en bjælke her i kirken, som skal være skovet i Hviding krat, og der er endda også et vist sted betegnet, hvor den er groet. Det er på en...
Der er en holm, der kaldes Hvidæingholm. Det er en stor holm, der var helt omgiven af kjærmorads og tuer og udørk, og det er slet ikke hegnet. Alle de kreaturer, der blev gjent der ud om efteråret, de gik aldrig derfra, når de havde fået ligget der den første nat, så søgte de altid derud og lå der hver nat siden. Det var som et helt fristed der ude, og...
Norbeg skal en gang have været en enlig gård. Der er nogle gårde, de kalder Hovgården, og den skal da have været stamsædet. Hovgården her i Norbeg har ligget norden og osten i byen. Kristen Hovgårds og Kristen Baks gård er resterne af den, men nu er pladsen helt sløjfct, for begge gårdene er flyttede ud. Der var mange sagn fra den gård. Der fortaltes om...
Der skal have været en hellig kilde ved Vorning bro, og der er en jomfru bleven myrdet. Der var også en hellig kilde henne i Venning bakker. Den var så berømt, at folk langvejs fra har søgt efter den De kom st. Hans aften med deres børn, og vi kunde høre, de græd der nede, når de toede dem. Det er et godt stykke sønden og osten for byen. Der var lige...
Når én spændte fra og så smed puden sådan, at den kom til at vende avet (o: med svedsiden op ad), så skulde han spytte igjennem den, for han vendte den om, for hvis det ikke blev gjort, og én så krøb igjennem den pude, den blev til en varulv. Det kunde jo godt tænkes, at en dreng kunde få i sinde at gjore det. I forrige tider brugte de jo al tid pudetoj....
En aften a var i marken at flytte øgene, da horte a noget hvisle i luften. Så troede a, det var Woens jægere, og løb hjem, som om der var ild i mig. Knud Jorgensen, Norbeg.
Alle Bakkerne her har været beklædt med Skov, og det gamle Tommer i Kirkens Våbenhus er skovet i Mejlskov nord for Byen. Skovsleddet er lidt sønden for Byen og øst for Glistrupgård. Nordby S., Samsø. Knud Kormnåler, Nordby.
Min Moder tjente på Åstrup der vesten for Hjørring, og hun fortalte, at hun så, Bjærgfolkene havde deres Fade og Tallerkener ude at soles midt om Dagen der i Bakkerne nord for Hjørring. Frøken Thomsen, Sinddal.
En gammel Mand, der hed Kræn Skeg, han boede her norden for Dalen. Så var han en Aften gået her over til min Bedstefader, som boede i et Hus lige her vestenfor; for de gamle vil jo gjærne sidde og snakke. Da han gik hjem og vilde tværs over Dalen, da hørte han sådan et sært Spektakel der nede, det var for ham, som Bakkerne på begge Sider ligefrem vælt...
Der var Bjærgfolk i Høgdals Bakker mellem dette her og Serup, og min Moster, der boede der ovre i Vester-Skovgård, hun snakkede så meget om, at det kunde give det ene Smælder efter det andet der oppe i Bakkerne, så det kunde give Gjenlyd ovre i Skoven. Kirsten Marie Sørensdatter, Lemming.
Der var to mænd, der lå oppe i bakkerne og læste i deres boger. Det var Kristen Tørholm og Jens Nymark. A gik der og var høvre og hørte dem læse. Den ene sagde: »KomU og den anden: »Nu skal vi ikke læse mere«. Det var vel Fanden, de vilde læse til dem, for det var netop dem, der gik og forheksede alting her omkring. Dorte Lavstdatter, Hesselbakke.
Svenskerne stod ved Ålborg bakker, og de Danske på bakkerne ved Sundby, som kaldes Skandsebakkerne. Deskød over fjorden til hinanden, men da det ikke kunde blive til noget, trak Danskerne sig tilbage bag bakkerne, og dækkede der deres kanoner. Så snart Svenskerne så det, drog de over fjorden, men nu havde Danskerne fået dem i fælden og nedlagde hver en....
Nordvest for Nordby kirke i bakkerne er der store forskandsninger fra Engelskmændenes tid, og der er nogle vældige dito yderst ude på revet. Man kan se, hvor deres landgangssted har været. Pastor Meulengiacht, Onsbjærg.
Der var to kjæmper, den ene i Rødding og den anden i Balling. De slog sten efter hinanden. Den sten fra Balling sidder sast i bakkerne vest for Dåhkjær og sidder der endnu. Den anden ften slog Balling kirketårn ned. ane kirstine refsgård, rødding.
En pige, der tjente her ude til Kristen Bakkes i Norbeg, var fæstet sådan, at hun skulde have lov til at gå ud hver hojtidsaften. Det tog hendes moder i forord, at de ikke måtte holde hende inde. Så gik hun, når den tid var, og blev ude hendes tid, men hun sag de ingen ting om, hvad hun havde set. Karlen, vi havde, fortalte, at en gang, da han tjente i...
da.etk.DS_02_H_00278
