En Soldat kom hjem fra Tjenesten, og nu vilde han ud at tjene for Karl, men der var ingen, som vilde have ham. Han gik da ud i Skoven for at jage. En Dag skød han en Hjort. Ved Aftenstid kom han til et Hus og bad om Natteleje. Folkene sagde, at de havde ikke en Gang Plads til dem selv, for der gik hver Nat Spøgeri, og de rejste derfor bort hver Aften....
Ligger der og et Bjærg, stakket fra Vangeby imellem to Tørper: Figelstørp og Espery, til hvilket Bjærg en Mand, som endnu lever og er vel ved Alder, er en Aften silde gangen, der han var sager, thi han havde skjødt en Mand ihjel, hvilken han siden bødte for, og så af Bjærget komme 12 Trolde, hvilke der han så, vendte han Bøssen, som han gik med, imod...
I Sodover, Norup sogn, boede en mand, som var meget plaget med hekseri. En stor del af hans ungkvæg døde, og han søgte da råd hos en klog mand, som sagde, at han skulde gå ud om natten på marken, hvor kvæget stod tøjret, og holde vagt der med en ladt bøsse. Når der så kom noget hen til hovederne, skulde han skyde. De to første nætter han holdt vagt, så...
Der boede for mange år siden en heks i en gård i Jebjærg, og hun kunde blandt andet stille to gafler op i eu bjælke og malke mælk af dem; hun kunde kurere kreaturer, n'r de havde fået skarn i dem, og hun kuude omskabe sig i mange forskjellige dyrs lignelse. Hele byen frygtede bende, men ingen turde sætte sig op mod hende. Så boede der en gammel Nordmand...
Der fortælles også, at den gamle kone i Sydsjælland havde en søster, som også hver nat blev forvandlet, ikke til en hind, men til en hare, der måtte søge hen til et bestemt sted på en mark, og på det sted af marken, hvor den opholdt sig, kunde der aldrig gro noget slags sæd eller græs. Man havde flere gange forsøgt at gå på jagt efter haren, men altid...
På herregården Mindstrup, Hvejsel sogn, levede for mange år siden en herremand, som folk sagde om, at han var en stor heksemester, der kunde over de andre hekse der i egnen. I byen Bjærlev var der en kone, Sav-Kareu, som også kunde hekse, og med hvem han lå i stadig strid. Hun forheksede hans køer, så de ingen mælk gav, og voldte ham meget ustyr i hans...
Når Jens Kusk var ude på hans doktorrejser, havde han gjærne hans hund og bosse med, for han var ikke alene en berømt mand som doktor, men tillige en god skytte. En dag, som han var henne i en fremmed egn hos en mand, der havde søgt råd hos ham, havde han taget hans bøsse for at gå sig en tur på jagt. Nu traf det sig, som han var kommen ind på en...
Jens Kusk var også en stor heksemester. En mand i Linclehallc var en stor skjelm og kunde også nogle små gavtyvestreger. En gang havde han set sit snit til at forgjore Jens Kuskes bøsse, så den ikke kunde skyde. Jens Kusk opdagede, hvem der havde gjort det; men så forgjorde han den anden sådan, at han ikke kunde lade hans vand. Han måtte så hen og bede...
Sidst i forrige århundrede, da herremændene havde jagten over det hele, levede der i Tønning en mand, kaldet Rævdrengen, og han kunde nok mere end sit Fadervor. Det hændte sig nemlig en gang, at skytten på Matrup traf samme rævdreng på krybskytteri i Vissing skov. Da han blev skytten vaer, ilede han ud i Vilholdt mose, som lå tæt derved, hvor skytten,...
En aften var han fuld. Så sagde de til ham: »I aften kan du ikke sætte en kugle i centrum.« »Jo, død og pine kan aså, når I vil hente mig min bøsse.« Hvor de skulde sætte skiven? »I kan d. og p. sætte den der henne på det gab.« Det var så mørkt, at han kunde ingen ting se, og han var så fuld, at de måtte trække ham der ud. Så satte de gabet sønden om...
