29 datasets found
Danish Keywords: as Place of Narration: Volstrup ved Sæby
På gården Ottestrups mark på et sted, der kaldes Asen, skulde Volstrup kirke have været bygget .... revet ned om natten .... jens jensen, volstrup.
da.etk.DS_03_0_00936
En gård, der hed Øksenvad, skal have ligget på østre ende af Asen i Volstrup sogn. Nord derfor er Øksenhede-vad. Der findes endnu mursten på den mark, hvor gården har ligget. Asen er en landtange, der skyder ud imellem to engdrag, hvorigjennem laber 10 åer, der forenes ved Åsens spids. j. jensen, volstrup.
da.etk.DS_03_0_01577
Der boede en mand på Ellinggård, de kaldte herren. Så havde de en til at passe hønsene, hun 1W Ane og var ikke rigtig klog. Nu sad hun jo der ude med dem i sin egen tummerum, og da kommer herren derud. Så sidder hun og bander over ham: “Dit lede asen, dit lede spektakel, din lede herren”, og som hun nu kunde sige. Det stod han nu og hørte på en lidt. Så...
da.etk.JAT_02_0_00058
En af de gamle Skolelærere i Holme ved Mbeltoft havde ikke godt ved at skrive, men han læste godt og regnede bedre, og det var den gang (1810) en stor ting. Da der nu imellem 1815 og 20 kom seminarister i egnen, vilde den gamle, som hidtil skrev sig Niels Andersen, gjore det noget finere og følge med tiden, derfor skrev han: N. Asen. Nissen, Ramten.
da.etk.JAH_06_0_00629
En mand iVolstrup havde med Fanden at bestille. Han havde læst meget i Cyprianus, og det gjorde ham sær. Konen sagde, at der lå en sort hund ved siden af sengen om natten. Præsten i sognet den gang, hr. Weiss, var slem til at bide af folk, men den mand kunde komme til ham, hvad tid det skulde være, endog midt om natten. Manden hed Lars Bæk. Jens Jensen,...
da.etk.DS_06_0_00553
På Gjedebjærg, en bakke i Volstrup, tæt norden for Sæbygård skov, har Svenskerne ligget i lejr. Jens Jensen, Volstrup.
da.etk.DS_04_0_00318
I Sønder - Knuden, Understed, skal der have boet en kong Knud. To store gårde, der kaldes Hestevang, skal have været en hestehave, hvor han har haft sine heste. J. Jensen, Volstrup.
da.etk.DS_04_0_00008
Havet har gået op ved Sonder-Knud*n i Understed, og der har altså været sejlads der ind til. På det sted har man slæbt skibene op. jens jensen, volstrup.
da.etk.DS_03_0_01751
En tømmermand skulde hugge en ny lade på Sæbygård. Han kom om efteråret og huggede pinde hele vinteren, så der blev en hel stak. Hvis nu tallet af naglerne ikke passede, skulde han gjøre arbejdet for intet. Da de rejste huset, manglede der en nagle. Fruen havde taget den, og nu fik han ikke noget. Så gav hun ham dog lærred til en skjorte . . . jens...
Store-Rugtved var så svært bygget, og så meget stadselig ud. Da sejlede dronning Margrete der udenfor og så den store bygning. Hun siger så: "Hvad er det for en kok her i Danmark, der bærer så stor en kam ?" Derefter skød hun tårnet ned. Hun skød først en kridtkugle ind derimod, og den satte et hvidt mærke på tårnet. Derefter sigtede hun med en kanon på...
da.etk.DS_03_0_01438
En sømand, der sejlede ude i Kattegat, kom i havsnød. Han lovede så, at dersom han måtte komme levende i land, vilde han give en kirkeklokke til Karup kirke, for den kirke var sømærke, og det var netop den, han kunde se der ude. Så blev han reddet og gav nu kirkeklokken. Men da Sæbygård ejede både Karup og Volstrup kirker, og denne sidste netop trængte...
En mand i Fredborg kom en aften til Volstrup kirke. Der kom en mand til ham og bad ham om at folge med ham hjem. Så fulgtes de ad ind på kirkegården, og de gik ned i et hul under jorden. Der var store sale nede og en mængde lys. Hvert menneske, der var jordet på kirkegården, havde der sit lys. Manden spurgte om hans, og da han så det, var det ikke uden...
To koner følges ad til kirken. Kirkegjængerne var hvidklædte alle. Den ene kones mand var der iblandt. Hun havde, da han døde, taget bagdelen af hans ligskjorte til et lommeklæde. Den anden kone gjorde hende opmærksom på det. Hun hægtede kåben op, og den tog de fra hende. Sognefoged Jens Jensen, Volstrup.
Imens pastor Wulff var præst i Njær, kom der mange i kirke fra andre sogne. Samtidig var Jakob Jensen degn i Sal Han stod gjærne i kirken og sang i regnfrakkke og med stort mundklæde for. Han kunde ikke lide de mange fremmede folk i kirken, og så fik han klokkeren sat ud på at fortrædige dem på flere måder. En dag han kom ind i kirken, sagde han helt...
Haraldsted sø er fremkommen ved, at en troldkjælling tog jord op i sin sæk, da hun vilde bære den ud ved Kjøge; men sækken havde et hul, hvorigjennem hun tabte den ene klat efter den anden, 0og deraf er den række bakker kommet, som man kalder for Asen. krist. jensen.
Agselen kaldtes redet. Der var huller i åsen, og i dem blev sat en pind. Eftersom nu ploven skulde ga dybt eller grundt, flyttede man asen frem og tilbage på redet. Der hængte en hel børren store trækiler ved ploven og så en plovogse. Plovjærnene fæstedes med trækiler. Niels Kristensen, Tørring.
da.etk.JAH_01_0_00201
Lars Madsens Farfader i Martofte hed også Lars Madsen. Han havde en Karl, der var klog. Når han skulde ud og fodre Kræet, og den gamle Mand i Gården fulgte med ham, kunde han få Nykker til at lade den gamle, der gik med Foderet, til at lægge det ved Bagenden af Kræet. »Hvordan er det, I bærer jer ad med at give Kræet,« sagde Karlen, og så opdagede...
da.etk.DSnr_06_0_00128
I Hjerm sogn levede for omtrent hundrede år siden en bondemand, der var bekjendt for at være sådan et vittigt hoved. Samme mand, hvis navn var Peder Timling, skulde en søndag hente et læs torv for en husmand, men møder på vejen provst Schou i Hjerm, da denne kjørte til sin annegskirke i Gjemsing. Provsten anholder Peder Timling og spørger, hvor han skal...
En af de første kristne, som hed Cypri, havde en kone, som hed Ane, og hun var en hedning og et rigtig ondt asen, samt klog på alle sorte kunster. Hendes mand og andre søgte ofte at overtale hende til at blive en Kristen, men det lykkedes ikke, og hun øvede sine kunster, når lejlighed gaves. Hendes mand gjorde al skade god igjen, som hun øvede, for han...
da.etk.DS_06_0_00180
Fru Ingeborg og Otto Banner levede som fraskilte. Hun var jo et Satans menneske, et rigtigt asen. De havde en proces med hinanden om, hvor vidt hun skulde give Otto penge, og han skulde give afkald på Vorgård og flytte til Asdal; men under den proces, hvori ingen kunde vinde, da de jo dog var kone og mand, foreslog hun, at de skulde slagte et svin, og så...
da.etk.DS_04_0_00752