I nabobyerne til Skejby siger man: Dæ kam en mand åp a gååren mæ et far plarrerfuld åw kjørrmar.
Din ske den ligger vesten til din tallerken. Siges i Vesteregnen.
Vejlby ligger lige overfor Gårslev på den anden side af Lillestranden.. Så kalder Vejlbyerne Gårsleverne for æ Fjowrbok. og Gårsleverne kalder Vejlbyerne æ Tyrker. Lærer Pedersen, Pjedsted.
da.etk.JAT_06_0_01239
jBorrfi^-folkene kaldtes de Bording-lovsangere, foldet de sang, når de skulde til og fra herredskontoret eller tingstedet. Lærer D. Birk, Rårup.
da.etk.JAT_06_0_01238
Det ordsprog om Vandel Fanden hænger vist sammen med en historie om en mand i Vandel, Randbøl sogn, der var meget ondskabsfuld, hvorfor de kaldte ham Vandel Fanden. C. A. Th.
da.etk.JAT_06_0_01237
Det har rødder i jorden, ligesom Hans Anders's gård i Alsønderup. Chr. W.
da.etk.JAT_06_0_01236
Agersnerlen kaldes i Soderup: Jens Per Klavsens ærter. 123135. H. P. J. J. P. Kl. var en fattig mand der.
da.etk.JAT_06_0_01235
Det er ligesom Kristen Simonsen, han så alt i Kjøbenhavn så nær som Kundetårn, det sprang han over. Kr. Simonsen i Soderup.
da.etk.JAT_06_0_01234
As-Anders slog en skid, så der var ni og halvfems nattergale, der døde i Truelsbæk, der blev kun én tilbage. As-A. boede på Adserhøj, Mårup mark, Tølløse.
da.etk.JAT_06_0_01233
På TøZ/øsc-egnen kaldes mågerne Jørgen Daniels bons. J D. boede i Tåsehuset (Tusseh.) i Mårup nær ved stranden.
da.etk.JAT_06_0_01232
Vil du gå ud af verden, skal du gå ad Sønderstrup til. En kone i N.-Eskildstrup gik tit ud af verden, når hun havde været uens med manden, men kom aldrig længere end til Sønderstrup.
da.etk.JAT_06_0_01231
Eie rae ryiv, som om ro så sku ryww ræn soverc jowr åp. Sådan sagde manden til pigen, der sagtens hed Marie, som var ude at rive stubber. Hvejsel.
Når én eller anden nævner en af byerne Hillerup Jedsted o. s. v., så kommer ofte følgende remse, nok efter en gammel skomager: Hillerup å Jeste å Darom å dæær omkring, næer a så kommer åp te æ bynder, så sæ^'er di: Kowen, sæt æ k?'el o æ ild, no kommer Knud mæ en pa taffel, å så æ et D. regier mæ en pa støwl te ham sjæ?. Ingeborg Christiansen,
Der var en ældre gårdmand i Drantum, Ikast, der hed Peder Andersen til daglig brug kaldte vi ham Per Drantum, han havde altid det mundheld, når der var noget, der gik tvært for ham: Fanden er i det, Når hans plov nu havde stået ude fra sidst i juni, da boghveden var bleven sået, og til sidst i september, når de skulde begynde at pløje til rug. og havde...
For en del år siden levede i Rejsby en mand, som hed Adam. Han havde en ræv i tøjr, men den kom løs og løb sin vej, og da folk gjorde ham opmærksom derpå, sagde han: Klar æ et. Det er siden bleven et mundheld: Klar æ et, soj han Adam, da lob æ ræv. M. J. Skov, Øster-Åbølliug.
En mand, der døde for mgle år siden, havde den vane at bruge det mundheld: Nu igjen, til alt, hvad han sagde. En gang kom hans kone og mældte, at hans gamle tjenestepige var død. Hvad, hvad, nu igjen, sagde manden. H.C.Brøns.
da.etk.JAT_06_0_01226
A hår iløiøel løw;et ve løwn ålld mi daww. P. C. Jørgensen Havbjærg, Glamsbjærg.
da.etk.JAT_06_0_01225
Til Krøsus sa' den vise Solon ved synet af hans skatte: først bag vel livets sikre hegn boer livets lykke! Hvordan kommer det til at rime? A. Birch, Ølgod. Man læser tegnene med i sætningerne.
Hvor tindrer denne brud af rare kyske gaver, af vinens leffelkrud han dog slet intet haver, hun tog hend' bonnebog, den bog hun endnu priser, bortkasted' i en krog al elskovs skj øge viser, hun holdt så vel i agt hend' kyske jomfruære, en sminket horedragt var hende tung at bære, her, brudgom, tag da fat, den, himlen dig her sender, en stjålen mødoms...
Tro ikke hører Sig alt ser Gjør hvad vil Hævn du kan Kristen Pedersen Havbjærg, Torsted. Den midterste ordrække ned ad skal læses hver gang. Man begynder med 1ste ord i 1ste række, føjer dertil hele auden række og (iider med første ord i sidste række.
