Min bedstefader var ude at kjøre en aften og så med ét stod bæsterne stille. Han står af vognen, og da han var en ældre mand, tykte han jo, der kom ham noget forbi, men kunde ikke se, hvad det var, men en stor ting var det. Da det var kommen forbi, kunde han kjøre igjen. De vil sige, at når de går om for ved hestene og kiger gjennem hovedlaget for fra,...
A tjente i en gård i Smollerup, hvor der var bestemt at skulle være bryllup. Der hørtes musik langs ad gaden vel et halvt års tid for. I gården havde vi en tjenestedreng, der blev syg. En aften, a kom og vilde ud at give bæsterne, hørte a ligesom en vogn stjært, der faldt ned forved gadedoren. En fjorten dages tid efter døer drengen, o^ da han skal...
A har set en jæger skyde en hugorm ud af sin bøsse, da han troede, den var forgjort. Han havde haft uheld den dag og skød dårlig. Han stoppede den ned med sin ladestok. efter at have drillet den noget, og så listede den også derned. Derefter skod han den ud imod en sten, lige te det smadrede. A vilde have listet ham til at lade det være, men det var der...
Kongen var en gang i Allinggård. Der havde de en skjøn gårdklokke, som han fik at se. "Det er da en dejlig klokke," siger han, "hvor er den lavet?" "A," siger manden, "den har vores præst lavet." "A, vil De ikke få bud til ham, jeg vilde nok have ham til at lave mig én også." Strags sendte de bud efter præsten, at kongen vilde have ham til at lave en...
Visse karle tager hugormetunger i munden og kysser en pige, for at hun skal løbe efter dem. Martin Smidt, Ovstrup.
da.etk.DS_07_0_00934
Imellem Stolum og Troelstrup ligger Kamhøj, og der var noget, der råbte om hjemlys dag. Min bedstefader og bedstemoder blev rædde for det. "A tror, a vil svare det", sagde han og vilde gå ud imod det. "Nej, det skal du ikke," siger hun. Jo, han vilde alligevel. Så går han ud på en brink tæt ved gården og vil lytte efter det for at høre nærmere om det....
Tastum sø har en gang hørt under Lundgård og wereT helt i eng. Nogle af beboerne havde en part med, og de delte høet. Ved det der blev træde om den, gik den under vand. kRISTEN ajstrup, OVSTRUr.
Den gamle mand, a tjente, han kom hjem en aften og sagde: «Nu blæser a dig min sjæl et stykke, for nu er a hjemme.» Da var det lygtemanden, og i det samme slog han et gålm eller et blammer ad ham lige i gårdsleddet. Manden blev ræd alligevel i udenden. «Tu, det var daosært,» sagde han, da han kom ind. «Hvad var det?» «A, det var lygtemanden.» Gården...
Min fader og Kristen Meldgård i Tapdrup fulgtes ad en aften. Så med ét griber han i min fader og siger: «Kom her ovei> Det gjorde han ikke, men blev ved fremad og snublede to gauge efter hinanden. Så går de videre. Næste dag fortæller han, at de var komne imod et ligfølge, og første gang, han snublede, var ved at træde på ligkisten, anden gang ved at...
I Stenderup, Toftlund sogn, var en blind karl, der var så klog. Når nogen kom og gav ham hånd, eller de sagde blot et ord, så skulde han nok sige dem, hvem det var. Han passede også kreaturerne. Så snart de gik over marken og ti'ådte af de gamle agre på de ny, kunde han sige det, og i hostens tid gav folkene sig aldrig til at hoste af kornet, inden de...
Det passerede ved Rydhave, at der gik en havhest op og gik ved de andre heste. Da der kom folk ned og vilde flytte dem, gik den der, men så foer den ud i fjorden, og de så den aldrig mere. Den er i bagenden som en fisk og i forenden som en hest både med hoved og ben. De kuude ikke komme den nærmere end at se, hvordan den så ud. Kristen Ajstrup, Ovstrup.
Bjærgfolkene havde en gang byt et barn og sat et af deres i steden. Folkene blev nu så slemme ved dether bitte bjærgbarn, og så kom bjærgkonen igjen med det rette. Ja, nu kom hun med deres barn, de havde ikke været mod hendes, som hun havde været mod deres. Kristen Ajstrup, Ovstrup.
En mand kom ridende forbi Dagbjærg Dojs. Så gik der én og pulrede der ude, og den siger ban til, om han kunde ikke få en tår at drikke, han var så torstig. Jo, den går ned i højen og kommer tilbage med et sølvkrus. Han tager det, men giver nu hesten af sporerne og rider. Hun følger ham helt til Hagebro, men der slipper han fri. Kristen Ajstrup, Ovstrup.
En mand nede i Hø'jslev, Kræn Jebjærg, tog sig for at kaste en høj ud, og der fandt de så ligesom et kammer inde. Der var fejet og strøet sand hver morgen, når de kom og arbejdede; men hvem der gjorde det, fik de ikke at se, for der var ingen. Manden fik lige godt højen kast ud, men duede aldrig siden. Kristen Ajstrup, Ovstrup.
I gammel tid kunde de ikke kjøre i skoven her for spøgeri. Nar det var allergalest, så gik de hen og gjorde kors for bæsterne, så hjalp det. ane marie jensdatter, hårby.
Thomas Nedergård var en dag til hove. Så siger jægermesteren til ham: Jeg synes, dine heste bliver så slage, Thomas. - Ja, a tager moden op efter de store, nu ser a jo, frøkenerne de begynder at knappe kjolerne på ryggen, og sådan er det også med mine bæster. p. Hjulmand, Tåstrup.
Min bedstefader havde en ridehest, og det var det eneste bæst, der var på foder om vinteren, ellers gik de ude allesammen. Han hed Store-Knud og boede i Mollerup ved siden af Jens Bærteisen. De brugte at strø på broen med lyngstrøelse, for at den ene gård ikke skulde mærke, at den anden drog i marken. Enhver vilde være først færdig med sit arbejde. Søren...
Horsdal har navn efter Horshuse. Der gik nogle vilde bæster der ude i skoven, og sa blev der kjort noget ho sammen om sommeren og sat i nogle horshuse, som stod der i Horsdal, det havde de at ty til, nar vinteren blev altfor S træng. Movst Jensen, Vinkel.
Rude Kirke skulde have været bygget på Broagers-Knolden, imellem hvor den nu er og Alstrup. Der blev to Bæster spændt for en Sten, og hvor de lå om Morgenen, skulde Kirken bygges. De lå så der, hvor den nu er. Kirsten Marie Pedersdatter, Hornslet. Rud S., Galten H.
De gik og ledte efter deres Bæster og fandt så ét; men da de skulde til at lægge Grimen på den, var der intet Hoved. Den går på Kirkebakken. Brandstrup.
da.etk.DSnr_02_H_00047
