Provst Mørcli skulde holde tilsyn med Lundby højskole for indberetningens skyld. Gulvet i skolestuen lå et trin lavere end i forstuen, og da han en dag var derhenne og vilde træde ind i skolen, snubler han lidt og udbryder da: Det var da et Fandens durtræ. Lærer Brahms, Gundestrup.
Anders Bravlstrup tjente på Lindenborg, og så skulde han en aften ride ud en tur. Det var mørkt og regnvejr, og så på henvejen gik der ild i hestens ører. Han lukkede så hans øjne, foldede hænderne og bad sit fadervor, og han blev ved at holde øjnene lukkede og lod hesten gå, med den tro, at det gik lige lukt ned i helvede. Lige med ét trådte den på en...
I Sjørring har man ubetinget tro til Maren Hånings. Der var bud hos hende fra Kågårds søn, som var sindssyg, og for dette foreviste hun i vand, hvem der havde skylden. Heksen kunde sees sovende med nattrøje på. Kristen Veggersbøls søn i Skårup var også syg, og for ham anordnede hun følgende middel. Der skulde bindes tre stjålne pilekviste i en krands, og...
En kone i Nors kom ind til sin nabo og stod og gjorde en del kors og andre mystiske tegn inden for døren. Da manden så det, kastede han hunden over stedet, og derved blev den tåbelig. Lærer Brams, Gundestrup.
da.etk.DS_07_0_01338
En grøn plet vesten for Niels Kristensens gård i Torsted, Ty, må aldrig pløjes. Efter konens fortælling er pletten samlingssted for heksene på vejen til Troms kirke i Norge, og der kan altså ikke være held ved at have med den plet at gjøre. På det samme sted jordes også gårdens døde heste. Lærer Brams, Gundestrup.
Om Kristen Ubbesens kone Maren Sørensdatter på Torsted hede fortælles aldeles sikkert, at hun har kunnet trolde. Men hendes kundskab er nu for gammel. Dog forgjorde hun forrige sommer Kristen Movridsens heste, da han ikke vilde låne hende ti kroner. Hun kaldes almindeligvis troldkonen. Hendes mand, den gamle Kristen Ubbesen, døde, og kort efter mistede...
Om Per Kusk i Nors, der også var bekjendt som benbrudslæge, fortælles, at han engang bød sin karl kjøre bort fra gården med sig og gav ham den besked: »Lad kun hestene passe vejen, som de vil, men når vi holder, og jegstår af, må du ikke kjøre igjen, før jeg kommer og plukker dig i armen.« Under opholdet kom mange og befalede ham at kjøre, men uden at...
Er en bøsse bunden, skal man komme saltkjærner i den, så skal den nok gå af. p. K. M.
da.etk.DS_06_0_00751
En gammel mand fortalte, at mens han var dreng, da kom der en gang en mand til bam og vilde have ham til at følge med sig til kirken en aften. Denher dreng blev stående uden til kirkeporten, men den anden gik ind på kirkegården, og det så ud til for drengen, som den var fuld af folk. Det var de døde, der stod op. Så skod den anden imod kirken, og det var...
Ved en gård i Vantinge er der et sted, som kaldes Eliehaven, hvor det ikke skal være rigtig fat, ti gårdens folk tør aldrig komme der om natten, og man har ofte set lys brænde der om natten. Når der er kartegilde i gården, tør karlene heller ikke komme og skyde for sovekammervinduerne, der vender ud til Ellehaven, og de har aldrig fået bøssen til at gå...
To mænd gik med deres bøsse ud i skoven her vesten for for at skyde, og så havde de den aften fået en sav med dem, for de havde i flere dage set på et træ, de vilde knibe dem. Som de nu står og saver, så er der noget ved siden af dem, der slår et skogger op så forskrækkeligt. De kom ned af træet i en fart og fik intet træ bjærget den alten, johanne...
da.etk.DS_05_0_00010
Nede i Tarp gik der en hare, de kunde ikke skyde, og så lagde de en sølvknap for bøssen, og så sprang den ind over en nedredør i en gård. Dér blev konen så ringe i hendes ene lår, og så vidste de da, hvem heksen var. Simon Bojsen, Billum.
En mand fortæller, at ude på en hoj, ban havde, hørte han tit som en jæger komme ridende med bunde, der gjøede, og han gav skud. En fremmed mand vilde overbevise ham om, hvad det var, og tager en bøsse med og går med manden ud på hojen. Så lægger han an på det oppe i luften, og da falder der en natugle ned. j. Jakobsen, N.-Vissing.
Skovfoged Bærteisen i Ballerup skovhus var sa ræd for skovtyvene. at de kunde jage ham væk ved at slå efter ham med deres lådne lue. Han lob hans vej med bøssen så stærkt han kunde ad hjemmet til. Se så brøsige var de. og de stjal, hvad de havde lyst til, og byggede hele huse af det stjålne træ. Lærer Larsens enke, Stenderup.
En præst i Løsning var så ivrig efter jagt. Han gik ud af kirken, mens menigheden sang en salme, og skød efter en hare. Bøssen klikkede, og der sprang et stykke op i øjet på ham, så det gik ud. Han kom nu ind med lommetørklædet for øjet og gik sådan og uddelte nadverens sakramente. Samme præst red til sogne. Han beholdt ridepisken i hånden ind i kirken...
I Vesterskoven har der også været vildbassier, og der var mange grave, som de har sagt vildsvinene har kastet op. Der ovre i Firgårde skov skod Sorte-SØren en dag en basse og ladede bøssen igjen. Da kom der en i det samme, der hed Jakob Sørensen, han var fra Firgårde. Så pegte Sorte-Søren ad ham og sagde: Vil du tie med mig, ellers skal du F. tage mig...
Lille Lars Jenn i Stubberup havde Cyprianus. Alle Skytter var bange for ham, for når han fik fat i deres Bøsser og blæste på dem, så kunde de ikke skyde mere. Han kunde skyde så sikkert, og i 1814 skød han en Engelskmand, der lå og loddede. Så sendte de ham et Kanonskud, men ramte ham ikke, da han lå bag en stor Sten. Stubberup S., Bjærgs H. Peder...
I et Sted på Præstens Mark, de kalder Højmark, hørte de Uglen så næsten hver Aften eller Nat, den sad på Laden lige over en Sule eller Bjælke. Folkene var kjede af det, og Manden vilde have skudt Uglen, havde Bøssen i Hånden, især en Aften, men kom fra det igjen. Så flyttede de Folk derfra, for de var kun Bestyrere, og Huset blev solgt. Den unge Mand,...
I Nedenskov Skov er en stor Dal, og to Mænd, der gik på Jagt, så en stor Lindorm, der hængte i nogle Træer tværs over Dalen. De blev jo bange for den, og så tog den ene den Beslutning at bede til Vorherre, og han lovede ham, at hvis han måtte have Held til at skyde den, skulde han aldrig løsne en Bøsse mere. Han skød så og ramte, så den faldt død ned i...
Når kvæget bliver jordskudt (falderom i en dodlignende tilstand, hvilket undertiden hændes, når dot går på enge og side marker), da kan det helbredes ved at affyre en bøsse over dem, idet mau holder den langs ryggen på dem, med pibens munding ud mellem deres øren. N. L.
