En Dag, Ane Bjærggårds i Fjand kom op i sin Storstue, da så' hun to Mænd sidde ved Bordet, og den ene, der sad ved Bordenden, skrev i en Skibsjournal. Hun kom ned og fortalte det til sin Mand og føjede til: »Nu får vi snart en Stranding, for der sad to Mænd oppe i Stuen og skrev, Kapitainen sad for Bordenden og skrev i Bogen, og Styrmanden sad i Sofaen.«...
Da jeg var i Snedkerlære i Rønne, lå jeg sammen med en anden Dreng i et Kammer lige ved Siden af Værkstedet. Da hørte vi det begge to en Nat tydelig banke og høvle og save der inde. Vi lå og puffede til hinanden, men turde jo ikke snakke ret meget sammen. Næste Dag fik vi også Bestilling på en Ligkiste til en Brændevinsbrænder, der var død. Vi talte så...
En Kone i Homå har fortalt, at hendes Bedsteforældre havde et Sted, hvor de kunde have en Hest og et Par Køer. Men den ene Ko døde altid for dem. Lige så såre de havde én kjøbt og fik den sat ind i Båsen, så døde den Natten efter. Det varede sådan ved i År og Dag, og Manden var bleven næsten helt rungeneret ved at kjøbe Køer uafladelig. Han gik nu og...
Nede syd for Serup, Odby sogn, helt under bakkerne ved stranden, har været en hellig kilde, som nu er aldeles tilgroet. En frue, der blev helbredet for en sygdom, skjænkede en lysekrone til Odby kirke, som endnu hænger der. Kirken kaldes Marie kirke. lærer andersen, odby. Se: K. Ågårds beskrivelse af Ty s. 224. Fruen benævnes der Majorinde Kraft på...
Om Overgård i Rud fortælles også, at der boede en Trold underneden Staldene, og så løb Ajlen ned på hans Bord, derfor døde Køerne altid, navnlig i den Bås der oven over. Kostaldene blev så flyttet. pens. Lærer Nielsen, Sagsild.
Imens a tjente på Hønsholm i Jetsmark, sad a en Aften ved en anden Karl inde i Staldkammeret, der var ved Enden af Kostalden. Det var jo i den Gård, hvor han tjente. Han bad mig nu om at vente til ved Tolvtiden, for a skulde høre en Måslen, der vilde blive i den nærmeste Kobås ved Karlekammeret. A ventede også, og så hørte a det. Karlen fortalte mig, at...
På Tanderup i Bedsted var der en Bås i den gamle Studestald, hvor de ingen Stude kunde holde bunden. Man sagde, det var, for det der i den Bås er bleven nedgravet et Barnelig. Skelettet af det er i alt Fald funden, så det passer godt nok, at det har været der. Den Stald er nu reven ned. Fru Hørlyck, Bedsted. Bedsted S., Hassing H.
Der var en Bås i vestre Ende af Kostalden på Tanderup, den kunde der ingen Kreaturer være i, og der kunde næsten heller ingen Mennesker være i det Kammer, der var tæt ved Siden af. Der lå to Drenge der oppe, og en Aften kom en Mand ind til dem med en rød Lue på hans Hoved. Drengene blev rædde og rendte støstnagen af Kammeret og op ad Forpagterens. Så...
En Jomfru på Ørslevkloster, der hed Trine Nielsen, havde en Broder, der tjente på Tårupgård som Staldkarl. En Gang var hun henne at besøge ham, og da var Herskabet ude at kjore. Hun sad nu og snakkede med ham, og så siger han: »A troer lige godt, a vil gå udenfor og se, om Herskabet ikke snart kommer hjem,« for han ventede dem netop ved den Tid. Han er...
Det var ret mærkeligt, at da min Fader byggede en Bås i Gården hernede, og de skulde så have gravet en Keeld, så kom de til en lille tyk Pæl, lav de havde gravet ned et lille Korn, og da de fik den op, så var der neden under et bitte Stykke Kræ nedsat på sådan et Par År. Det sad op med Hovedet og med Hornene lige i Vejret og var hverken slagtet eller...