Den gamle bekjendte statsminister Chr. Ditlev Reventlow til Kristianssæde opholdt sig altid i ferierne på denne gård og yndede meget at strejfe omkring i skovene med sin bøsse. En jul, da han igjen var der, gik han i mørkningen hen ad en skovvej i storskoven. Da kom der pludselig en hvid skikkelse imod ham, og eftersom Reventlow var rationalist, agtede...
På Mørket i Gangløse sogn boede en mand, der for ti år siden tog en søster eller måske en konesøster til sig fra Kbh., fordi hun var bleven fattig. En tid efter forsvandt dette fruentimmer aldeles, og det har endnu ikke lykkedes at finde mindste spor af hende. Rygtet siger, at manden, som hun var hos, nok skulde vide, hvor hun blev af, men fra den tid...
Kylling-Søren blev sidste gang greben i Hidbæk. En pige i en gård, det var Kristen Mikkelsens, var en aften ude at malke, og en lille stumphalet hund, de havde, var fulgt med hende ud. Så holdt den det henne ved ovnen og blev ved. Hun gik så ind og sagde, at hun kunde da ikke vide, hvad det var. Kristen Mikkelsen greb bøssen fra bjælken, sprang ud og...
En mand, der hed Anders, kom ind til en anden mand på Søgårds mark og sagde: »Nis, vil du med på jagt i morgen formiddag?« Han sagde ja, »også kan du tage din tjenestekarl med, så mødes vi ved Gallehus* det er det sted, der ligger her tæt ved Åbenrå. Anden dags formiddag præcis kl. 9 mødtes de alle tre, og snart efter skød de en hjort. Skovrideren...
Der er en stor gård en halv mils vej herfra i Gaverslund, der kaldes Hvilsbjærggård. Der boede for mange år siden eu Munk, og tæt ved siden boede en gammel mand, der gik i dagleje på gården. Han havde to sønner. Så skete det en gang, at Muuken kom derhen, ilav de to drenge sad og spiste mælkebrød, og da hældte han det ned i et hul, der var i gulvet, og...
Da Bornholm var bleven afstået til Svenskerne 1658, blev der lagt svensk besætning på øen. De var bleven enige om i al stilhed at slagte deres svin sådan kaldte de Svenskerne. Når kirkeklokkerne en eftermiddag ringede, var det signalet til at drikke Svenskerne fulde, og så siden slå dem ihjel. På en gård i Åker sogn var der en gammel kone, som skej 8...
Hans Mosede fødtes 1630 i Mosede, en halv mil fra Greve. Han var som dreng en vild knægt, og siden blev han ikke bedre. Han ejede et sted på Mosede ir.ark. En dag kjørte han ind i Greve præstegård og tog præstens halve vogn, for han havde selv en dårlig forvogn. Præsten stak hovedet ud af et vindue og råbte: »Gud lønne dig, Hans Mosede.« »Ja så lang...
I krigstid flygtede beboerne fra Darum by ud i kjærene der ude i sydost, Hulmosehjær og Kjær spange, og boede der i jordhytter. Men i en gård var der bleven en bitte dreng tilbage, ham havde forældrene ikke fået tid til at tage m6d sig, eller ikke sandset, at han blev tilbage, for de kom så hovedkulds afsted. Da moder og fader nu kom tilbage ved nattetid...
1814, da Kosakkerne var her, boede en mand, som hed Hans Bandesen, i et sajhus norden for Kjærbøl. Han boede ved sin fader, som også hed Hans Bondesen, og de var ikke videre anset. Den ældre havde lånt et par heste at hente et læs brændsel med, men da han nu kom kjørende og var nær ved hjemmet med det, kom en Kosak og vilde tage hesten, samt truede med...
Gården Østertoft var i sin tid bortfæstet til en mand, der hed Anders Toft. Han kom snart til stor rigdom, og derom fortælles følgende: En tjenestepige, Mette Barbesgård, skulde en nat sidde oppe ved en ko, der skulde kjælve. Da det var overstået, gik hun ud i laden for at hente en visk hø til koen, og der fik hun øje på en skikkelse, som stod henne i en...
