Bag på altertavlen i Glenstrup kirke står: Anno 1711 var pest i Handest. Hr. Peder Wedege pastor loci. Anno 1717 blef holdt jubelfest. Anno 1735 døde denne kirkepatron H. Thornsohn, samme år lod han kloken omstøbe. R. Lund Anno 1748.
da.etk.DS_03_0_00551
En skolediscipel fra Holstebro latinske -k.de forrettede tjenesten og sangen her i kirken, indtil sædedegnen ankom og blev kaldet hertil anno 1742.
Lysekjællingen havde en opslidt slibesten til fod, for at den kunde stå så streddig som mulig. En hængeklove hængte over bordet, og den var både til lys og væger. Lysene sattes i de dertil anbragte muffer på klovens anno, og væger sattes ind ved de to tiener, der var på selve hængestangen. Esben Madsen, Gassum.
Over Porten ind til Lumby Møllegård nord for Odense står følgende Indskrift: Anno 1820. I Guds Waretægt du ståe Mølle trygt, din Winge iile, Qværnen løbe, Grubben gåe, Liden Roe og sielden Hvile, Maleværk og Svende fåe Give Gud vort Stræben Held, Hver Mand her skee Ret og Skiel. Rasmus Pedersen. Anne Marie Nielsdat Søn Ped Jens Rasm Niels Chri...
På Vinkel kirkes kalk står: Efter at woeris fiender anno 1627 hafver berofvet voeris soegenkirk Winckel och nv voer herre hafver gifvet os fred och roe igien då gifver ieg Peder Ollefsen med min kiere hvstrv Maren Christensdatter denne kalck igien til kierken Gvd till ehre och kirken till beprydelse. P. O. S. Anno 1631. M. C. D.
I et af husene i en udflyttergård i Jelling findes følgende indskrift udskåren i en egeplanke: V. O fader dv vor sond forlad, at det os icke mere skader, bevar vor hvs fra ildebråd og denvra, som os hader, ti dv alene rader. Anno 1731 w
I Holbæk (kjøbstaden) er et gammelt hus, som er bygget på gammel hollandsk vis med hovedindgang i gavlen. I gavlbjælken over indgangen er indskåret med store bogstaver: HVAD GED OCH LYCKEN MIG VIL TILFØYE DER MED SAA LADER JEG MIG GIERNE NOVE ANNO 1660.
I Østerlars Kirke ligger en gi. Ligsten. På den står: Anno dui Mccclxx in uignua sci Marci evangelist, o' dus hericus gres e R s or p. e. o. Da den stedlige Tradition vil vide, at Stenen står i Forbindelse med en Mand, der har boet på den nærliggende Lensgård, kan man tænke sig, at Dominus Henricus Gres har været en af de lundske Erkebispers Lensmænd på...
da.etk.DSnr_03_0_00291
I Hvidbjerg sogn ligger en herregård. Plovstrup kaldet, hvor fordum har været en hel landsby, blev lagt ode og gjort til en sædegård, dog det er sket, før nogen, som nu lever, kan mindes; og på den ved min ankomst til stedet, som var anno 1656, residerede ti velbårne jomfruer. Af en præsteindberetning.
I Redsted sogn findes en herregård, Sindbjærggård kaldet, hviken vel før anno 1660 er gjort til en sædegård, da nogle af de bedste gårde i byen blev lagt øde, og deres markejord lagt Under hovedgården, hvorpå velbårne jomfru Anne Sehested ved min ankomst her til *steden holdt tjenestefolk og selv siden residerede der og døde. Af en præsteindb.
da.etk.DS_03_0_01402
På korbuevæggen i Kjærby kirke fremkom ved kirkens ombygning 1891 en indskrift, der tidligere havde været overkalket. Døbefonten har stået lige tæt ved. Hoc loco gestn reno0 est bapti vatu cvb sterium po dno seve situm anno rino Fabri 1624 et cio 25 o abare cvm sa ctobris.
I Skiødstrup kirkebog findes: "Anno 1687.nogle få dage før jul blev eden lille klokke ophængt i tårnet." Årstallet derpå er 1651. Årstallet på den store klokke er 1613.
. . . den Tåsing bonde Anno 1688, der med sin madpose lå bag en hoj og dromte om ild og om verdens undergang. Sådan én var og den, som i fjor fra Jylland omlob i Kjbbenhavn og spåede om dens undergang. David M.
En peisillekræmmer skulde levere et stort læs hvidkàlshoveder hos en anden handler. Så kommer han til en kro, hvor han tit var vant at komme ind, men det var just ikke hans mening at tage derind den dag, og han vilde så kjøre forbi, men hestene var vante til turen, og så svingede de op for døren, lige til det snurrede. Der vælter vognen, og alle...
Det var Jørgen Hovgård i Såby, flere af hans bæster blev syge sådan tid efter anden, og så søgte de jo en mand på hånd, der boede ovre i Hvinningdal. Han doktrede på dem et langt stykke tid, og det vilde ikke udrette noget godt. Til sidst gav han den befaling, at deskulde begrave et af bæsterne levende, så skulde det hele nok gå over. Lav de stod og...
Marie Kristine, der var opholdskone i Tåning, hun havde tre mostre i Ejer, og de havde de tre bedste gårde, der var der i byen. Den ene af dem havde en nabokone, der var så slem til at hekse. De havde ét vanheld efter et andet, kreaturerne døde, og de havde ikke noget held med dem da. Så var det en aften, hun sad og malkede, da kommer denher slemme...
Der var en kone i Ris, hun kunde sige, hvilken der skulde dø først i et hus enten mand eller kone, og det regnede hun også ud efter begstaver, nemlig efter vore første forældres navne, og de bogstaver der var i dem. Hendes lærdom havde hun efter hendes moder Ma Fikkens i Tepstrup. Det var en ligefrem heks, og de hovede hende ikke godt i byen. J. B. og M....
Enevold Hvids kone skulde en gang til at få et barn, og så var hun jo ringe, og han gik ud og så på himmelen. Men da han kom ind igjen, sagde han, at dersom forløsningen kunde opholdes noget, måtte det endelig ske. Så går han ud igjen. Et stykke tid efter kom han ind og sagde, at dersom hun kunde nu føde, så måtte hun, hvad tid det skulde være, nu skulde...
Enevold Hvid kom ved en stor del af hans klogskab på den måde, at han satte alle bogstaver op, ligesom når vi sætter tal op og regner med, og der var dem der havde set, at han havde alle 23 bogstaver stillet op for sig, og han multiplicerede og adderede med dem, og deraf regnede han sig til hans videnskab og spådom. J. B. og M. H., Lille-Tåning.
Der var en fattig gammel kone i Horndrup, der gik og tiggede sig noget mælk i hendes krukke, og ved samme lejlighed kunde hun få sig nogle andre gjenstande tilfoden. Hun var skrap til at spå og kunde lidt hekseri. De så tit, når hun havde været ude på et eller andet strøg og havde fået hendes krukke forsynet med mælk, te den gik foran hende på vejen, og...
