Mette Overmølle i Randum har følgende fortælling efter sin moder, som boede henne i Oudum. Der i sognet, henne osten for var det nok, går der nogle lange dybe dale mellem høje bakker. Vor nabos datter gik der inde og passede på høvderne, og man vidste, hun havde samkvem med eliefolkene, der boede i højene. En dag, hendes fader gik og pløjede der ved...
Når Skuldelev bønder gik over bakkerne mellem Skuldelev og Østerby, så de tit bakken stå .på fire gloende pæle, og bjærgfolkene dandse der under. En kone sad Mortens afteu ene og kartede, efter at de andre var gåede i 6eng. Da kom ind ad døren en stor kjælling med et par karter under armen og sagde: "Skal jeg hjælpe dig ?" Konen turde ikke sige hende...
Som bekjendt har mange af klitbakkerne navne. Disse navne stammer som oftest fra gammel tid, en del af navnenes oprindelse kjender man, og jeg skal her meddele noget af det, jeg mindes derom. En bakke har navnet Russerbakken. Dette er dog ikke så ældgammelt, da det kommer af, at et russisk orlogsskib en gang strandede der og hele besætningen, 900 mand,...
Når en mand skulde have sin gård klinet, så samledes forud alle byens karle og begyndte at kjore ler sammen, for at tilberede det til kliningen. Kl. 2 til 3 om morgenen mødte pigerne i deres klinedragt med en strippe og en sæk; strippen til at tage leret i og sækken til at gjøre det vådt med. Pigerne blev nu løftede op på et lad (stillads), og så...
Min broder var skytte pa Rydhave. En aften siger hans husbond til ham : > Kan du skaffe mig en hjort i morgen? vi skal have fremmede en af de første dage. Han svarede ja og rejste af næste morgen ud i skoven og under bakkerne, hvor han vidste, hjorten havde sin gang. Så får han øje pa en ulv, der lå i ensleje; han tænkte forst, det var en ræv, men da...
Der var forhen en stor Sump, hvor nu Vogn Enge og Mansirup Mose er og Try Mose. I det Tidsrum var der Sejlads ind til Eskjær Bakker og Havneplads ved Eskjær Skov. Der er tre Indskjæringer i Bakkerne, den ene kaldes Møgelbjærg Havn, den anden den sorte Havn, og den tredje Plads den hvide Havn. Den første Mand, der boede der i Try Bakker, han hed Kristen...
Min søster var så stærk og rask, scm hun kunde være, til huu gik i hendes tiende år. Men så fik hun kighoste, og de var så strænge ved hende, te æ bløj gik ud af næse og mund. En dag kom hun trækkende hjem med koen, og så siger hun: »A véd ikke, hvordan det kan være, fåer, men da a trak forbi de sten ved Jørgen Bakkes kålgård, da fik a sådan et sting i...
En præst i Skorup kjørte en dag ad vejen sønden for Sminge. Da så de en stor blakket kalv, der løb alt hvad den kunde neden for bakkerne. Præsten befalede nu karlen at kjøre til, alt hvad remmer og tøj kunde holde, for at de kunde komme over Sminge Vasebro før kalven. Kalven var en gjenganger, og kom de først, var han fri for at mane den, så havde...
En dag kom der en bjærgmand ind til en kone og bad hende om at folge med ham .... Konen vægrede sig ved det og undskyldte sig så godt, hun kunde. Bjærgmanden vedblev at node hende, "ti," sagde han, "min kone er født af kristelige forældre, men blev af bjærgfolket forbyttet og bjærgtagen, den gang hun var spæd, og derfor kan kun en kristen kvinde forløse...
På bakkerne på den nordvestlige del af Fur ligger to høje, der kaldes Smecljehøjene. En gang hændte det sig, at en husmandskone fra Debel by stod og slog lyng i nærheden af disse høje. Da det så blev middag, lagde hun sig ved den ene høj for at tage sig en lille hvile, mens hun spiste sin meldmad. Hun hørte da til sin forskrækkelse, at det hamrede og...
