På gården Ottestrups mark på et sted, der kaldes Asen, skulde Volstrup kirke have været bygget .... revet ned om natten .... jens jensen, volstrup.
Der boede en mand på Ellinggård, de kaldte herren. Så havde de en til at passe hønsene, hun 1W Ane og var ikke rigtig klog. Nu sad hun jo der ude med dem i sin egen tummerum, og da kommer herren derud. Så sidder hun og bander over ham: Dit lede asen, dit lede spektakel, din lede herren, og som hun nu kunde sige. Det stod han nu og hørte på en lidt. Så...
En af de gamle Skolelærere i Holme ved Mbeltoft havde ikke godt ved at skrive, men han læste godt og regnede bedre, og det var den gang (1810) en stor ting. Da der nu imellem 1815 og 20 kom seminarister i egnen, vilde den gamle, som hidtil skrev sig Niels Andersen, gjore det noget finere og følge med tiden, derfor skrev han: N. Asen. Nissen, Ramten.
Imens pastor Wulff var præst i Njær, kom der mange i kirke fra andre sogne. Samtidig var Jakob Jensen degn i Sal Han stod gjærne i kirken og sang i regnfrakkke og med stort mundklæde for. Han kunde ikke lide de mange fremmede folk i kirken, og så fik han klokkeren sat ud på at fortrædige dem på flere måder. En dag han kom ind i kirken, sagde han helt...
Haraldsted sø er fremkommen ved, at en troldkjælling tog jord op i sin sæk, da hun vilde bære den ud ved Kjøge; men sækken havde et hul, hvorigjennem hun tabte den ene klat efter den anden, 0og deraf er den række bakker kommet, som man kalder for Asen. krist. jensen.
Agselen kaldtes redet. Der var huller i åsen, og i dem blev sat en pind. Eftersom nu ploven skulde ga dybt eller grundt, flyttede man asen frem og tilbage på redet. Der hængte en hel børren store trækiler ved ploven og så en plovogse. Plovjærnene fæstedes med trækiler. Niels Kristensen, Tørring.
Lars Madsens Farfader i Martofte hed også Lars Madsen. Han havde en Karl, der var klog. Når han skulde ud og fodre Kræet, og den gamle Mand i Gården fulgte med ham, kunde han få Nykker til at lade den gamle, der gik med Foderet, til at lægge det ved Bagenden af Kræet. »Hvordan er det, I bærer jer ad med at give Kræet,« sagde Karlen, og så opdagede...
En gård, der hed Øksenvad, skal have ligget på østre ende af Asen i Volstrup sogn. Nord derfor er Øksenhede-vad. Der findes endnu mursten på den mark, hvor gården har ligget. Asen er en landtange, der skyder ud imellem to engdrag, hvorigjennem laber 10 åer, der forenes ved Åsens spids. j. jensen, volstrup.
I Hjerm sogn levede for omtrent hundrede år siden en bondemand, der var bekjendt for at være sådan et vittigt hoved. Samme mand, hvis navn var Peder Timling, skulde en søndag hente et læs torv for en husmand, men møder på vejen provst Schou i Hjerm, da denne kjørte til sin annegskirke i Gjemsing. Provsten anholder Peder Timling og spørger, hvor han skal...
En af de første kristne, som hed Cypri, havde en kone, som hed Ane, og hun var en hedning og et rigtig ondt asen, samt klog på alle sorte kunster. Hendes mand og andre søgte ofte at overtale hende til at blive en Kristen, men det lykkedes ikke, og hun øvede sine kunster, når lejlighed gaves. Hendes mand gjorde al skade god igjen, som hun øvede, for han...
Fru Ingeborg og Otto Banner levede som fraskilte. Hun var jo et Satans menneske, et rigtigt asen. De havde en proces med hinanden om, hvor vidt hun skulde give Otto penge, og han skulde give afkald på Vorgård og flytte til Asdal; men under den proces, hvori ingen kunde vinde, da de jo dog var kone og mand, foreslog hun, at de skulde slagte et svin, og så...
Nogle mænd fra Sundeved havde været til Flensborg med korn. Da de rejste hjem, var de inde i en kro i nærheden af Gråsten, og der drak de så meget, at de næsten hverken kunde gå eller stå. Da de nu kom ud, sagde den ene: <Bare æ da haj hai et gammelt asen å ri jern å.» I det samme opdagede han et sådant et, som græssede ved vejgrøften. Han satte sig...
Plovtøjet var ikke andet end et stykke kroget træ, der gik hen i jorden, og hvorpå blev sat en trekantet jærnhytte til skjæro. Så var der et langjærn og en plovås, og den lå hen imellem hjulene. På den var dravtisten fæstet, og i denne valbakker, så forstillingen kunde Hyttes freni og tilbage. Asen hvilede på akselen imellem hjulene, og i denne var...
Nogle folk havde spøgelse i deres stald, som karlen var bange for, det var et stort hvidt spøgelse. Så kom der en karl at tjene, og han mente, at han turde nok være der. Om aftenen svøbte han sig i et hvidt lagen og stillede sig an inde i stalden. Han gjemte en fireskilling i krybben, og så stod han og ragede der. Da ser han skikkelsen komme og gå hen...
Sybille har spået, at Skanderborg skal blive så lang, at den kan nå ud til Slcaiulerup kirke. Hun har fremdeles spået, at der skal gro et elletræ midt i Mos so, og der skal Tyrkerne komme og binde deres heste. Så skal Holger Danske komme og samle tolvårs drenge og gamle mænd på treds og drive clem ud. Det skal blive ved den tid, når der bliver født en...
På Skjrersø ved Æbeltoft boede for en 100 år siden en adelig major, og samme tid ejedes Rugård af en prokurator. Majoren var fortrydelig over, at en borgerlig ejede en gård, der var bedre end hans, og det kjeiulte bønderne godt. En dag valen af bønderne i Holme kjorende til Æbeltoft med torv. På hjemvejen blev han indhentet af majoren, der kom kjorende i...
Jakob Kjær var Præst i Løsning. En Dag var der én i Kirken, der sagde, at det var Løgn, han sagde, for den Gang var der blevet nogle opvakte i Korning, og de var blevne mulkterede. Så fik Præsten den Mand i Viborg Tugthus et År. Han red med hans Kårde ved Siden som nogen Officer og var en hel Prokurator. Ved en Examen sagde de til ham: »De bliver lidt...
Der var en degn i Oster-Alting, der hed Brøndum, han var en meget ondskabsfuld karl. Han havde en præst, der hed Tørsler, der var meget enfoldig, og ham drillede han på alle måder. Han stilte sig altid nede mellem tilhorerne, når præsten prækede, og stirrede sådan pa ham, at han helt gik fra koncepterne og på en måde hypnotiserede ham. Ja, han kunde, når...
Samtidig havde de en degn i Tved, der var idiot. Han hed Kolling og er død her i sognet. Han havde alle tider været idiot, og skjønt Molboerne ikke er stærke i at gå lange veje for at komme i kirke, så kom der dog folk flere mil borte fra for at se præsten og degnen. I kirken kunde man tilmed indrette sig, som man ønskede, for man røgte uden videre sin...
Den store gård Ryumgård er kjøbt sammen af en del små herregårde, som blev ved at ligge på deres plads. På en af de parceller eller gårde, som kaldes Ny-Ryumgård, boede for en del år siden en Monrad, der var fætter til biskop Monrad. Han ejede familiens originale våben og segl, ti den er optaget i den østerrigske adelsstand, fordi en af dens forfædre...
