555 datasets found
Danish Keywords: bakke Place of Narration: Kværndrup Fyen
Tobakshøj ligger i Sønæerhå i Hassing herred og har fåt sit navn på følgende måde: For mange år siden gik en kræmmer fra by til by og falbød sine varer. En aften var det blevet ham for sent, og han foer vild mellem bakkerne, men da kom han til en høj, som havde en udgravning i den ene side, og vinden var tilfældigvis således, at der var ly i den side,...
da.etk.DS_03_0_00356
En morgen sidst i oktober 1871 var et par fiskere fra Nord-Salling længe for solopgang, men i stjærne- og måueklart vejr ved at ro over fra Kybe til Nykjobiny. De så da, at fra en kloft mellem bakkerne på Salling kom en hvid hest med sort hoved og med tre blå ryttere på ryggen. Disse red lige ud i vandet mod båden, der gik for sejl. «Hvad er det?» råbte...
da.etk.DS_02_J_00411
Ved Timgård har det alle tider været galt fat, der fortælles således om en hovedlos hest og en hovedløs hund, som vandrer i bakkerne tæt derved. Eu aften kom to mænd gående tæt forbi laden og hørte da tydelig en klagende stemme, som de var overtydet om ikke skyldtes et levende menneske. En aften kom en mand kjorende med lægen fra lxhtgkjobing, meu da han...
da.etk.DS_02_H_00143
I Skjoldborg i Tg havde de lavet gammel-ol. Men da de skulde til at tappe af tønden, var der ikke 61, men noget, der brumlede. Så kjorte de tønden ned i nogle bakker et stykke fra fjordbakkerne og grov den ned der. Det dyr, der var avlet i den tønde, skal vokse der og bryde ud og være så ualmindelig stort, når det kommer ud af fjordbakkerne, at det vil...
da.etk.DS_02_E_00215
Der er en bakke véd Jebjærg, der kaldes Lindkjcersbakke, og der var mange slanger og orme derpå, der iblandt én, de kaldte lindormen. Den kunde de ikke få fordreven. Så hitter de på at sætte ild på bakken med både skov og lyng, og manden, der stak ild på, han red runden om og gjorde det. Men han måtte ride så forfærdelig, for ormen havde nær taget ham....
da.etk.DS_02_E_00086
I Ginnerwp ved Krejbjærg er der så mange hoje, og der har for i dage været ellefolk. Min moders moder har fortalt, at de var så tyveblændte, man kunde høre dem komme om natten og øse op af dejnekarret i deres malmgryder, men når man slog kors på dejen, kunde de ikke tage det, og det gjorde man så og gjor endnu, men uden at tænke derved. En gang ellekonen...
da.etk.DS_02_A_00133
Det var i den tid, som landet var besat af deher bjærgfolk, da kommer der én til færgemanden ved Sallingsund og forlangede af ham at ro den hele nat fra Mors til Pine. Det gjorde han også, hans karle roede så uafladelig. Den gang han havde fået ham betalt for det, så tager han hans hat og sætter på den andens hoved, og da var bakkerne skyvlende fulde med...
En soldat, der var i tjeneste i Kjøbenhavn, blev permitteret, og så går han fra byen en eftermiddag og går lidt ud på Sjælland. Der møder han en ridende, og han spørger ham om, hvor han var fra. Ja, han var fra Mors i Nørrejylland. Så måtte han godt sidde op bag ved ham, og nu susede det og skred sådan temmelig rask, men ikke et ord havde de sammen nogen...
På den store Fjelkhige bakkes vestside, ligger nogle meget store sten. Om disse går følgende sagn. Det var ved juletid, og den fejredes på sædvanlig vis nede i Fjelkinge. Julebukken gik fra gård til gård og sang sine salmer og drejede julestjernen. Han fik da i sinde at gå 251 til den næste by nord på, og da han kommer forbi Fjelkinge bakke, ser han oven...
Længst mod syd i Gudhjem boede en familie, der havde mange børn, og de lob i gården og legede. Såkorn der en lille pige; som iugen kjendte, og legede med. Da konen gav sine egue børn uijnarna (o: midaftensmad), gav hun også den fremmede et lille stykke. Den lille pige kom så hver dag og legede med hornene og fik en lille bid, når de spiste. Men en gang...
da.etk.DS_01_0_00036
Det var en aften, en tjenestekarl og en husmand, der havde været nede at slå i engene imellem Tim og He, de gik og vilde hjem. Da kommer de op i en hulvej, hvor der havde ord for at gå spøgelser, og som de nu sådan går med deres holeer på nakken, så ser de også noget stort hvidt noget komme lige imod dem fra bakkerne. Karlen bliver bange og vil til at...
