548 datasets found
Danish Keywords: ansigt Place of Narration: Værslev ved Kalundborg
Mod slemme sar. Patienten stiller sig med ansigtet mod månen, når den tager til, stryger med hånden korsvis over ondet og siger: Det, jeg ser på, tage til, det, jeg stryger på, tage af. I navnet ... o. s. v. Th. J.
A har hørt, at når en står bojet over et lig og græder, og tårerne så falder ned i den dødes ansigt, så kan den komme til live igjen. e. t. k.
da.etk.DS_05_0_02142
I en gård i Assit ved Løgumkloster var for en 14 år siden en mur i stalden nede. Der fandt man et mandshoved under remmen, ansigtet var vendt ind efter, og det blev muret ind på samme sted. h f. f.
da.etk.DS_05_0_00494
Seer den svangre et lig, skal hun straks tørre sig i sit ansigt med et rødt klæde og derefter stryge på fødderne af liget med hendes hænder. C. Schade.
A har haft natild i mit ansigt. Så fik vi en mand i sognet, der havde et særegent navn, til at slå ild over mig i tre aftener, og så moest det hen lige så såre. N. K. Jensen, Fredbjærg.
da.etk.DS_04_0_01983
Der har været en hellig kilde ved Understed kirke. Folk søgte dertil st. Hans aften. Dem, der brugte vandet, de skulde lægge nogle penge ved kilden. A har været der med en datter, som havde udslæt i ansigtet, ånders jensen, skovlund, hov.
Forend vor gård hjemme brændte, var en mand fra byen ovre hos os en aften. Med et blev han helt bleg i ansigtet, blev ved at stirre hen mod væggen og vilde ikke sige, hvad han fejlede. Men efter branden fortalte han, at væggen med et var bleven ganske lys, og billederne på denen havde taget til at dandse, hvilket vi andre dog også bemærkede. Nis Callesen.
da.etk.DS_02_J_00254
I Fly boede en gang en kone, som gik under navn af Ma Yverste (Iversdatter). Hun lå i sengen i syv år uden at tage mindste uæring til sig, og endda så hun fed og rodlig ud i ansigtet. Man sagde, at hun i disse syv år blev moder til syv børn, til hvilke bjærgmanden var fader, og han tog da også børnene, ligesom det var ham, der passede og plejede konen,...
da.etk.DS_01_0_00913
En mand rejser fra Kjøbenhavn til Korsør, hælder pengene af pungen, og værten giver han de halve. Han giver pigen en skilling og rejser til Nyborg. Der gjør han lige sådan, rejser til Middelfart og gjør ligeså. Nu har han ingen tilbage. Hvor mange fra først af? 14 skilling. Jørgen Hansen.
da.etk.JAT_06_0_00845
I en gi. bibog, som mange kom for at låne, havde fader skrevet: Bogen haver ingen liv, hvem den stjæler, er en tyv, han skal så med bodlen tale, ravne og krager skal over ham gale. Bindslev, Vendsyssel. Friskolelærer Jørgen Hansen.
I julestuerne legede vi også : Den rige hr. Randsbjærg. Han var svært udpyntet, og for det meste havde han klokker på. Han hoppede og sprang og havde en flok svende med sig. Bag efter ham kom fattig Per Eriksen, skrutrygget, pjaltet og med alle sine lurvede sønner. Jørg. H., Mads Jensen, Udby sogn.
da.etk.JAT_04_0_00266
Leveren af en hane og ikke af en and, jeg og min kjærest vi gik over et vand, under det vand var hviden sand, så snart en hare rejser en hund, tre muskat vejer et pund, nelliker et kvintin, så hser jeg allerkjæresten min. Jorg. H.
da.etk.JAT_04_0_00128
Leveren af en høne og ikke af en kanin, alt vand var omvendt til vin, alle nelliker til muskater, alle skillinger til dukater, alle grønne skove var kjærlighedsfuld', så vil jeg være min kjæreste huld, at vi kan være så frydefuld. Jog. H.
da.etk.JAT_04_0_00127
Nåer væggeormen stuedøren, skal der én do i huset. Jøre. H.
da.etk.JAT_03_0_01697
Bliver der en hvid rose blandt en klynge røde, skal man bære lig af huset. Jørg. H.
da.etk.JAT_03_0_01669
Det er et sikkert tegn, at dons st. Hans log, der forst visner, skal først dø. Jørg. H.
da.etk.JAT_03_0_01663
Når hanen eller hønsene kagler på hjalet efter kl. syv, doer snart én af familien. Jørg. H.
da.etk.JAT_03_0_01629
Grave i brødet spår lig i familien. Jørg. H.
da.etk.JAT_03_0_01622
Der spørges lig, når man hænger hvidt linned ud nytårsaften, ti den, der klæder først gjærde, skal først klæde lig. Jørg. H.
Når der er lig i gården, må intet drejes rundt. Skal man have slebet eller malet eller spundet, må man gå til naboens. Jørg. H.
da.etk.JAT_03_0_01513