Holmgård blev kjøbt på Auktion af 2 Bønder: Anders Pugflod og Niels Jensen. Så vilde de dele det imellem dem på den Måde, at hver skulde have et Kreatur stående i hver Bås (en Bås er jo til 2 Kreaturer). Men det kunde de så ikke blive ens om i Længden, og så gik det sådan, at Gården blev delt i 2. Den ene er endnu, som den var, men den anden er meget...
I Ydre-Bjerrum var der forhen to Gårde, nu er der kun én, og på den ene af de Gårde var der ingen Folk, som kunde være for Spøgeri. Der var kun en gammel Røgter. Der kunde blive Spektakel i Stalden, og han kunde stå op og få fat i en løs Stud, som han kunde tage i det ene Horn og trække fra den ene Bås til den anden, men ingen manglede. Så slap han jo...
Der var en Banke imellem to Gårde i Føvling By, og der var Bjærgunger i. Manden i den ene Gård havde en Bås i Nødset, i hvad Kreatur de havde der, det kunde aldrig holdes bunden. Bindselet var altid sprungen om Morgenen, og Kreaturet gik løs der inde. Det var Bjærgungernes Skyld. Søren Brønd, Nim.
Niels Skovfoged havde en Bås i hans Stald, og den var det galt med de sidste 3 Uger før Jul. Der skulde nu stå en Ting i den Bås, og så havde han en Hoppe, der hed Lise, den kom til at stå der. Men hun var hvid af Skum om Morgenen, og Kjødet faldt af hende i den Tid. Hans Kone sagde til ham: »Ak, Niels, kunde Lise da ikke også flyttes et andet Sted hen?...
A tjente for Kusk ved Præsten i Holme, og Folk sagde, at der forhen havde gået en hel Del Spøgeri og Skidteri og sådan noget i Præstegården, men a mærkede aldrig til noget uden én Gang, a havde været ude at kjøre med Præsten og kom sildig hjem om Aftenen. Da a havde fået spændt fra og været ude at skyde Vognen ind, mødte a en hvid Skikkelse i Stalddøren,...
I Stalden på Brøndumgård er der en Bås, hvor den Hest, som står i den, er meget urolig hver Juleaften. Den står og sparker og puster og er belagt med hvidt Skum. Men det er kun den Hest, når andre Heste kommer i den Bås, er der ikke noget i Vejen. En sådan Aften kom den til at sparke nogle Sten op, og i Hullet så Folkene en Gjenstand, men de kunde ikke...
Det er fortalt mig i Ballum, at det spøgte slemt på en Gård der. Hver Nat kom der én gående i Stalden i store Træskoer, og hver Morgen, Folkene kom op, gik der et Par Stykker Kræ nedslagne af en vis Bås og gik lose der inde. Det blev da så, at Manden ingen Folk kunde holde, de var bange for at være der. Så kom der endelig en Karl, som ikke var bange for...
Når en kommer forbi Pjedsted Spang og går ad Vejen op til Bræstrup Kirke altså til venstre for Landevejen, kommer en igjennem en Slugt eller Hulvej. Først kommer en forbi en gammel Gård, der ligger nede ved Åen på højre Side, og så lidt længere oppe på venstre Side af Vejen er der eller har været nogle Indhulninger i Brinken. Her skal Svenskerne efter...
I Begyndelsen af dette Århundrede boede en Præst her i Byen, og han havde Avling som andre Præster. Så havde de et Føl, som Præsten holdt meget af, og hans Karl gjorde også. Men til alt Uheld hængte Føllet sig i sin Bås, og da det fandtes dødt, sagde Præsten til Karlen, at han var Skyld i det. Denne blev derover så ærgerlig, at han gik hen og hængte sig...
En gammel Mand Per Kræn, som opholdt sig på Nabogården til mit Barndomshjem i Erslev på Mors, fortalte flere Gange om, hvad der var hændet ham som Røgter på Gølbygård. Ikke så sjælden skete det, at han måtte op om Natten, fordi der blev stor Uro i Stalden. Det var gjærne den hvide Stud, der var løs, men når han fik den fanget og kom med den i Rebet, så...