Galgebakkerne ligger et lille Stykke østen for Skrams Vej, og lige neden for til Øster er en Dam, der kaldes Galgedammen. Derfra og til Kollemorten Kro er lige akkurat en halv Mil. Svenskerne havde rejst en Galge på en af de Bakker, og der blev så de Soldater hængt op, som havde forsyndet sig. Dammen brugte de at vande deres Heste i. De skal selv have...
da.etk.DSnr_04_0_00139
En Mand, der var studekjorende, var en Dag kjort ned til Mørk Sø for at hente et Læs Lyng, som han i Forvejen havde slået på Skråningen af Bakkerne ned imod Soen. Det lå nu i Dynger og var færdig til at læsse på Vognen. Han havde hans Tjenestepige med sig, for at hun skulde lægge Lyngen på, og selv vilde han jo forke den op til hende på Vognen. De havde...
da.etk.DSnr_03_0_01149
Der boede en Mand ved Sundgården, han hed Rejmer. En Gang tog han til Kjøbenhavn, og så gik han på Kjøbenhavns Gader en Juleaften og ønskede, han var i Sundgården. Da stod der en bitte Mand ved ham og sagde, at når han vilde lade Færgen gå for ham hele Natten, når han kom hjem, så skulde han skaffe ham hjem den samme Aften. Det lovede han. Så tog han ham...
da.etk.DSnr_01_0_00887
Min fader tjente som færgekarl ved Vilsund, og han har fortalt om noget, som havde tildraget sig før hans tid. Færgemanden var en dag gået i kirke i Flade, og karlen var ikke til stede, så hans datter var ene hjemme. Så tager hun en bog, der stod henne på hylden, og læste i. Da hun havde læst lidt, kom der en stor mand ind, og han så noget grim ud, og...
Kræn Doktor tjente i Nibe vejrmølle, og så vilde han en aften til Dalsgård og besøge hans søster, som tjente der. Han gik over ved Gjelstrup stampemølle, og den gang han gik op ad Svinedal, kom der en sort én og fulgtes pænt med ham. Han sagde god-aften, men den sagde ingen ting. Nu havde han hørt fortælle, at når man satte sig og lod, som man var i...
da.etk.DS_05_0_02068
Omtrent en fjerdingvej syd for Trudsholm, på Kastbjærg byes mark, er der to kjæmpehøje, en meget stor og en noget mindre, ved siden af hinanden. Disse benævnes nu Oalgehøjene, og det fortælles, at en herremand på Trudsbolm der bar ladet sin kones broder hænge. Denne var af en eller anden grund bleven landsforvist, men bavde vovet sig tilbage til sine...
da.etk.DS_04_0_00572
Der var udsendt en Preusser af den danske regjering og skulde undersøge, om der var sølv- eller kulminer her. Han gik her på statens bekostning et par år og grov sig ind i bakkerne. Hulen kaldes endnu den preussiske hule, men man véd ikke længere, hvor den er, da fjorden ved højvande går derop og har skyllet mundingen efter, og så er der også skredet...
da.etk.DS_03_0_01859
Der kommer eu bitte mand ind til færgemanden ved Velsund sådan i mørkningen, om han ikke kunde få ham til at færge over for sig. Ja, hvad det var med? Det kunde han få at se, når de var færdige. Den bitte mand var med på hans overfart, og ham kunde han se, men ikke andet. Han skulde sige stop, når han ikke vilde have mere på færgen, for han vidste jo...
da.etk.DS_01_0_01367
Min bedstemoders moders soster gik og vogtede køer nede ved nogle bakker på Qalten mark. Så kom der nogle bjærgfolk ud og dandsede ved kanten af bakken. En af dem kom hen og tog ved hånden af heude og førte hende med hen til de andre, og så dandste de med hende så længe, til hun blev rent fortumlet, og tog hende til sidst ind i bakken. Næste dag ledte...
da.etk.DS_01_0_00904