Der var en mand, der havde to piger, som var hekse. Han mærkede nok, at de somme tider var borte, og kunde ikke forstå, hvor de var henne, da døren var låset eg lukket. Han tog sig så for at passe dem op én aften efter en anden aften, men uden udbytte. Så var det da endelig en aften, han passede dem op, da de vilde af sted. De tog hver en ovnsrafte, og...
Der var et sted oppe i Næsborg sogn, hvor der brændte lys over penge om natten. En aften gik manden, der ejede marken, hen og gravede og kom også godt nok til dem. Der var også en af de her gamle kobberkjedler helt strygefuld ; men der lå en sort hund oven på dem. Så trak manden af sin trøje og lagde den ved siden af kjedelen og tog hunden og lagde på...
Ved den sydvestlige side af Lille-Sjørup sø vilde de i gamle dage have haft en kirke bygget ... En aften binde en kirkeklokke mellem to stude . . . Studene fandtes om morgenen der, hvor nu Flejsborg kirke blev bygget. Andre fortæller, at rådet lød på, at de skulde spænde to røde kvier for en halvvogn . . . Klokken, som var bestemt til kirken ved søen,...
På samme Store-eg osten ved der findes en kilde udi en flad sten, som altid rinder vinter og sommer. Hos denne kilde findes og en sten, som en jætte i gamle dage havde faldet på knæ og bukket sig ned til samme sten og stødt et stort hul i den samme sten med sit hoved, forend han vilde to sig deraf, så samme hul er altid fuldt af vand, og der synes...
Her på Himmerland fortælles også om forbrand; men der fortælles tillige, at dersom der springer ild fra oksen, når det første hug hugges på tommeret til et nyt hus, da er det sikkert varsel for, at huset vil brænde. En gammel mand i Brøndum ved Løgstor har fortalt mig, at lian havde en morsøster, der sad og vævede hos nogle gamle folk i Brøndum, som...
Lige i den vestre kant af Lundby, ikke langt fra kirken, var der en gang en høj, nu er den kjørt ud, og der var dværge i den. Det var i den tid, alle gårdene lå i byen, nu er jo en del af dem flyttet ud. Så kom én af dværgene fra højen ned til deu gamle Peder Mortensen, hans gård lå også den gang i byen, og spurgte, om han ikke kunde låne hans stude til...
Bag på altertavlen i Glenstrup kirke står: Anno 1711 var pest i Handest. Hr. Peder Wedege pastor loci. Anno 1717 blef holdt jubelfest. Anno 1735 døde denne kirkepatron H. Thornsohn, samme år lod han kloken omstøbe. R. Lund Anno 1748.
da.etk.DS_03_0_00551
En skolediscipel fra Holstebro latinske -k.de forrettede tjenesten og sangen her i kirken, indtil sædedegnen ankom og blev kaldet hertil anno 1742.
Lysekjællingen havde en opslidt slibesten til fod, for at den kunde stå så streddig som mulig. En hængeklove hængte over bordet, og den var både til lys og væger. Lysene sattes i de dertil anbragte muffer på klovens anno, og væger sattes ind ved de to tiener, der var på selve hængestangen. Esben Madsen, Gassum.
Over Porten ind til Lumby Møllegård nord for Odense står følgende Indskrift: Anno 1820. I Guds Waretægt du ståe Mølle trygt, din Winge iile, Qværnen løbe, Grubben gåe, Liden Roe og sielden Hvile, Maleværk og Svende fåe Give Gud vort Stræben Held, Hver Mand her skee Ret og Skiel. Rasmus Pedersen. Anne Marie Nielsdat Søn Ped Jens Rasm Niels Chri...
På Vinkel kirkes kalk står: Efter at woeris fiender anno 1627 hafver berofvet voeris soegenkirk Winckel och nv voer herre hafver gifvet os fred och roe igien då gifver ieg Peder Ollefsen med min kiere hvstrv Maren Christensdatter denne kalck igien til kierken Gvd till ehre och kirken till beprydelse. P. O. S. Anno 1631. M. C. D.
I et af husene i en udflyttergård i Jelling findes følgende indskrift udskåren i en egeplanke: V. O fader dv vor sond forlad, at det os icke mere skader, bevar vor hvs fra ildebråd og denvra, som os hader, ti dv alene rader. Anno 1731 w
I Holbæk (kjøbstaden) er et gammelt hus, som er bygget på gammel hollandsk vis med hovedindgang i gavlen. I gavlbjælken over indgangen er indskåret med store bogstaver: HVAD GED OCH LYCKEN MIG VIL TILFØYE DER MED SAA LADER JEG MIG GIERNE NOVE ANNO 1660.
I Østerlars Kirke ligger en gi. Ligsten. På den står: Anno dui Mccclxx in uignua sci Marci evangelist, o' dus hericus gres e R s or p. e. o. Da den stedlige Tradition vil vide, at Stenen står i Forbindelse med en Mand, der har boet på den nærliggende Lensgård, kan man tænke sig, at Dominus Henricus Gres har været en af de lundske Erkebispers Lensmænd på...
da.etk.DSnr_03_0_00291
I Hvidbjerg sogn ligger en herregård. Plovstrup kaldet, hvor fordum har været en hel landsby, blev lagt ode og gjort til en sædegård, dog det er sket, før nogen, som nu lever, kan mindes; og på den ved min ankomst til stedet, som var anno 1656, residerede ti velbårne jomfruer. Af en præsteindberetning.
I Redsted sogn findes en herregård, Sindbjærggård kaldet, hviken vel før anno 1660 er gjort til en sædegård, da nogle af de bedste gårde i byen blev lagt øde, og deres markejord lagt Under hovedgården, hvorpå velbårne jomfru Anne Sehested ved min ankomst her til *steden holdt tjenestefolk og selv siden residerede der og døde. Af en præsteindb.
da.etk.DS_03_0_01402
På korbuevæggen i Kjærby kirke fremkom ved kirkens ombygning 1891 en indskrift, der tidligere havde været overkalket. Døbefonten har stået lige tæt ved. Hoc loco gestn reno0 est bapti vatu cvb sterium po dno seve situm anno rino Fabri 1624 et cio 25 o abare cvm sa ctobris.
I Skiødstrup kirkebog findes: "Anno 1687.nogle få dage før jul blev eden lille klokke ophængt i tårnet." Årstallet derpå er 1651. Årstallet på den store klokke er 1613.
. . . den Tåsing bonde Anno 1688, der med sin madpose lå bag en hoj og dromte om ild og om verdens undergang. Sådan én var og den, som i fjor fra Jylland omlob i Kjbbenhavn og spåede om dens undergang. David M.
