En præst i Resenborg gik op i kirken om aftenen. Så fik hans kone en karl til at tage et lagen over sig og gå derop at ræde ham. Han sagde: »Er du et menneske, så tal, er du en djævel, så ti stille!« Peder Christensen, Rottesgård.
Sønder på fra Øster-Mølle i Fabjærg er der nogle skandser, de kalder Kabbel skandser. Det er på Kabbel hede. Englands mose er der Osten for. Peder Svendsgård, Fabjærg.
da.etk.DS_04_0_00218
En hjordedreng fra Kloster, der gik ude i engen ved Kloster stude, han skød den engelske konge, som var flygtet fra sin hær, efter at han havde tabt slaget. Han hed Amtulon, og den danske konge hed Frode. Den engelske dronning var bleven dræbt og begravet med hendes guldharpe ved Hverresten bæh. Sådan har de gamle sagt. Det skulde være to mil fra...
Æ Knopmand kom ned til havet og vilde se, om der var noget strandet. Da kommer der et skib, som der kun er ét menneske på, og han havde en hel sæk penge med ;ig. Så slog han ham ihjel og begrov ham i sandet. Anden dagen vilde han ud ad heden efter et læs lyng, og da væltede han og mistede livet. Folk har set, at han har gået og spøgt der omme. PEDER...
Der har gået en løngang fra Gudum kloster og ned til den gamle bygning neden under bakkerne. Pladsen til den bygning kan sees vesten for rørene på den forhøjning, som der findes, skydende sig ud i kjæret. i-eder svendsgård, fabjærg.
da.etk.DS_03_0_01004
Der er to gårde her, der kaldes Lundgårde eller Engelund, der har boet to nonner, og de har bygget kirken. Samme gang byggede andre folk en høj, og der holdt de råd på. Nonnerne blev først færdige, og kirken fik da navnet Fabjærg (Får-Bjærg 0: før Bjærg). Højen kaldes Frishøj. peder christensen, rottesgård.
da.etk.DS_03_0_00783
Ramme kirke er så stor, det er en af de fire fjerdingkirker. Sognet og befolkningen er nu meget lille, og menigheden danner kun en lille klat i den store kirke, men i gammel tid var det ikke sådan. Det var den eneste kirke, der var i lang afstand, og fra alle sider kom de i miles omkreds. Vendelboerne kom rejsende derned ved påsketid. De kogte hestekjød,...
Kjæmpen ved Råbjærg bandede over hans moder, te hun havde født sådan en knevele dreng eller porris, der kunde ikke trine Over æ Sund i ét trin. peder Christensen, rottesgàrd.
I lag a var 12 år, tjente a i Oster-Olby, og der havde de en karl, der tulgte <e fjerdingvåd, for de fiskede noget der, og han hed Peder Klovmand. Han kunde se al ting, og havde set advarsel for, at der skulde blive et stort slag oppe i Ojemsing fælled det er noget mark og nogle huse, der hedder således, og den krig vilde blive i en forskrækkelig...
A gik en gang fra Norre-Palsgård til Lille-Hedegård i Oudum. Da a kom sønden æ bakke på noget hoj mark, så a en mængde vogne, ja, der var i snesevis, og de stod formelig i gader, og nogle var skudt ind under de andre. A kunde se både hamler og stjærte og vognhjul. Men så blev a så vild, te a gik en halv mil af min vej. Det var i 1860, a så det, og det...
A har selv kunnet se lys og ligild. Eu aften ved midnatstid, a gik fra A mølh i Gudum og langs med landevejen, da så a lige så rele æ telegraf stange og en fugl på hver tr&ende, og de stod i den bestemte afstand, og a så dem lige så grangivelig, som a kan se jer, det er vist. Nu er mit syn da også gået i opfyldelse. A var kommen så sildig af sted,...
da.etk.DS_02_J_00304
I Borbjærg var der en dreng, der var så skåers. Da han var bleven konfirmeret, blev han liciteret hen, for ingen kunde snart styre ham. Så skulde han gå op til kirken for hans husbond med et brev til degnen, og på vejen går han ind i Skrave kro. Der var mange folk til stede, og hans husbond var der også. Da han nu kommer ind, siger han: «Hvad, er du her?...
Da a var en 12, 13 år tjente a i Fabjcergdal. Det var i hostens tid, folkene havde slængt holeerne, da det blev aften, og var ved at sætte sammen. Da ser a, der kommer 15 vogne ud af gården, og a kunde kjende nogle af folkene. Så går a hen til vejen med min svøbe, og vil sætte skaftet ind i hjulene for at høre, om det kunde knæbre, for a rar jo noget...
Her i Provstgård i Vejrum tjente en karl, som kunde se al ting advarsel og bestemt kjende æ folk og æ bæster og se, hvem den døde var. De havde to tjenestekarle i den gård. Så går de to nytårsaften hen på Vejrum kirkegård at se efter. Manden vidste det ikke, for ellers havde de ikke fået lov til at gå, da det var ham imod. Da karlene nu bliver henne,...
Æ jord skulde forklædes med hvidt. Det er kride og lim. De skulde fiske torsk under Krunderup bjærge og på Lemrigs torv. Toftum bjærge skulde blive havbakker, og der skulde fiskes torsk i Bomme Dover. Sådan kaldes en dal imellem store bakker nord for kirken. Der er to gårde, de kalder Dovergårde. Peder Christensen, Rottesgård.
Der skulde gro en gren op her nord nede, og der skulde kongen blive sådan forjaget til, at han på flugten skulde binde hans hest ved den. De har kappet den af to gange, men den skulde gro op tre gange, og tredje gang kunde de ikke hugge den om, da skal den være så hård som sten. Peder Svendsgård, Fabjærg.
I Vendsyssel skulde der gro et træ ude i engene, te kongen skulde komme og binde sin hest ved og så vinde æ slag med tredsårs mænd og tolvårs dreuge. For en fyrretyve år siden kom træet, og da hug de det af i slættetideu med en njolli. Men den sprang dog ud igjeu med flere grene og danner nu en hel purl buske, idet der stadig kommer spirer ud. Da de...
En rytter kom ridende og vandede hans hest ved en kilde. Imens tog han mautelsækkeu af. Men så glemte han den og red videre hen til en kro. Der savner han den og rider så tilbage. Imidlertid havde en dreng fundet den og gået med den, og så var der kommet en stakkel på to krykker og havde lagt sig ved kjelden og var falden i sovn. Rytteren troede nu, at...
Karle og piger kom hjem af heden, for det havde givet sådan en regn, at de kunde ikke slå lyng. Da de så kommer forbi Nission kirkegård, er der en karl og en pige, som giver sig til at dandse på den. Men de sank ned i jordeu og blev rent henne. Peder Christensen, Rottesgård.
Jesus og hans disciple lå en nat i en lade, og der lå en flok kjæltringer også. Så var der så meget en bitte ung én, der blev syg den nat og skulde fode et barn, og den skreg så farlig. Så vilde st. Peder, te Jesus skulde hjælpe den. Han gik også ud og så efter æ stjarer. siger han, da han kommer ind igjen. Der var en stjærne, der skulde skride lidt...