På sin Vej fra Borre til Gurre færdes Kong Vollermand ad Landevejen efter Næstved. Det traf sig en mørk Efterårsnat, at en Bondekarl, der tjente i Vester-Egesborg og havde besøgt sin Kjæreste, der tjente i Kjøng, på Tilbagevejen derfra passerede Vejlebroen, og der mødte han et Uhyre, som de kaldte for en Gjødemo'r. (Nedenunder Vejlø Prædikestol sidder...
Det var osten før Tåbdrvp i Stepping sogn, der var for mange år siden en mand, som gjærne vildesvire og bande og spille kørt. Hau brugte stadig det mundheld: A tror, Fandeu rider mig. En dag var han ude at more sig med nogle kammerater, og det blev ud på natten, inden han kom hjem. Han var ridende, og hesten kom til at snuble lidt. Så brugte han sit...
I Nørby i Tved ved Tisted er der en gård, som kaldes Grobgård, og den ejedes af et par rige folk, som havde en eneste datter. Hun skulde nu giftes med én, som hun nødig vilde have. Trolovelsen blev holdt, og man var i færd med store forberedelser til brylluppet. Men et par dage før dette skulde holdes, hængte pigen sig. Hun blev begravet i al stilhed,...
I Tingbakkerne osten for Sinnerup by i Udby sogn var der i gamle dage en roverbande på 12 personer, og den plyndrede fjernt og nær, og var til stor plage. Gjærne var nogle af dem hjemme, men somme tider var de også alle borte. Så trængte de til en kusholderske, og en dag trak de da en lille pige fra Simerup ind i hulen, og hun måtte tjene dem og blive...
tjelkinge bakkes skrænterer udskiftede mellem byens forskjellige gårdejere, og om et af disse »skiften* en ager, der, så vidt jeg mindes, kaldes Onnelykkekrogen tindes det sagn, at i ældre tider, når kornet på denne ager var modnet til at hoste, bragte bonden, som ejede den, et stort fad risengrød og et anker 61 ud på ageren lidt for solnedgang,...
Nar den tid kom, at hørren til en gård skulde ruskes, mødte hele mandskabet ude ved ageren, og så tog alle pigerne deres strømpeband og bandt sammen. Med den saledes lavede strikke blev nu horstykket målt af i småstykker, sa at hver enkelt af de ruskende fik lige meget. Ellers kunde jo somme haft lyst til at gå og drive over arbejdet, men nu kappedes de...
Tæt ved Bjerring ligger en anselig bakke: Kløsbjcerg, og ned ad sammes vestlige side slynger en gangsti sig ned til søen. I en lille afstand derfra syd for byen ligger Spilhede med 3, 4 kjæmpehøje. Nu hændte det sig, at en gårdmand fra Bjerring en sommermorgen med bare fødder vandrede ad den sti, han boede i den anden gård nord for præstegården. Da han...
Det var i 1808, de havde Spaniolere og Franskmænd i Indkvartering i Tyrslcd. De kaldtes for Resten de belgiske Husarer fra Frankrig. Beboerne var tilsagt at møde ved Kirken for at modtage dem, de skulde have, men Værterne var ikke alle heldige med at finde dem, da de ikke kunde forstå hinanden. Sådan var der også en Gårdmand, der hed Peder Bæk, han kunde...
Barsel- og Bryllupsindbydelser. 1. A sku hælisen fræ mi mowes maste, gammel Marren Skrammelkjær, om I vel væssegowe o toosde å kom om å fo en svengom i wå fooste. E. T. K. 2. A sku hælsen fræ mi mowes Maren å mi ålldmors Karen, om I vild et kom nejed te wås o toosde å fo en spring-om i æ fooste, øl hår vi et, brø å brændvin for I et, pever å ålldhåånd å...
Tæt sønden for Bjerring i Medelsom Herred ligger en anselig Bakke, Klisbjærg kaldet, og ned ad sammes vestlige Side slynger sig en Gangsti mod den strags nedenfor liggende lille Sø. I en ringe Afstand sønden for Byen ligger en anden Lyngplet, kaldet Spilhede, hvorpå findes 3 à 4 Kjæmpehøje. Nu hændte det sig en Gang, at en Gårdmand fra Bjerring kom en...
